Japanske Makita er kendt for at lave værktøj i verdensklasse, og de har med deres Makita 900 W RP900J et godt bud på en effektiv og kraftfuld overfræser til en fornuftig pris, som er nem og effektiv at bruge, og derfor, mener vi, at det er den bedste overfræser!
Einhell overfræser TE-RO 1255 E 1200 W657 kr.ComputerSalgTjek prisen
Prissammenligning i samarbejde med
Overfræseren. Det alsidige værktøj med de mange anvendelsesmuligheder. Med den rette overfræser kan du nemt slippe din kreativitet i værkstedet, fordi det næsten er uendelig mange ting, du kan med denne maskine.
Vil du lave en ny bænk af forskellige træsorter, som samles med en elegant svalehalesamling? Eller hvad med at lave dine egne træskilte eller uendelige trætogbaner i bedste Brio-stil?
Med en overfræser kan du nemt finde et projekt at gå i gang med – uanset erfaring.
Når du arbejder med en overfræser er præcision er alfa omega, så er det vigtigt, at den er stærk og er præcis, så du opnår de bedste resultater. Derfor vil vi i denne artikel præsentere dig for de bedste bud på overfræsere, som opfylder de krav, så du kan finde den bedste overfræser.
Vi har derfor fundet 5 overfræsere, som giver dig mulighed for at prøve kræfter med alt fra rundede kanter på spisebordet, til skabslåger med smukke udfræsninger eller profilerede lister – kun fantasien sætter grænser!
Kort resultat af testen
For at kunne give dig de bedste anbefalinger så har vi gennemgået flere anmeldelser, tests og webshops. Disse er fra hele Skandinavien, og vi har derfor en bred mængde kilder, som ligger til grund for vores anbefalinger.
Vores fokus for vores anbefalinger er stærke og effektive maskiner, som er gode solide køb fra anerkendte mærker, som har været i gamet i mange år.
Her vil vi kort præsentere tre overfræsere, som fortjener ekstra opmærksomhed:
Som premium testvinder har vi Festool overfræser OF 1400 EBQ-PLUS (574341).
Et professionelt produkt, som nemt kan klare dine opgaver. Her er tale om et ideelt match mellem kraft og komfort.
Vores bedst-i-test forslag er Makita 900W RP0900J.
Med overfræseren fra Makitna får du præcise resultater med en maskine, som udmærker sig på kræfter og effektivitet.
Endelig vurderer vi Bosch POF 1200 AE overfræser (060326A100) som værende bedst-til-prisen.
En kraftfuld maskine, som klarer selv de krævende opgaver i træ. Med både komfort og præcision har du her en maskine, som er nem at opnå resultater med.
Med disse maskiner er du sikret resultater, samt gode maskiner som holder.
Falder disse forslag ikke i din smag, vil vi præsentere de resterende overfræsere senere i artiklen.
Hvilken overfræser skal jeg vælge?
Som nævnt tidligere så har vi lagt vægt på styrke og præcision i vores udvælgelse af overfræsere.
Det er to faktorer, der går igen, når det fremhæves, hvad der gør en overfræser god. Vi anbefaler derfor, at du tager det med i dine overvejelser, når du skal vælge, da du således får de bedste resultater. Maskinen i sig selv er ikke svær at håndtere, det er de mange justeringsmuligheder og funktioner, som kan være svære at gennemskue – mulighederne er mange, og kan tilpasses de opgaver, som du vil prøve kræfter med. Med de rigtige maskiner kan du fræse med en præcision på en tiendedel millimeter – det giver dig mulighed for virkelig at udfolde din kreativitet.
Når du skal bruge din overfræser, skal du forstå, at det ikke er maskinen i sig selv, som kan udøve mirakler – det er de mange forskellige fræsejern, som giver maskinen sin alsidighed. Vi vil senere give en uddybning af fræsejern og muligheder. Først vil vi introducere dig for de 5 overfræsere, som vi har fundet til dig.
#1 Makita 900W RP0900J – Bedste overfræser
Japanske Makita er kendt for at lave værktøj i verdensklasse, og de har med deres Makita 900 W RP900J et godt bud på en effektiv og kraftfuld overfræser til en fornuftig pris, som er nem og effektiv at bruge, og derfor, mener vi, at det er den bedste overfræser!
Fremhævede fordele:
2-søjlet føring
Maskinen kan stå på hovedet, når fræsejern skal udskiftes
Er du klar til en kraftfuld maskine, som også er brugervenlig? Så er Makitas overfræser et god bud til dig. Med sin vægt på 2,6kg, giver dette et let og kompakt design, som gør maskinen nem at håndtere. Den nemme håndtering kommer især til udtryk ved den fine detalje med, at maskinen kan stilles på hovedet, når du skal skifte fræsejern. Dette sikrer en nem, hurtig og ikke mindst sikker udskiftning. Ovenikøbet har du en god føling med maskinen, når du arbejder med den takket være de gummibelagte greb, som er designet med henblik på din komfort og sikkerhed.
Den bruger 900 watt og giver dig maksimum 27000 omdrejninger pr. minut, så udover at tilbyde mange kræfter til udførelsen af opgaver, får maskinen også ros for den høje grad af brugervenlighed og præcision. Den 2-søjlede føring giver dig præcise resultater – hver gang, og så er den udstyret med en Ø 8 mm værktøjsopsætning g et revolveranslag i 3 positioner. Maskinen leveres i en kuffert, hvor der også er plads til resten af udstyret, som medfølger.
I kufferten medfølger der udstyr, så du kan få det maksimale ud af din overfræser. Der er parallelanslag, udsugningsstuds, en gaffelnøgle på 13 mm og en spændenøgle på 22. Kufferent er en Makpac Systemkuffert i størrelse 2.
Med denne overfræser er du godt udstyret til slippe din indre snedker løs!
Produktinformationer:
Driftseffekt: 900 W
Omdrejninger, ubelastet: 27000 omdr./min.
Dybdeindstilling: 0-35 mm
Værktøjsopsætning: Ø 8 mm
Længde: 256 mm
Bredde: 110 mm
Højde: 217 mm
Vægt: 2,6 kg
#2 Bosch POF 1200 AE overfræser – Bedst til prisen
Vi præsenterer her vores ”bedst til prisen”-overfræser, og med denne overfræser fra Bosch kan enhver handyman eller gør-det-selv type fræse alt fra noter til kantprofiler og formdele. Du får her en maskine, som garanterer præcision og komfort. Ovenikøbet klarer den kraftige motor selv krævende opgaver i flere typer træ og materialer.
Fremhævede fordele:
1200-watt-motor
Bosch electronic til styring af omdrejningstal
Nem mulighed for montering af kopiringen uden ekstra værktøj
Bosch skriver selv, at denne overfræseren er velegnet til enkel udførelse af kreative projekter i træ. Derudover sikrer 1200-watt motoren store kræfter, som giver dig mulighed for at kaste dig ud i selv krævende opgaver. Det smarte Bosch Electronic system styrer omdrejningstal og indstillingskontakt samt hastighedskontakt, hvilket gør, at dit valgte materiale kan håndteres utrolig præcist. Med hjælp fra Bosch SDS-system kan du nemt montere en kopiring, uden brug af ekstra værktøj.
Du er her sikret en kontinuerlig arbejdsgang, når du arbejder med BOSCH POF. Derudover skal du ikke bekymre dig om ulemperne ved upraktisk design, da det ergonomiske design og soft grip sikrer dig et mere sikkert og komfortabelt hold på maskinen. Du kan derfor arbejde længe uden at få ondt i hånden.
Der følger en del tilbehør med til denne overfræser. Med i pakken får du en sugeadapter, gaffelnøgle, kopiring, notfræser med en Ø på 8 mm, parallelanslag, spændetænger og centreringsstift. Der følger dog ikke nogen kuffert med, men mon ikke om du kan finde en plads i dit lille – eller måske store – værksted?
#3 Festool overfræser OF 1400 EBQ-PLUS – Premium overfræseren
Med Festool overfræser OF 1400 EBQ-PLUS får du en professionelt overfræser, som med sikkerhed kan bistå dig med alle dine fræse-projekter. Firmaet har i over 90 år leveret prima værktøj med ønsket om at lette håndværkernes arbejde. Festool kalder selv maskinen ”den ideelle kombination af kraft og komfort”, og anmeldelserne tyder på, at de har ret.
Fremhævede fordele:
Med en vægt på 4,5 kg er det en af de lettere maskiner
Derfor skal du vælge Festool overfræser OF 1400 EBQ-PLUS
Med overfræseren fra Festool kan du alt – du kan affase, falsefræse, notfræse, profilfræse og kreere både udskæringer, cirkler og buer. Med en lav vægt på 4,5 kilo er den nem at manøvrere. Maskinen har desuden også en robust og stabil bundplade, som giver dig en god styring af maskinen og øget komfort, når du bruger den.
Dertil gør den dobbeltsidet spændeanordning, at fræseren er vridningsstiv, hvilket sikrer dig et perfekt fræseresultat Den nemme indstilling af fræsedybden (ned til en tiendedel milimeter) gør maskinen nem at betjene og indstille. En anden fordel er, at du er sikret en udsugning af op til 99 procent af støv, spånfanger og støvkappe, når du fræser kanter. Med Festool får du både effektivitet og brugervenlighed.
Denne overfræser fra Festool har mange funktioner, og Festool fremhæver en række hovedanvendelser som denne maskine har. Den er perfekt at bruge til afrunding, affasning, falsning og profilering af kanter, og fræsning af cirkler og udskæringer med multifræseskabelonen, men også fræsning af noter på bagvægge eller placering af gratlister ved hjælp af føringssystemet. Den er også god til fræsning af dørtætninger eller vinduesbeslag med fræseadapteren, og fræsning af mineralske materialer.
Der følger også en del udstyr med til denne overfræser. Med i pakken får du både spændetang på Ø8 mm, spændetang på Ø12 mm og sideanslag med finindstilling. Der er også kopiring på Ø 30 mm, udsugningskappe til øvre, spånfanger, betjeningsværktøj og til sidst en kuffert, hvor det hele kan være.
Overfræseren fra Festool giver dig mulighed for at arbejde som en professionel hjemme i dit eget værksted! Denne overfræser er til dig, som vil have det bedste af det bedste, men samtidig også har et behov for at lave komplicerede opgaver med en overfræser.
Produktinformationer:
Driftseffekt: 1400 W
Omdrejningstal, ubelastet: 10000-22500 omdr./min.
Diameter spændetang: 6-12,7 mm
Grovindstilling af fræsedybde: 70 mm
Finindstilling af fræsedybde: 8 mm
fræserdiameter: 63 mm
Tilslutning til støvudsugning Ø: 27/36 mm
Vægt: 4,5 kg
#4 Festool OF 1010 EBQ-SET overfræser
Et andet godt bud fra tyske Festool er denne overfræser, som klarer stort set alle opgaver i stor stil. En alsidig maskine som er designet til at være let for dig at anvende, uden at gå på kompromis med resultaterne.
Fremhævede fordele:
Kan betjenes med én hånd
Hurtigbremse
MMC elektronik
Prissammenligning i samarbejde med
Derfor skal du vælge Festool OF 1010 EBQ-SET
Vil du afrunde, profilere kanter eller udfræse beslag, ræse noter på bagvægge eller måske lave hulrækker i møbler eller samlinger af træ?
Hvad end dit næste gør-det-selv projekt er, så kan du roligt gå i gang med Festool OF 1010 EBGT-SET som din hjælper.
Her får du en maskine, som er designet til at være let at bruge, og det kan ses på flere måder. Fx er maskinen lille i størrelse og vejer kun 2, 7 kg, og du kan derfor både lavede kurvede former eller føre den langs med kanter – kun ved brug af én hånd!
Den har en kraftig motor, med en maks omdrejningstal på 24000 omdrejninger pr. min, og en driftseffekt på 1010 watt.
Sikkerheden er desuden i top takket være en hurtigbremse, som minimerer risikoen for ulykker. Med den smarte MMC elektronik overvåger maskinen temperaturen, og du kan derfor tilpasse den til det materiale, som du ønsker at arbejde med.
En lækker detalje er maskinens indbyggede spånudsugning i fræsebordet, som minimerer oprydningsarbejdet.
Du kan nemt fin- eller grovindstille den, så du får dit ønskede resultat. Finindstillingen har en fræsedybde på 8 mm og grovindstillingen har en fræsedybde på 55 mm.
Til denne overfræser er der både spændetang på Ø 8 mm, sideanslag, føringsanslag, føringsskinne FS 800/2, en spånfanger, betjeningsværktøj og til sidst en kuffert, hvor det hele kan være.
En god overfræser til dig, som ønsker en alsidig og brugervenlig maskine med fokus på sikkerhed og effektivitet.
Produktinformationer:
Driftseffekt: 1010 W
Omdrejningstal, ubelastet: 10000-24000 omdr./min.
Diameter spændetang: 6-8 mm
Grovindstilling af fræsedybde: 55 mm
Finindstilling af fræsedybde: 8 mm
Maks. fræserdiameter: 50 mm
Tilslutning til støvudsugningsdiameter: 27 mm
Vægt: 2,7 kg
#5 Einhell overfræser TE-RO 1255 E 1200 W
Med einhell overfræser TE-RO 1255 E 1200 W får du en overfræser i god kvalitet. Tyske Einhell er en producent, som er særlig fokuseret på at lave moderne værktøj til hobby- og gør-det-selv folk rundt omkring i norden. Her skal kvalitet og pris gå hånd i hånd, og anmeldelserne peger på, at det er tilfældet med denne overfræser.
Med Einhell overfræser kan du arbejde som en professionel hjemme hos dig selv.
Med elektronisk hastighedsregulering samt finindstilling af fræsedybde kan du nemt bevare kontrollen, når du arbejder. Samtidig kan du nemt arbejde i flere typer af materialer. Overfræseren håndterer ubesværet materialer i finér, spænplader eller træ. Derudover har Einhell gjort det enkelt for dig at skifte skiven hurtigt og nemt, så du kan arbejde i et kontinuerligt flow. I den forbindelse øger softgrip arbejdskomforten, så du kan arbejde længe og effektivt.
Af tilbehør til denne overfræser er der en kopieringskappe, spændetang på 6 og 8 mm, cirkelpinol og parallelanslag
Med denne overfræser kan du nemt og sikkert gå i gang med dine opgaver i hjemmet.
Gode råd og overvejelser inden du vælger en overfræser
Valg af overfræser og fræsejern
Som nævnt tidligere så er overfræseren et værktøj, som du kan bruge til mange forskelligartede opgaver, idet den tillader dig at arbejde i mange slags materialer.
Når du vælger overfræser er faktorer såsom: præcision, kræfter, brugervenlighed og komfort værd at tage med i betragtning, fordi de er med til at præge din brugeroplevelse med maskinen.
Derudover kan du overveje at se på spindellåsen: denne mekanisme gør det nemmere at skifte fræsejern, fordi den låser spindelen, der er den som drejer jernet rundt. Det er også værd at tage et kig på maskinens revolveranslag, da de faste trin påvirker indstillingen af fræsedybden – jo flere trin, jo bedre.
Dybdeskalaen på fræseren er også værd at vurdere – dybden skal være nem at aflæse, da meget fræserarbejde er præcisionsarbejde. Hvor nem fræseren er at finjustere så fresedybden passer til dine opgaver, og kan være så nøjagtig som disse kræver.
Det er forskelligt, hvor startknappen sidder på overfræsere – nogle sidder på grebet sammen med kontaktspærren, mens andre er placeret på motoren – det er en smagssag, hvad der passer til ens arbejdsgang, så prøv dig frem.
Derudover skal du være opmærksom på, hvor sugestudsen sidder på din overfræser. Den skal ikke sidde i vejen, når du arbejder, så du kan eventuelt prøve at montere støvsugerslangen, hvis du køber maskinen i en fysisk butik.
Til sidst er det værd at nævne, at sålen skal være 100 procent plan og gerne støbt af aluminium. Dette sikrer, at sålen ikke bliver skæv med tiden.
Der er altså nok at overveje, når man skal investere i en overfræser, men en overfræser gør det ikke alene, da det i sig selv er en maskine, som kan føre et fræsejern. Det er fræsejernet, som monteres i overfræseren, som skaber magien!
Fræsejern
Når det kommer til fræsejern, så er der egentlig kun to typer: et med kugleleje og et uden. Fræsejern med kugleleje kaldes populært for ”kantfræsejern”, og de anvendes ”kun” til fræsning langs en kant. Når du anvender et kantfræsejern, skal du kun indstille den fræsedybde, som du ønsker, så sørger kuglelejet for, at føringen følger emnets kant. Med de mange forskellige slags kantfræsejern kan du være kreativ med at lave kanter. Her kan du lave alt fra afrundede kanter på fx hylder eller borde til vinklede kanter i de emner, som du arbejder med.
Fræsejern uden kugleleje er mere frie, da de kan dykkes ned over alt i et emne. Dog er det vigtigt at holde styr på fræsejernet via hjælpemidler. Med sådan et fræsejern kan du lave eksempelvis skarpkantede huller eller præcise en præcis underskænkning til en prop eller skrue.
Der er mange forskellige slags fræsejern, og du kan ofte købe sæt i diverse butikker.
Er du ny bruger af overfræsere?
Skulle du være ny bruger af overfræsere og fræsejern, så kan du med fordel besøge magasinet Gør Det Selv’s hjemmeside. Her har magasinet lavet et lille gør-det-selv kursus, hvor de tilbyder 6 moduler til dig, som gerne vil være dus med din overfræser.
Her gennemgår de overfræserens opbygning og funktioner, så du lære din maskine bedre at kende – de tilhørende billeder gør det nemt at følge med, så du nemt kan se, hvad der tales om. Derudover er der små opgaver, så du komme i gang med at bruge din overfræse og de mange muligheder, den gemmer på. De klæder dig derfor godt på til at gå i gang med at arbejde med din overfræser.
Test kilder
For at kunne tilbyde dig de bedste anbefalinger, så søger vi nettet tyndt for tests, artikler og anmeldelser af de maskiner, som er på markedet. Vores søgen spreder sig over hele Skandinavien så du er sikret et bredt og nuanceret udvalg. Vi bestræber os på at finde de maskiner, som passer til de ønsker og behov, som du har.
I vores søgen har vi bl.a. været forbi følgende sider:
For at kunne give dig en god præsentation af mærket Festhool og de to maskiner, som de bidrager med i vores artikel, har vi besøgt deres egen hjemmeside
Einhell er blevet brugt til at finde informationer om maskinen fra Einhell.
Gør Det Selv
Ligeledes har vi gjort brug af det danske magasin Gør det Selv, fordi de tilbyder en god gennemgang med lektioner, som skal gøre dig dus med din overfræser, så du kan opnå de resultater, som du drømmer om. Her får du en god introduktion, hvis du er ny til at bruge en overfræser.
Det danske magasin er kendt for deres informerende indhold og tests af diverse maskiner.
Konklusion
I denne artikel har vi gennemgået 5 af de bedste overfræsere på markedet ud fra forskellige kilder. Vi har forsøget at give et overblik over fordele og anvendelsesmuligheder en overfræser kan tilbyde dig. Dertil har vi lavet en lille oversigt over, hvilke overvejelser du med fordel kan gøre dig, når du skal investere i en ny maskine. Ligeledes er der en kort gennemgang af fræsejern.
I begyndelsen af artiklen fremhævede vi Festool overfræser OF 1400 EBQ-PLUS (574341), Makita 900W RP0900J og Bosch POF 1200 AE overfræser (060326A100), som premium-produkt, bedst-til-prisen og bedst-i-test, fordi de alle tre er kraftfulde maskiner, hvor brugervenlighed og effektivitet og komfort automatisk følger med, når du køber dem. Med dem kan du gå i gang med samtlige gør-det-selv projekter i flere forskellige materialer og opnå professionelle resultater.
Hvad enten du skal lave mange eller få projekter, så har vi fundet maskiner, som kan tilfredsstille dine behov. Med en overfræser behøver du ikke have ambitioner om at blive professionel snedker eller håndværker hjemme i værkstedet – du kan fint finde anvendelsesmuligheder, som passer til dit temperament, ønsker og behov.
Vi håber, at du nu er klædt på til at finde den rigtige maskine for dig.