Indholdsfortegnelse
En afisoleringstang er et uundværligt værktøj til handymanden (eller kvinden), der skal arbejde med udskiftningen af ledninger. Uanset om dette drejer sig om lampeudtag, stikkontakter, opsætning af elektriske kredsløb e.l., så er afisoleringstangen det ideelle værktøj til formålet. Det afhænger dog lidt af dine præferencer, hvilken afisoleringstang, der bedst passer til dine behov. Du kan f.eks. både vælge en automatisk og manuel variant, samt modeller i forskellige vægtklasser, prisklasser, bredder etc.
I denne artikel vil vi dog hjælpe dig på vej til det rette valg, så du hurtigt kan finde frem til den bedste afisoleringstang til dig og dine behov. På nedenstående liste finder du en række af de bedste afisoleringstange på markedet, så du kan roligt finde inspiration til købet her hos os.
#1 BATO afisoleringstang 0,2-6,0 mm2 – Den bedste afisoleringstang
Hvis du er på jagt efter en automatisk afisoleringstang i høj kvalitet, så kan du med fordel investere i denne model fra mærket Bato. Denne afisoleringstang er en kraftig model, som også er selvjusterbar. Derudover har den klip i håndtaget. Modellen kan afisolerede mellem 0,2 og 6 mm, mens den klipper op til 2 mm.
Som en ekstra bonus er lige netop denne afisoleringstang endda også billig i pris. Du behøver altså ikke at have den store pengepung frem for at få råd til en fremragende afisoleringstang.
#2 Boxer afisoleringstang – Den bedste billige afisoleringstang
Med denne afisoleringstang fra Boxer har du mulighed for at få en god model uden, at det koster dig en halv bondegård. Lige netop denne model er nemlig ekstrem billig i prisen, hvorfor du har råd til den uanset, hvor stort eller småt et budget du har at arbejde med. Prisen gør desuden også denne afisoleringstang ideel til dig, der står og mangler en god tang med det samme, men som ikke nødvendigvis kommer til at benytte den til så mange andre opgaver.
Denne Boxer afisoleringstang er en selvjusterende model, der sikrer nem afisolering af både kabler og ledninger. Modellen kan benyttes i størrelsen 0,5 til 2 mm.
#3 Bahco afisoleringstang Ergo 2223G – Den bedste ergonomiske afisoleringstang
Leder du efter en afisoleringstang med et solidt og ergonomisk håndtag, der gør den lettere at håndtere? Så skal du investere i denne ergonomiske afisoleringstang fra mærket Bahco. Denne tang er nemlig udstyret med plastdyppede håndtag uden returfjeder, hvilket gør det behageligt at arbejde med produktet. Derudover kan du være sikker på, at du har et godt greb på håndtaget, så arbejdet bliver udført præcist efter dine ønsker.
Afisoleringstangen er fremstillet med en smedet overflade i sort fosfateret stål og har højglanspolerede kæber. Modellen måler 15 cm i længden. Du har mulighed for at benytte denne afisoleringstang til afisolering og klipning af kobber- og aluminiumskabler.
#4 Knipex automatisk afisoleringstang MultiStrip – Den bedste universale afisoleringstang
Du kan med fordel investere i denne automatiske afisoleringstang fra mærket Knipex, hvis du leder efter en afisoleringstang, der kan benyttes til samtlige opgaver i forbindelse med mindre isoleringsarbejde. Denne afisoleringstang kan nemlig indstilles til tykkelser mellem 0,03 og 10 mm. Modellen har altså kapacitet og mulighed for at ordne mange opgaver i hjemmet.
Denne afisoleringstang er en smule dyrere end andre varianter, men til gengæld får du så også en model, der kan benyttes til en lang række opgaver. Tangen er desuden en automatisk og selvindstillelig en af slagsen.
#5 Abiko Afisoleringstang Embla – Den bedste letvægts afisoleringstang
Hvis du leder efter en afisoleringstang, der både er let i vægt og hvor du er garanteret et godt greb, så skal du se nærmere på denne variant fra Abiko. Lige netop denne afisoleringstang er nemlig udviklet som et letvægts design og af den grund vejer tangen kun 0,18 kg. Derudover har den et ergonomisk udformet tokomponent håndtag, hvilket sikrer et optimalt greb på tangen ved brug. Du vil altså ikke overanstrenge hånd eller håndled ved brug af denne afisoleringstang.
Modellen er desuden en automatisk variant, der holder tråden fast, mens isoleringen trækkes af. Du har mulighed for at benytte denne tang på både massive og spundne ledninger. Derudover måler produktet 190 mm, har en indstillelig afisoleringslængde og så kan du endda også justere skæredybden mellem 0,05 og 10 mm. Modellen er udstyret med et specielt skær til klipning af ledningen, der er udskifteligt.
#6 Kreator Afisoleringstang automatisk – Til dig, der ønsker en afisoleringstang med kraftige stålkæber
Vi har alle hver vores præferencer, når det kommer til værktøj. Nogle vil gerne have modeller med letvægts design, andre vil gerne have mere robuste produkter. Du skal investere i denne afisoleringstang fra Kreator, hvis du hører med i den sidstnævnte ‘kategori’. Med denne tang får du nemlig en robust variant, der er udstyret med ekstra kraftige stålkæber. Du kan altså roligt investere i denne model velvidende, at den vil holde i mange år og til flere forskellige typer af opgaver.
Selvom afisoleringstangen er udstyret med kraftige stålkæber, så vejer produktet faktisk ikke alt for meget. Denne model har således en vægt på 0,34 kg, hvilket stadig gør den ideel til længere tids brug. Derudover kan den indstilles til diverse ledningstyper via justering på anslaget. Modellen kan indstilles til mellem 0,5 og 6 mm.
#7 BATO afisoleringstang / kabelskotang kombi 0,05-8,0 mm2 – Den bedste multifunktionelle afisoleringstang
Hvordan lyder ideen med en multifunktionel afisoleringstang, hvor produktet faktisk gør en stor del af arbejdet for dig? Hvis det lyder som noget for dig, så skal du se nærmere på denne afisoleringstang / kabelskotang fra Bato. Det særlige ved denne tang er, at den er udstyret med selvjusterbart stop. Tangen vil således kontrollere længden af kablet, afisolere det korrekt og klippe det til.
I alt kan tangen arbejde med følgende mål: afisoleringstang isoleret 10-22 AWG 1,5 – 6,0 mm2, afisoleringstang uisoleret 10 – 12, 4 – 6, 22 – 14, 0,5 – 2,5, samt afisoleringstang auto tændingsterminal 7 – 8 mm.
#8 Knipex Afisoleringstang med klippefunktion – En letvægts afisoleringstang med klippefunktion
Denne afisoleringstang fra Knipex skiller sig en smule ud fra de andre modeller ved, at den har et farverigt håndtag i farverne blå og rød. Lige netop dette håndtag er dog ikke specielt grundet dets farver, selvom det giver lidt ekstra liv til produkttet. Du skal nærmere være glad for håndtaget, da det er et flerkomponent håndtag med fjeder. Du vil derfor være sikret et godt greb under arbejdet.
Derudover er modellen også let i vægt, da afisoleringstangen kun vejer 0,10 kg. Du vil derfor ikke opleve, at arbejdet føles tungt i hånden eller armen, selv hvis du fortsætter i en længere periode. Modellen her er 130 mm lang og kan benyttes til afisolering af en- eller flertrådede ledere op til 1 mm. Tangen er desuden let at indstille og er udstyret med en god klippefunktion, så du kan hurtigt kan få styr på alle dele af dit ledningeskift.
Derfor skal du investere i en afisoleringstang
Det giver måske sig selv, at du skal investere i en afisoleringstang, hvis du har brug for at afisolere nogle ledninger. Afisoleringen sker for, at man kan forbinde ledningerne optimalt igen efter tilpasningen, så der ikke opstår et tab af energi / strøm. Grunden til, at man benytter en decideret afisoleringstang og ikke et hvilket som helst andet værktøj er, at processen skal gøres forsigtigt og med stor præcision, så metallet inde bag det bløde plastik ikke kommer til skade.
Du kan reelt benytte din afisoleringstang til mange forskellige opgaver i forbindelse med afisolering af ledninger og kabler. Af den grund burde enhver handymand (eller kvinde) have et sådant stykke værktøj i sin værktøjskasse. Man benytter ofte afisoleringstange til følgende opgaver (dog ikke udelukkende): opsætning af lamper eller andre diverse elektriske kredsløb, installation af hvidevarer (ofte vil dette skulle gøres af en professionel, men i visse tilfælde og med visse produkter, må man gerne klare arbejdet selv), installation af stikkontakter o.l.
Hvilken afisoleringstang skal jeg vælge?
Der findes reelt to forskellige typer af afisoleringstange på markedet: de manuelle og de automatiske. Herunder kan du læse lidt mere om forskellen på de to varianter, samt få lidt information om, hvorfor det kan være en god ide at investere i en model, der også er udstyret med en kabelsaks.
Manuel afisoleringstang
En manuel afisoleringstang er ideel til dig, der ikke benytter din tang synderligt meget. Denne type tang er nemlig ofte en smule billigere end de automatiske modeller, og så behøver den ikke nødvendigvis at være selvjusterbar, da den ikke skal benyttes til mange formål. Brugen af en manuel afisoleringstang kræver dog en smule mere tid og forståelse for processen, da du ikke må trykke for hårdt med værktøjet. Hvis du gør dette risikerer du, at ledningen simpelthen bliver klippet helt over.
Automatisk afisoleringstang
Den automatiske afisoleringstang er velegnet til dig, der ofte benytter din tang til diverse opgaver i huset eller til professionel brug. Tangen kan indstilles til en bestemt tykkelse, hvorefter den nemt vil isolere alle ledninger i den størrelse. Du kan selvfølgelig altid ændre indstillingen efter behov. Det er dog langt fra alle automatiske afisoleringstange, der kan indstilles til en lang række størrelser. Af den grund er det vigtigt, at du overvejer dit eget behov før du køber din nye tang, da dens justerbare størrelser jo gerne skal passe til dine ledninger.
Du vil højst sandsynligt opleve, at opgaverne bliver løst en smule hurtigere med en automatisk model. Det skyldes bl.a., at du ikke skal være lige så nervøs for, at tangen klipper igennem hele ledningen, når den er indstillet til den rette størrelse.
Multifunktionel afisoleringstang med klippefunktion
En afisoleringstang med klippefunktion, også kaldet kabeltang, er optimal til dig, der gerne vil have et multifunktionelt værktøj. Med denne type kan du nemlig både klippe kablerne efter behov og efterfølgende benytte værktøjet til at afisolere kablet optimalt. På den måde skal du ikke skifte mellem forskellige stykker værktøj, når du skal tilpasse ledninger, stikkontakter o.l.
5 gode råd til valg af den rette afisoleringstang
- Overvej på forhånd, om du ønsker en automatisk eller manuel afisoleringstang
- Overvej på forhånd, om tangen skal være med eller uden kabelsaks
- Overvej på forhånd, hvilken størrelse du gerne vil have fat i – og om den skal være justerbar eller ej
- Køb en model med et godt greb (eventuelt ergonomisk) for en god håndtering
- Hold øje med prisen, men lad den ikke være fuldstændig afgørende – det vigtigste er, at du finder en variant, der passer til dine behov. Husk desuden, at der både findes dyre og billige afisoleringstange på markedet, så du kan altid finde en model, der passer til dit budget.