Woods MRD-10
Dette er en energibesparende affugter perfekt til tørre rum på omkring 35 kvadratmeter efter en oversvømmelse eller bare til at holde fugtniveauet og dårlig lugt i skak.
Tjek prisen →
Læs med her, hvor vi i vores affugter test kårer de 10 bedste affugtere. Hvis du vil være sikker på at anskaffe dig en god affugter, bør du sikre dig, at den egner sig til rummets størrelse. Endnu bedre er den, hvis den samtidig er energibesparende, støjsvag og har en kompakt størrelse. Derudover kan du naturligvis forkæle dig selv med nogle lækre funktioner.
I vores gennemresearchede købsguide går vi i dybden med, hvordan du vælger den passende kapacitet til dit rum eller areal. Vi kigger også på, hvordan du bedst placerer den. Og så skal vi selvfølgelig også en tur omkring de mange skønne funktioner som blandt andet autosluk og timer og meget mere. Vi lover, det bliver godt!
Vil du først få dig et lynoverblik over de 10 affugtere i vores affugter test, kan du også gå direkte videre til vores smarte sammenligningstabel lige her.
Woods MRD-10 – bedst i test
Fordele
- Tager fugt og dårlig lugt
- Kompakt design
- Støjsvag
- Nem at betjene
- Med integreret hygrostat
Ulemper
- Forholdsvis tung
Derfor skal du vælge Woods MRD-10
Dette er en energibesparende affugter perfekt til tørre rum på omkring 35 kvadratmeter efter en oversvømmelse eller bare til at holde fugtniveauet og dårlig lugt i skak.
Praktisk
Denne affugter er ideel til rum på mellem 2 og 30 kvadratmeter, men kan også klare rum på helt op til 40 kvadratmeter. Den har en tankkapacitet på 2,7 liter og indeholder en hygrostat, så den automatisk tænder ved for meget fugt. Den har 4 trin, og du kan indstille den til at gå i gang ved et bestemt fugtniveau. Du kan bruge affugteren i alle de rum, du ønsker, og den kan sågar klare temperaturer helt ned til 5 grader og maksimalt 35 grader.
Nem betjening
Du bestemmer selv, hvilken hastighed den skal arbejde med og vælger efter behov mellem de 4 hastighedstrin. Den tænder af sig selv ved behov. Du skal i øvrigt heller ikke tænke på at slukke den igen. Den slukker automatisk, når tanken er fuld. Vandtanken er udtagelig, hvilket gør den ekstra nem at tømme. Du kan dog også tilslutte en slange, så den tømmes efterhånden, som den fyldes. Strømforbruget varierer alt efter temperatur og luftfugtighed. Du skal regne med, den bruger omkring 176 watt ved 20 grader og 70 % luftfugtighed, 220 watt ved 30 grader og 80 % luftfugtighed, mens den bruger op til 245 watt ved 35 grader og 90 % luftfugtighed. Og så kan den affugte omkring 10 pr. døgn.
Støjsvag affugtning
Du vil desuden sætte pris på, at den med sit lave lydniveau på kun 46 decibel er særdeles lydsvag. Og så tager den ikke kun fugt, men får også bugt med dårlige lugte! Perfekt til sommerhuset, kælderen, båden, eller hvor du har brug for den.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 40 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 10 liter
- Tankvolumen: 2,7 liter
- Lydniveau: 46 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 5 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
Eeese Otto 13L Wi-Fi – bedste billige
Fordele
- Automatisk sluk
- Timer
- Mulighed for at tilslutte slange
- LED-display
- App-styring
Ulemper
- Ikke lydløs nok til særligt lydsensitive mennesker
Derfor skal du vælge Eeese Otto 13L Wi-Fi
Leder du efter en støjsvag affugter til større rum på op til 60 kvadratmeter, så er denne Eeese Otto-affugter et rigtig godt bud.
Alt det praktiske
Affugteren fra Eeese gør arbejdet for dig. Du behøver blot vælge den ønskede luftfugtighed, så klarer affugteren resten. Du kan også vælge mellem 2 hastighedstrin, og dens vandtank har en samlet kapacitet på 2,3 liter. Affugteren er velegnet til at affugte rum op til hele 60 kvadratmeter. Og den affugter op til 13 liter pr. døgn. Herefter skal vandtanken tømmes. Du har dog mulighed for at tilslutte en slange, så tømningen sker automatisk. Den kan bruges i alle rum, så længe temperaturen ligger mellem 5 og 35 grader.
Supersmart app-styring og lækre funktioner
Den er også helt perfekt til at tørre tøj med, da den har et særligt tøjtørringsprogram. Og så behøver du ikke stå og overvåge den. Den er nemlig udstyret med en virkelig nyttig timer. Du kan altså selv bestemme, hvor længe den skal arbejde, hvorefter den slukker automatisk. Dens automatiske slukkefunktion betyder dog også, at den slukker, når vandtanken er fyldt op. Du kan vælge at programmere og styre affugteren via dets LED-display. Det er dog også muligt at koble den på nettet, så du kan programmere den direkte fra din smartphone eller sågar bruge stemmestyring.
Lavt strømforbrug og lavt lydniveau
Affugteren bruger kun 145 watt, når den er i brug, hvilket kun er et plus. Du kan altså sagtens bruge den i længere tid ad gangen og også om natten. Vil du gerne bruge den i soveværelset, kan du vælge et sleep-mode-program, så lydniveauet ryger helt ned på 35 decibel. Kun de mest lydfølsomme mennesker vil blive forstyrret af dens lave lydniveau.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 60 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 13 liter
- Tankvolumen: 2,3 liter
- Lydniveau: 35 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 5 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
Meaco DD8L Junior – bedste premium
Fordele
- Mulighed for at tilslutte slange
- Automatisk sluk
- Timer
- Vaskbart filter
- Lavt energiforbrug
Ulemper
- Ikke så god til at fjerne lugte
- Forholdsvis lille vandtank
Derfor skal du vælge Meaco DD8L Junior
Denne Meaco-affugter er til dig, der vil affugte større rum og arealer på op til hele 120 kvadratmeter, så den også kan bruges som professionel affugter.
Alt det praktiske
Denne Meaco DD8L-affugter er nemlig en yderst effektiv affugter til større arealer. Meaco DD8L er helt ideel i rum på mellem 10 og 80 kvadratmeter, men kan affugte op til hele 120 kvadratmeter. Meaco DD8L egner sig derfor også til boliger på flere rum. Dens vandtank har en volumen på 2 liter, og den kan klare 8 liter pr. døgn. Når vandbeholderen er fyldt, slukker affugteren automatisk, så du ikke skal tænke på det. Hvis du ikke selv har lyst eller tid til at tømme tanken, når den er fyldt, har du også mulighed for at tilslutte en slange. Meaco DD8L er ydermere udstyret med en praktisk timer, så du kan indstille affugteren til at affugte i et bestemt tidsrum. Meaco DD8L-affugteren kan desuden klare større temperatursvingninger end mange andre modeller. Du kan bruge Meaco DD8L i rum på helt ned til 1 grad og op til 40 grader.
Velegnet til allergikere
Meaco DD8L Junio-affugteren har også en såkaldt tøjtørringsfunktion. Det betyder, at du kan tørre dit tøj hurtigere (uden at bruge tørretumbler) og samtidig afholde fugten fra at sprede sig i hjemmet, hvor den kan gøre skade. Modellen er tilmed forsynet med et antibakterielt sølvnanofilter. Det sørger for, at luften holdes særlig rent. Derfor egner denne affugter sig også i særdeleshed til mennesker, der døjer med allergi. Desuden er filteret vaskbart.
Meget lavt energiforbrug
Takket være Meaco DD8L-affugterens kompressorsystem, stopper affugteren automatisk, når den ønskede luftfugtighed er opnået. På den måde kører affugteren ikke uafbrudt. For dig betyder det, at den forbruger op til 80 % mindre energi end mange andre affugtere uden at gå på kompromis med indeklimaets kvalitet.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 120 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 8 liter
- Tankvolumen: 2 liter
- Lydniveau: 39-48 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 1 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 40 grader
Eeese Emil 10L – bedste affugter til mindre rum
Fordele
- Timer-funktion
- Mulighed for at tilslutte slange
- Display
- Støjsvag
- Automatisk genstart
Ulemper
- Ikke så velegnet til brug i garagen
Derfor skal du vælge Eeese Emil 10L
Leder du efter en diskret affugter til mindre rum, så er dette en ideel og effektiv affugter, når du gerne vil komme dårligt indeklima til livs. Den egner sig nemlig til rum på 40 kvadratmeter og maksimalt 50 kvadratmeter. Vandtanken har en samlet kapacitet på 2,6 liter, og affugteren kan affugte op til 10 liter på 24 timer. Du vil være glad for, at denne affugter har selvsluk. Når tanken er fuld, slukker affugteren automatisk. Hvis du ikke selv vil skulle tømme tanken, kan du nemt tilslutte en slange til affugteren, så den tømmes, mens den er i brug.
Du kan vælge mellem 2 hastighedstrin. Når først du har angivet den ønskede luftfugtighed, klarer Eeese Emil resten. Hver gang luftfugtigheden bliver for høj, starter den igen automatisk, så du får et meget bedre indeklima. Du kan også vælge at bruge timeren og begrænse tiden, den skal køre i. Den egner sig til brug i stort set de fleste rum, så længe de har en temperatur på mellem 5 og 35 grader. Du kan også bruge den inde i soveværelset, da den med sine 36 decibel er forholdsvis lydsvag. Du foretager alle indstillinger på det brugervenlige display.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 50 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 10 liter
- Tankvolumen: 2,6 liter
- Lydniveau: 36 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 5 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
5# Eeese Adam 20L Wi-Fi – bedste affugter med wi-fi-forbindelse
Fordele
- Timer-funktion
- Praktisk display
- Selvsluk og automatisk genstart
- Mulighed for wi-fi-forbindelse
- Mulighed for at tilslutte slange for automatisk tømning af vandtank
Ulemper
- Appen kan være lidt besværlig at finde rundt i
Derfor skal du vælge Eeese Adam 20L Wi-Fi
Der er mange grunde til, at dette burde blive din nye affugter. For det første er det en dejlig effektiv og kraftfuld affugter, når du har en særlig høj luftfugtighed i hjemmet. Den kan affugte op til imponerende 20 liter på et døgn. Den er altså helt perfekt til at fjerne fugt, så du får et bedre indeklima. Vandtanken har en kapacitet på 5 liter. Når vandbeholderen er fyldt, slukker affugteren af sig selv, hvilket er virkelig praktisk. Du kan indstille affugteren til at slukke ved at aktivere timeren. Du kan også vælge at installere en slange, så den tømmes automatisk, mens den er i brug. Og så slukker den ikke kun af sig selv, men går også automatisk i gang, når luftfugtigheden er blevet for høj i henhold til den ønskede indstilling.
Det helt særlige ved denne affugter er dens wi-fi-funktion. Du kan nemlig koble den på nettet, så du kan styre den med din mobiltelefon. Det betyder, at du ikke engang er afhængig af at skulle være hjemme, mens affugteren arbejder. Det er især praktisk, hvis du bruger den efter en oversvømmelse eller vandskade derhjemme. I kan tage i sommerhus og lade affugteren klare resten for jer!
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 100 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 20 liter
- Tankvolumen: 5 liter
- Lydniveau: 44 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 5 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
Meaco 20L Platinum – bedste affugter og luftrenser til meget store rum
Fordele
- Vaskbart filter
- Kan klare store mængder pr. døgn
- Med indbygget hygrostat
- Timer
- Digital skærm
Ulemper
- Meget tung, hvis du vil flytte rundt på den og måske har en bolig med flere etager
Derfor skal du vælge Meaco 20L Platinum
Denne Meaco 20L Platinum-affugter og luftrenser er perfekt til at rense luften eller gøre noget ved en for høj luftfugtighed, så du får et sundere indeklima. Med denne kraftfulde affugter kan du nemlig fjerne fugt i fugtige rum og lade din affugter køre, uden at du selv skal tømme affugterens vandtank. Du har nemlig mulighed for at tilslutte en slange til denne model, så vandtanken tømmes automatisk. Det er smart, for vandtanken kan indeholde op til 6 liter vand, mens selve affugteren kan affugte op til hele 20 liter på 24 timer. Og ikke nok med det: Selv ved større arealer får du en helt optimal affugtning og undgår høj fugtighed. Modellen egner sig nemlig til rum eller arealer på 150 kvadratmeter, men kan klare op til 200 kvadratmeter.
Men derudover er dette en model, der også renser luften og fjerner alle de skadelige partikler! Den er udstyret med et HEPA-filter, et vaskbart luftfilter, der er særlig velegnet til allergikere. Den har ganske vist et forholdsvist højt lydniveau på 46 decibel, så den er nok ikke så god i soveværelset. Men du kan uden problemer bruge den i alle slags rum. Den kan klare temperaturer mellem 5 og 35 grader.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 200 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 20 liter
- Tankvolumen: 6 liter
- Lydniveau: 46 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 5 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
Qlima DD208 – bedste affugter til kolde rum
Fordele
- Timer
- Automatisk sluk
- Bipsignal
- Velegnet til større temperaturudsvingninger
Ulemper
- Relativ højt lydniveau
Derfor skal du vælge Qlima DD208
Søger du en affugter, der er ideel til at rense luften i mellemstore rum på op til 75 kvadratmeter, så er denne affugter den rette affugter for dig. Den kan rense luften og affugte op til 8 liter på 24 timer, så du får et meget bedre indeklima. Den egner sig desuden til næsten alle temperaturer og er specielt velegnet til køligere og kolde rum. Du kan bruge den i rum, der har en temperatur på 1 grad, men også i rum, der bliver op til 35 grader varme. Den er altså helt perfekt til et fugtigt kælderrum eller lignende.
Den har nogle smarte funktioner såsom timer og selvsluk. Den giver sig også til at bippe, når vandbeholderen har nået sin maksimale kapacitet. Dens vandtank kan indeholde op til 2 liter, mens affugteren kan rense luften for op til 8 liter vand pr. døgn. Det passer ikke sammen, tænker du måske, men bare rolig. Du kan nemlig tilslutte en slange til affugteren, så den tømmes af sig selv, mens den kører. Den har desværre et relativt højt lydniveau på 50 decibel. Vi vil derfor ikke anbefale den til brug i soveværelset.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 75 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 8 liter
- Tankvolumen: 2 liter
- Lydniveau: 50 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 1 grade
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
Woods AD20 Hybrid – bedste kombineret affugter og luftrenser til mellemstore rum
Fordele
- 2-i-1-funktion
- Indeholder et HEPA-filter
- Kan klare mange liter i døgnet
- 4 hastighedstrin
Ulemper
- Bippelyden kan ikke deaktiveres
- Meget tung at bære på, hvis du vil flytte den
Derfor skal du vælge Woods AD20 Hybrid
Dette er den helt rette affugter til at rense luften og affugte, hvis du har et fugtigt indeklima og brug for en affugter til mellemstore og store rum. Du kan vælge mellem 4 hastighedstrin, så du er sikker på at finde den nødvendige hastighed. Vandbeholderen har en kapacitet på 4 liter. Affugteren kan dog affugte op til 20 liter i døgnet. Når beholderen er fyldt bipper affugteren som advarsel, så du kan tømme den. Du kan dog også sagtens vælge at installere en slange, som fører vandet væk fra beholderen. På den måde kører affugteren helt selvstændigt. Det er virkelig smart, hvis du skal tørre rum efter en vandskade.
Den indeholder et virkelig effektivt HEPA-filter, der er særlig velegnet til mennesker, der døjer med allergi. Woods AD20 Hybrid er med sine 15 kilo dog en anelse tung, hvilket ikke er så praktisk, hvis du gerne vil flytte rundt på den. Vi anbefaler heller ikke Woods AD20 Hybrid til brug i soveværelset om natten, da dens lydniveau ligger på omkring 46 decibel alt efter valgte hastighed. Til alle andre situationer er dette en god affugter. Den kan tåle kolde temperaturer ned til 10 grader og en maksimal temperatur på 32 grader.
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 80 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 20 liter
- Tankvolumen: 4 liter
- Lydniveau: 46 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 10 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 32 grader
Princess 353120 Smart Dehumidifier – bedste affugter til små rum
Fordele
- Timer
- Selvsluk
- Fjernbetjening medfølger
- Display
- Hygrostat
Ulemper
- Tung
Derfor skal du vælge Princess 353120 Smart Dehumidifier
Denne affugter er helt perfekt til at bekæmpe høj luftfugtighed i alle rum på op til 30 kvadratmeter. Har du altså brug for en model, der er særlig egnet til mindre rum, så lad valget falde på denne Princess 353120 Smart Dehumidifier. Dens vandtank har en kapacitet på 6 liter, og den kan affugte op til 20 liter i døgnet. Den indeholder et hygrostat, der regulerer luftfugtigheden for dig. Den er med sine 16 kilo godt nok en anelse tung, hvilket ikke er ideelt, hvis du har en bolig med flere etager og gerne vil flytte rundt med den.
Til gengæld vil dens mange smarte funktioner med garanti overbevise dig. Den har nemlig både automatisk sluk, så den slukker af sig selv, når tanken er fuld, og en praktisk timer, så du kan indstille den til at køre i en afsat tid. Du kan klare alle indstillingerne på dets display, men du kan bruge den dertilhørende app til at styre den fra din mobiltelefon. På den måde kan du også indstille den, når du ikke er hjemme og har altså hele tiden fuld kontrol over den!
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 30 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 20 liter
- Tankvolumen: 6 liter
- Lydniveau: 42 decibel
- Min. arbejdstemperatur: 5 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 35 grader
Pingi Vida 2 Dehumidifier 30m2 – bedste affugter til vægmontering
Fordele
- Kan monteres på væggen
- LED-lys (kan dæmpes)
- Automatisk sluk
- Mulighed for at tilslutte slange
Ulemper
- Meget lille vandbeholder
Derfor skal du vælge Pingi Vida 2 Dehumidifier
Er du på udkig efter en billig affugter til at komme en høj luftfugtighed til livs, så er denne lille affugter ideel. Denne mini-affugter er perfekt til mindre rum på op til 30 kvadratmeter. Pingi Vida 2 Dehumidifier kan affugte 3 liter i døgnet. Vandtanken kan indeholde 1 liter. Den har automatisk sluk, så den selv sørger for at slukke, når vandbeholderen har opnået sin maksimale kapacitet. Du kan også vælge at tilslutte en slange til affugteren, så Pingi Vida 2 Dehumidifier 30m2 tømmes løbende, når den er i brug.
Denne Pingi-affugter er ydermere særlig velegnet til både meget kolde og meget varme temperaturer. Det er ikke noget problem for den at arbejde i et rum, der er helt nede på 0 grader. Den kan dog også klare rum og arealer på op til hele 45 grader. Denne affugter er yderligere udstyret med en illumineret beholder. Du kan dog vælge at dæmpe lyset i selve tanken. Det særlige ved denne affugter er dog, at du kan montere den på væggen, så den aldrig står i vejen, men får sin faste plads. Herfra kan den på bedste vis affugte luften i dit hjem, så du altid har et det bedste indeklima!
Specifikationer:
- Maks. arbejdsområde: Op til 30 cm²
- Maks affugtningskapacitet pr. døgn: 3 liter
- Tankvolumen: 1 liter
- Lydniveau: Ikke angivet
- Min. arbejdstemperatur: 0 grader
- Maks. arbejdstemperatur: 45 grader
Sådan vælger du den bedste affugter
Har dit hjem en høj luftfugtighed? Så er en affugter den perfekte løsning til at opnå et sundt indeklima. Den hjælper dig nemlig med at holde luftfugtigheden stabil og på et godt niveau.
Du kan desuden få affugtere med en permanent drænings-funktion, så du ikke engang selv behøver tømme dens vandtank, når den er fuld. Det er især smart, hvis du har været så uheldig at have en oversvømmelse eller en vandskade i kælderen eller et andet sted i din bolig. Her er en luftaffugter en fantastisk maskine, der hjælper dig med at reparere skaden.
Den er dog også perfekt til at undgå sundhedsskadelige påvirkninger af skimmelsvamp, mug og sågar også husstøvmider, der netop trives bedst i et fugtigt klima!
Hvis du har allergi, er en affugter derfor også perfekt til at skabe et bedre og sundere indeklima. Du kan sågar få hybride modeller, der fungerer som affugtere og luftrensere. På den måde sænker du ikke kun luftfugtigheden, men renser også luften, så du kommer af med de skadelige partikler.
Så det er bare med at finde den rette til dine behov blandt de mange effektive affugtere. Vil du have den stående fremme, vil du også glæde dig over, at du sagtens kan finde modeller i et aldeles stilrent design.
Stadig lidt usikker på, hvilken du bør vælge? Så er denne affugter bedst i test hos os: Woods MRD-10.
3 gode grunde til at købe en affugter
Der er mange gode grunde til, at en affugter kan være god for dig. Du får her de 3 absolut bedste grunde til at anskaffe dig en affugter med det samme.
- Kan affugte rum med høj luftfugtighed, så du får et godt indeklima.
- Mindske risikoen for husstøvmider, skimmelsvamp og mug.
- Mindske luftfugtigheden i dit hjem, hvis du tørrer tøj indenfor.
Du kan også få en affugter uden strøm. De ville virke fint et sted, hvor der måske ikke er blevet lagt strøm ind. Det kunne for eksempel være tilfældet i nogle kolonihaveforeninger. Her er det en god idé at sætte en strømløs affugter ud for at undgå skimmelsvamp.
Dog er de langtfra så kraftige og effektive som eldrevne affugtere. Du kan ved de strømløse affugtere heller ikke vælge en bestemt luftfugtighed. Du har altså i princippet ingen kontrol over, hvor meget den affugter, og hvor effektiv den er.
Havde vi ikke ret? Det er da nogle virkelig gode grunde til at få fat på en affugter.
Hvordan virker en affugter?
Men hvorfor er en affugter så god? Hvad er det lige præcis, den gør?
Når du bruger en affugter, så trækker den fugten ud af luften og ændrer på den relative luftfugtighed, så du opnår den ideelle luftfugtighed i dit hjem. Det er især godt for allergikere, men bestemt også smart til andre mennesker, der ikke nødvendigvis døjer med allergi.
Mange affugtere kan indstilles til at opnå en bestemt luftfughed. Så kører din appliance affugter, indtil den luften har nået den ønskede luftfugtighed. De fleste affugtere går i gang af sig selv, når den indstillede luftfugtighed overskrides. Du er altså ikke nødsaget til hele tiden at måle luftfugtigheden i dit hjem.
Vandtankens kapacitet – Hvor fugtigt er det?
Blandt de mange forskellige affugtere varierer størrelsen på selve affugteren, men også på vandtankens kapacitet. Det er helt afgørende at gøre sig klart, hvilken kapacitet egner sig til dit formål. Der kan nemlig være meget stor forskel på en stor og en lille affugter.
Uanset hvilken størrelse du vælger, skal den tømmes jævnligt. Som regel vil en affugter kunne affugte et andet antal liter fugt, end den kapacitet, vandtanken har. Vær derfor opmærksom på, om der er meget stor forskel.
Er der ekstremt meget luftfugtighed i det rum, du gerne vil affugte, skal du også være opmærksom på, at affugteren vil fyldes hurtigere. Jo mere luftfugtighed der er, desto mere fyldes vandtanken. Og du skal jo huske at tømme den.
Du skal dog ikke være nervøs for, om vandet løber over, når vandbeholderen er fyldt. De fleste affugtere slukker automatisk, når beholderen er fuld.
På rigtig mange affugtere er der dog også mulighed for at tilslutte en slange. På den måde ledes kondensvandet fra vandtanke og væk fra boligen, uden at du skal tømme beholderen for vand. Det vil altså sige, at du kan bruge affugteren kontinuerligt, hvilket giver et bedre resultat, da luftfugtigheden holdes ved lige.
Areal – hvor stort et areal skal affugtes?
Alle affugtere har en maksimal funktionalitet. Så for at få en effektiv affugtning, skal du også finde en affugter, der kapacitetsmæssigt passer til det rum, du gerne vil affugte.
Her mener vi ikke vandtankens kapacitet, men hvor mange kvadratmeter en affugter egner sig til. Hvis du har kigget vores test igennem, vil du se, at vi ved hver affugter angiver, hvor mange kvadratmeter den maksimalt kan affugte. Og denne information er vigtig, for hvis du vil placere affugteren i et lille rum, har du også kun brug for en lille affugter.
Omvendt har du brug for en fugtsuger til større rum, hvis du skal bruge den til større arealer.
Mål derfor det rum, som du gerne vil affugte, og anskaf dig en affugter, der egner sig til de måle kvadratmeter.
Temperatur – Hvilken temperatur kan den tåle?
Du skal også være opmærksom på temperaturen i det eller de pågældende rum. Affugtere kan nemlig ikke tåle alle slags temperaturer, så du er nødt til at vide, hvor koldt eller varmt der bliver.
Der er affugtere til både kolde og varme rum, men tjek altid, hvilken temperatur de kan klare.
Lad os tage et eksempel. Mange affugtere kan klare temperaturer på mellem 5 og 35 grader. Se for eksempel nummer 1 og 2 i vores test: Woods MRD-10 og Eeese Otto 13L Wi-Fi. Meaco DD8L Junior-affugteren, vores premium model, kan derimod klare temperaturer helt ned til 1 grad og op til 40 grader. Så skal din affugter stå i en kold kælder eller et særdeles varmt rum, kunne denne model være en mulighed.
Når du kigger på de diverse affugtere, vil der som regel fremgå, hvilken temperatur de egner sig til. Og så er du selvfølgelig nødt til at måle temperaturen i det pågældende rum, så du ved, hvad temperaturen ligger på.
Placering – Hvilket rum vil du affugte?
Hvor kan du så placere en affugter. Helt generelt set kan du naturligvis placere din affugter i et hvilket som helst rum, hvor luftfugtigheden er for høj, forudsat den egner sig til rummets kvadratmeter og temperatur.
Den relative luftfugtighed bør i en bolig generelt set ligge på mellem 25 og 65 procent. Husk dog, at der kan være forskel på sommer- og vintermåneder. Om sommeren bør den for eksempel ligge på mellem 60 og 65 procent, mens den om vinteren bør være under 40 og 45 procent.
Affugter til badeværelse
På et badeværelset vil luftfugtigheden typisk være højere, fordi der jo dannes en del kondensvand, når vi tager bad. En affugter er især en virkelig stor hjælp i badeværelser, der ikke kan luftes ud, eller som ikke har en ordentlig ventilation. Det er ofte et problem i lejligheder, der har begrænsede udluftningsmuligheder. Nogle badeværelser har simpelthen ingen vinduer, og et ventilationssystem er ikke altid effektivt nok til at fjerne den høje luftfugtighed.
En affugter kan også hjælpe med at affugte badeværelset hurtigere. Det er for eksempel smart, hvis du ikke så gerne vil lave vinduet stå åbent i længere perioder, eller du skal forlade huset, inden badeværelset er luftet ordentligt ud. Så den kan sagtens være smart at have en affugter, også hvis der er et vindue eller en udluftningsmulighed i badeværelset.
Affugter til rum, hvor du tørrer tøj
Der dannes også automatisk en højere luftfugtighed, hvis du tørrer tøj indenfor. Det kan være nødvendigt, hvis du bor i lejlighed, ikke har adgang til en tørretumbler eller simpelthen har så meget vasketøj at tørre, at du er nødt til at hænge det op indenfor. At tørre tøj indenfor er slet ikke godt for indeklimaet, men mange har simpelthen intet alternativ – og det kan være nødvendigt om vinteren, hvor vasketøj kun langsomt bliver tørt udenfor i de kolde temperaturer.
Mange affugtere har sågar et særligt tøjtørringsprogram. Så hvis du primært vil have fat i en affugter, fordi du tørrer tøj indenfor, så bør du helt bestemt se dig om efter en affugter med et sådant program.
Affugter til kælder
Mange kælderrum er dårligt isolerede og fugtige. Det kan godt være, du tænker, at det er ligemeget, da du jo ikke opholder dig i kælderen så længe ad gangen. Men fugt i kælderen kan være årsagen til skimmelsvamp og mug, som er virkelig svære at bekæmpe, når først de har fundet fodfæste og taget ordentlig fat. I et sådant tilfælde bør du anskaffe dig en affugter specielt beregnet til kælder eller i hvert fald vælge en kraftig model.
Affugter ved vandskade eller oversvømmelse
Det samme gælder, hvis du vil bruge din affugter til at afhjælpe fugt som følge af en vandskade eller oversvømmelse, hvor luftfugtigheden stiger gevaldigt.
Vælg i sådan et tilfælde en kraftig affugter, som kan affugte mange liter kondensvand i døgnet. Hvor mange liter vand den kan affugte i timen og i døgnet, vil igen fremgå af beskrivelsen af en given affugter.
Det, som godt kan gøre det lidt mere kompliceret, er, at vandtanken skal tømmes regelmæssigt, da affugteren typisk vil stoppe med affugtningsprocessen, når den er fuld. Det kan du dog komme udenom ved at tilkoble en slange til affugteren. Det er ydermere smart, fordi du så ikke selv skal stå for tømningen, og affugteren kan køre kontinuerligt og ved behov.
Hvis dit hus i en periode er ubeboeligt efter en oversvømmelse, eller du af en eller anden årsag ikke er hjemme, kan du altså stadig have affugteren til at arbejde. Smart, ikke?
Sådan gør du med tilkobling af slangen
Når du tilkobler slangen, er der lige nogle ting, du skal tænke på.
- Ofte skal du bruge en adapter til at fastgøre slangen til affugteren. Sørg derfor for, at du får fat på en passende adapter. Som regel har de diverse brands deres egne adaptere og måder at tilkoble slangen på.
- Slangen må ikke føres ud ad et vindue. Husk, at du gerne skal holde vinduer lukkede, da luften, som strømmer ind udefra, ellers har en indflydelse på luftfugtigheden i det givne rum.
- Før gerne slangen hen til et afløb, hvorfra vandet kan ledes væk og ud. Det kan være nødvendigt at fastgøre slangen, så den ikke bevæger sig og leder vandet i den forkerte retning.
- Hvilken type slange du skal bruge, afhænger af modellen. Du vil typisk skulle bruge en ½ tomme slange eller en 10 millimeter slange alt efter, om det er en større eller en mindre model.
Lydniveau – Hvor meget må den larme?
Mange tænker ikke så meget over lydniveauet, når de anskaffer sig diverse apparater og maskiner. Men når det gælder en affugter, der jo gerne skulle give kontinuerlig affugtning, er det dog en god idé at gøre sig nogle tanker om et lavt støjniveau ikke er at foretrække.
Skal en tændt affugter stå et sted permanent eller tæt på dig i løbet af dagen, er det klart en fordel at vælge en affugter med et lavt støjniveau. Det samme gælder, hvis du skal bruge en affugter til soveværelse. Her er om noget en god idé at vælge meget støjsvage affugtere.
Funktioner
Nu har du fået fuldkommen styr på alt det praktiske omkring affugtere. Derfor er vi nu kommet til funktionerne på de forskellige affugtere. De bedste affugtere har nemlig en masse praktiske funktioner, som gør dem meget nemmere at bruge.
Nogle er måske ikke nødvendige for dig, men det er altid godt at vide, hvilke muligheder du har.
Og vi tager dem her ganske enkelt fra en ende af.
Auto-sluk
Mange modeller har en såkaldt autosluk, automatisk sluk eller selvsluk. Betegnelserne er mange, men funktionen er den samme. Det betyder ganske enkelt, at den slukker af sig selv, når vandtanken er fyldt op.
Det er en ret vigtig funktion, da kondensvandet fra vandtanken ellers ville løbe tilbage ud i rummet. Det er jo ligesom ikke idéen med en affugter, at den gør gulvet vådt!
Automatisk genstart
En affugter med genstart er smart, hvis du ikke hele tiden vil måle luftfugtigheden i din bolig og sætte affugteren i gang. Har den automatisk genstart, vil den nemlig af sig selv tænde og gå i gang med at affugte, når luftfugtigheden bliver for høj i henhold til den ønskede indstilling. Den vil altså være tilsluttet permanent og selv måle og registrere et rums luftfugtighed, uden at du behøver gøre noget.
Timer
En timer er også praktisk. Det betyder, at du kan programmere den til at gå i gang på et bestemt tidspunkt og i et bestemt tidsrum.
Det kan være smart, da du så kan programmere den til at gå i gang klokken 15 for eksempel. Du kan på den måde også bestemme, hvor længe den skal køre. Det giver dig fuld kontrol over energiforbruget.
Display
Et display gør det nemmere at indstille affugteren. Så enkelt er det. Der kan være forskellige funktioner i et display, men det er meget rart at kunne følge visuelt med i indstillingerne og holde øje med eventuelle målinger.
Turbo-dry
En turbo-dry-funktion gør det, den siger. Den tørrer og affugter hurtigere end på en almindelig indstilling. Det er altså en praktisk funktion, hvis det på et tidspunkt gerne skal gå lidt hurtigere.
App-styring
Du kan nu også få en luftaffugter, som har en indbygget wi-fi-forbindelse. Det er virkelig smart at have, hvis du bruger en affugter efter en oversvømmelse eller vandskade, der er så slem, at du ikke nødvendigvis kan være i boligen et stykke tid. Kan affugteren kobles på nettet, kan du nemlig styre den fra en app direkte på din smartphone. Så kan du tage i sommerhus eller et andet sted hen og simpelthen styre den på afstand.
Det er naturligvis også smart, hvis du gerne vil sætte den i gang eller styre den, mens du for eksempel er på arbejde. Du ville kunne tænde den, så den kører og affugter rummet, inden du kommer hjem.
Tag højde for vægten
En affugters vægt har ikke noget med dens funktioner at gøre. Men vi tager det med her, fordi det dog er væsentligt at tage højde for. Det gælder især, hvis du gerne vil bruge den i forskellige rum.
Det betyder nemlig, at du skal bære den fra det ene rum til det andet, når du flytter den. Og nogle affugtere kan godt være forholdsvis tunge. Så har du problemer med ryggen eller er svagelig, bør du vælge en lettere affugter (eller få en sød nabo eller et familiemedlem til at hjælpe dig). Du kan også vælge en affugter med et praktisk bærehåndtag, så den er nemmere at flytte fra et sted til det andet.
Få mest muligt ud af din affugter
Der er nogle ting, du bør være opmærksom på, hvis du gerne vil have, at din affugter er mest muligt effektiv. Vi har lavet en overskuelig oversigt til dig.
-
Ét rum ad gangen.
Sæt ikke flere affugtere ind i samme rum. Affugteren skal måle og aflæse luftfugtigheden i det pågældende rum for at kunne affugte det optimalt. Kombinér derfor ikke flere affugtere, da de kan have indflydelse på hinanden. Vær dog sikker på, du har købt en affugter, der egner sig til det antal kvadratmeter rummet har.
-
Placér affugteren oppe i højde.
Hvis du placerer affugteren højt oppe, vil den være endnu mere effektiv. Det kunne for eksempel være på en stige, på et skab eller sågar en stol eller en skænk eller lignende, hvis en stige ikke lige er en mulighed.
-
Undgå at opvarme rummet.
Det er ikke anbefalelsesværdigt at opvarme rummet med radiator eller anden varmekilde i den tid, affugteren arbejder. Grunden er, at dens effektivitet nedsættes.
-
Luk vinduer og sluk eventuel ventilation.
På samme måde bør du også sikre dig, at du lukker vinduerne og slukker for en eventuel ventilation, da de vil have indflydelse på luftfugtigheden i rummet. Luften udefra vil hele tiden blande sig med luften indenfor, og affugteren vil ikke kunne trække fugtigheden ud på effektiv vis. Den ville heller aldrig blive færdig, da ny luft hele tiden strømmer ind. Det ville altså være dyrere for dig i energi og forbrug.
Hvor lang tid skal en affugter køre?
Hvor lang tid en affugter bør køre, afhænger naturligvis af luftfugtighedens niveau og på, hvor stort det givne rum er.
Hvis du har en affugter med en automatisk luftfugtighedskontrol, behøver du ikke bekymre dig så meget om det. Så genstarter den ganske enkelt af sig selv, når luftfugtigheden bliver for høj.
Det er kun, hvis din affugter ikke har denne funktion, at du bør være opmærksom på, hvor længe den kører. En affugter må nemlig ikke køre i uendelig lang tid. Den skal gerne slukkes, når den rette luftfugtighed er opnået. På samme måde som en for høj luftfugtighed ikke er godt for indeklimaet, er det heller ikke godt, når der bliver for tørt. Du bør derfor sørge for enten at lade den køre i et bestemt tid og så slukke den, når den har affugtet rummet tilstrækkeligt.
En anden grund til at den ikke bør køre i for lang tid ad gangen er, at det hurtigt kan blive dyrt for dig. Det kan ses på elregningen, hvis den er tændt hele tiden. Og det er jo spild af både ressourcer og penge, hvis den kører, selv om luftfugtigheden er optimal.
Sådan skaber du et bedre indeklima i dit hjem
Ud over at anskaffe dig en affugter er der også andre ting, du aktivt kan gøre for at nedsætte luftfugtigheden i dit hjem. Vi giver dig her en detaljeret oversigt.
- Luft ud, luft ud, luft ud!Vi får det ofte at vide, men gør vi det nu også? En af de bedste ting, du kan gøre, for at forbedre luftfugtigheden i et rum eller dit hjem, er at lufte ud. At lufte ud betyder ikke blot at åbne et vindue i nogle minutter. Nej, du skal åbne tilstrækkeligt med vinduer og døre, så der opstår gennemtræk. Det er tilstrækkeligt med 5 til 10 minutter gennemtræk ad gangen, men det er bedst at gøre dette hele 3 gange om dagen – for eksempel morgen, middag og aften.
- Tør op på badeværelset.Det er bedst af tørre vægge og spejle og andet af, når du har været i bad, så vandet ikke bliver siddende og fordamper. Tør alt af og sørg som altid for at lufte godt ud bagefter!
- Sæt låg på gryder.Det lyder måske ikke, som om det gør den store forskel, men alt har sin ret. Når vi laver mad, fordamper meget af det ud i rummet, som vi så indånder. Så husk altid at sætte låg på gryderne. Det har desuden den fordel, at du forbruger mindre energi! Det er altså ren win-win.
- Tænd for emhætten (og installér en emhætte med aftræk ud i det fri).Selv om du sætter låg på gryderne, når du laver mad, kan du ikke helt undgå, at damp og røg siver ud i køkkenet og resten af boligen. Og bortset fra at nogle partikler ved stegning også kan være sundhedsskadelige, er det heller ikke godt for indeklimaet med al den damp. Derfor er emhætten så praktisk. Den suger det hele til sig, så du slipper for det i resten af boligen. Det er i den forbindelse dog bedre, hvis du har en emhætte med aftræk til det fri. Så ledes damp, kondensvand og eventuelle skadeliges partikler simpelthen helt ud i det fri i stedet for at blive spredt i boligen.
- Luft ud igen.Du kan også med fordel lufte ud en ekstra gang, når du har lavet aftensmad. Så hjælper du også emhætten med at komme af med al dampen, og det går hurtigere. Desuden får du på samme tid noget frisk luft ind, hvilket jo altid er godt for helbredet!
- Tjek friskluftventilerne i vinduer.Det er rigtig smart med en friskluftventil i vinduer. De hjælper simpelthen med at få en god luftgennemstrømning, så du undgår en for høj luftfugtighed. De kan dog tilstoppes eller beskadiges. Derfor bør du efterse dem en gang imellem og sikre dig, at de stadig har det godt. Hvis ikke, bør du nemlig udskifte dem hurtigst muligt.
- Reparér eventuelle vandskader.Det er klart, at vi alle gerne vil reparere skader, uanset hvordan de er opståede. Men vand kan forårsage endnu mere skade, jo længere det stagnerer eller bliver liggende. Hvis du for eksempel har haft en vandskade, der har efterladt en vandskade i loftet eller lignende, bør du hurtigst få det tørret og repareret.
- Lad ingen rum forblive uopvarmede.Vi skal spare på varmen, men du bør ikke lade et rum stå uopvarmet. Der skal være en basistemperatur, da der ellers bliver for fugtigt.
- Sørg for fri passage i ventiler og aftræk.Der kan samle sig alskens ting og sager som spindelvæv og støv og sågar hvepsebo eller lignende i aftræk. Derfor bør du kontrollere, at der er fri passage igennem både aftræk og ventiler, så luften kan strømme frit igennem.
Find din nye affugter blandt de bedste affugtere i vores affugter test.
Sådan måler du luftfugtigheden i dit hjem
Hvis du gerne vil måle luftfugtigheden i dit hjem eller i et bestemt rum, skal du have fat på et hygrometer. Det koster ikke alverden og kan fås i diverse byggemarkedet og isenkræmmere rundt omkring i landet. For at vide, hvilken relativ luftfugtighed der er i din bolig, bør du måle den flere gange om dagen – gerne 3 gange.
Der er dog nogle rum, som typisk har en højere luftfugtighed, og hvor en affugter netop derfor kan gøre så stor en forskel.
Sådan kan du se, om luftfugtigheden er for høj
Du kan som sagt måle luftfugtigheden i din bolig eller i et bestemt rum. På den måde får du en meget præcis idé om, hvor høj den reelt er.
Der findes dog også nogle andre måder at vide, om luftfugtigheden er for høj.
- Skimmelsvamp og mug på væggene er nok den mest kendte årsag og indikator af, at der er for fugtigt et sted. Kan du se skimmelsvamp, bør du straks reagere, da den kan have en sundhedsskadelig indvirkning på dit helbred.
- Hvis der lugter dårligt og fugtigt i din bolig eller i et bestemt rum, er der en god sandsynlighed for, at det er på grund af dårlig luftfugtighed.
- Hvis der sidder kondensvand på indersiden af dine vinduer i din bolig eller i et bestemt rum, er der god grund til at tro, at årsagen stammer fra en for høj luftfugtighed.
FAQ
Hvilken affugter er bedst i test?
Den bedste affugter i test er Woods MRD-10. Det er en energiøkonomisk affugter med integreret hygrostat, som egner sig både til at affugte, men også til at få bugt med dårlig luft. Den er desuden støjsvag og er fremstillet i et praktisk kompakt design. Perfekt til rum på omkring 30 til 40 kvadratmeter.
Hvor meget strøm bruger en affugter?
Det afhænger af, hvilken luftaffugter du anskaffer dig. Det kan dog godt blive en dyr fornøjelse, hvis den skal arbejde uafbrudt. Er det tilfældet, bør du vælge en energiøkonomisk model. Du skal regne med, at en model med en effekt på 250 watt vil forbruge omkring 6 kilowatt på et døgn.