
Vitavia Solarfan
Hvis du er på jagt efter den bedste solcelle ventilator til dit drivhus, så skal du investere i denne Vitavia Solarfan. Dette smarte ventilationssystem sikrer effektiv udluftning, så dine planter ikke er udsat for for høj varme. Fordelen ved at vælge dette system er, at Vitavia Solarfan kan bruges til samtlige drivhuse. Det er altså lige meget, hvilken fabrikant der står bag dit drivhus – du kan udmærket benytte Vitavia Solarfan, så længe målene 61 x 55,9 cm passer til dit drivhus.
Tjek prisen →Indholdsfortegnelse
Det kan være en god ide at investere i en ventilator til drivhuset, sommerhuset, båden eller andre lukkede rum, hvor du ikke kommer forbi og lufter ud på daglig basis. Det kan især være en fordel at investere i en solcelle ventilator, da de kører på solenergi og derfor vil virke helt automatisk.
I denne artikel kan du læse mere om fordelen ved at investere i en solcelle ventilator, samt få vejledning til at finde den bedste solcelle ventilation. På nedenstående liste finder du således en række fremragende solcelle ventilatorer, der i den grad vil leve op til dine forventninger for et optimalt indeklima. Prisen varierer desuden på modellerne, og du vil derfor udmærket kunne finde en billig solcelle ventilation, hvis du ikke har det største budget at gøre godt med.
#1 Vitavia Solarfan – Den bedste solcelle ventilator til drivhuset
Hvis du er på jagt efter den bedste solcelle ventilator til dit drivhus, så skal du investere i denne Vitavia Solarfan. Dette smarte ventilationssystem sikrer effektiv udluftning, så dine planter ikke er udsat for for høj varme. Fordelen ved at vælge dette system er, at Vitavia Solarfan kan bruges til samtlige drivhuse. Det er altså lige meget, hvilken fabrikant der står bag dit drivhus – du kan udmærket benytte Vitavia Solarfan, så længe målene 61 x 55,9 cm passer til dit drivhus.
Vitavia Solarfan har en stor kapacitet med 135 m3 pr time. Ventilationssystemet hjlæper med at reducere indetemperaturen og kondensdannelsen, da al fugtig og varm luft suges ud af rummet. Du har desuden altid mulighed for manuelt at tænde og slukke blæseren.
#2 Ventilator og batteri til solcelle – Den bedste ventilator med indbygget batteri
Du kan med fordel investere i denne Ventilator og batteri til solcelle, hvis du står og mangler en ventilator til dit solcellepanel. Modellen har et indbygget batteri, der gør det nemt for ventilatoren at lagre overskydende strøm. Det gør det bl.a. muligt for ventilatoren at fortsætte med at køre selv om natten, hvis den har oplagret nok energi i løbet af dagen. Denne Ventilator og batteri til solcelle er oplagt at benytte i drivhuset, udestuen, sommerhuset, på båden e.l. for at sikre, at der altid er en effektiv udluftning. Produktet måler i alt 13,7 cm i diameter med en 9,9 cm studs, der har en længde på 10,6 cm.
#3 Solcelle til ventilator – Det bedste solcellepanel til en selvkørende ventilator
Hvis du mangler alt til at opsætte din solcelle ventilator, så kan du udmærket kombinere produkt nr. 2 på listen og dette produkt, da de tilsammen udgør en optimal solcelle ventilator. Med en Solcelle til ventilator får du en selvkørende ventilator, der udelukkende kører på solenergi. Da cellerne styres af et naturligt fænomen, så kan du være sikker på, at der altid vil ske en automatisk og mekanisk udluftning i det pågældende rum, hvor du har sat solcellen og ventilatoren til. Produktet måler 13,2 cm i længden og i bredden, mens den er 9 mm høj.
#4 Lexan solcelle ventilator – Den bedste solcelle ventilator i kunststof
Leder du efter en god solcelle ventilator, der også er enkel og stilren? I så fald skal du se nærmere på denne Lexan solcelle ventilator. Denne model er fremstillet i kunststof i en simpel hvid farve, der får den til at blende ind uanset hvor du sætter den. Produktet er særligt velegnet til brug på både, hvor den optimalt fjerner gammel og fugtig lugt fra båden i perioder, hvor du ikke selv har mulighed for at tage forbi båden og lufte ud. Du kan dog også udmærket benytte din Lexan solcelle ventilator til udluftning andre steder, såsom i sommerhuset eller drivhuset. Modellen måler 12 cm i diameter indvendigt og 21,5 cm i diameter udvendigt.
#5 Solcelle ventilator rustfrit stål – Den bedste solcelle ventilator i rustfrit stål
Hvis du gerne vil have en lidt mere ‘eksklusiv’ solcelle ventilator, så skal du investere i denne model, da den kommer i rustfrit stål. Modellen er den samme type som ovenstående, der er beskrevet i produkt nr. 4, men de to adskiller sig på udseendet. Hvor produkt nr. 4 var fremstillet i en simpel hvid farve, så kommer denne i et mere elegant design i rustfrit stål. Det får den til at skille sig ud og gør, at produktet kan holde i mange år. Solcelle ventilator rustfrit stål er en god solcelle ventilator, der på en optimal både fjerner lugt og udskifter luften i rummet, så der altid er et godt indeklima. Solcelle ventilatoren måler 12 cm i sin indvendige diameter og 21,5 cm i den udvendige diameter.
#6 Solcelle ventilator 24 timer – Den bedste vandtætte solcelle ventilator
Fordelen ved at investere i denne Solcelle ventilator 24 timer er, at den kører i døgndrift. Modellen arbejder med solenergi i løbet af dagen, når solen skinner, men indeholder også et batteri, så energi lagres og kan benyttes om natten, samt på dage, hvor solen ikke skinner igennem. På den måde har du en solcelle ventilator, der altid er i gang. Du har selv mulighed for at regulere ventilatorens funktioner via on og off knapper.
Som en ekstra bonus er denne Solcelle ventilator 24 timer vandtæt, da den selv registrerer eventuelle bølger eller regn. Vandet vil presse nogle særlige indvendige kugler i ventilatoren til at lukke, så vandet ikke kan komme ind gennem ventilatoren, hvilket gør den uigennemtrængelig. Derudover hjælper Solcelle ventilator 24 timer naturligvis med at opretholde et godt indeklima uanset hvor den bliver benyttet. Produktet måler 20 cm i diameteren og selve monteringshuller måler 9,5 cm i diameteren.
Sådan fungerer en solcelle ventilation
En solcelle ventilation er klart at foretrække over andre varianter, da denne løsning ikke bruger strøm, men i stedet kører på solenergi. Et ventilationssystem der kører på solceller vil således opfange solens stråler via cellerne og omdanne dem til energi. Det er denne proces, der sætter gang i ventilationen. Herefter vil luften udefra blive blæst ind i sommerhuset, drivhuset, på båden e.l. og den gamle luft vil blive skubbet ud. På den måde vil luften i rummet konstant cirkulere og blive udskiftet, hvilket mindsker generne ved dårlig lugt, fugt o.l.
Du kan endda få nogle solcelle ventilationssystemer, der kan oplagre energien (se produkt nr. 2 på listen). Med en sådan installation, vil udluftningen være endnu mere ideel, da der ikke kun bliver udluftet på dage med sol, men også om aften / natten og på regnvejrsdage, hvor solens stråler ikke kan bryde igennem og sætte gang i solcellernes energiproduktion.
Derfor er det vigtigt, at have ventilation i dit drivhus
De fleste planter i et drivhus vokser bedst, hvis der er god ventilation. Og da det er de færreste, der lufter ud i drivhuset på daglig basis, så kan det være en god ide at investere i en ventilator til drivhuset. På den måde får dine blomster og planter konsekvent rent luft ind frem for at skulle genbruge den samme luft. Regelmæssig udluftning sikrer desuden, at rummet har den rette luftfugtighed og en bedre temperatur. Alle disse elementer sikrer, at dine planter har de optimale betingelser for vækst, og altså ikke kvæles af manglende frisk luft.
Et andet vigtigt element for dine planters vækst er, at de får den rigtige mængde næringsstoffer. Disse skal især tilføres via rødderne, hvorfor indholdet af næringsstoffer i planternes jord er essentiel. Her kan du med fordel benytte forskellige former for gødning afhængigt af, hvad dine planter og blomster har bedst af og hvilke typer af næringsstoffer de mangler. Du kan f.eks. vælge mellem organisk-, kunst- / mineralsk gødning og grøngødning. Vil du vide mere om fordelene ved de enkelte gødningstyper? Og måske have hjælp til at finde den rette gødningsspreder til enten haven eller drivhuset? I så fald kan du læse mere om begge dele i vores guide til de bedste gødningsspreder.
Hvorfor er indeklimaet så vigtig?
Ordet ‘indeklima’ henviser til dén luft, som du opholder dig i, når du befinder dig indendørs. Indeklimaet kan blive påvirket af alt fra luft, fugt, røg, varme, kulde og endda også af sprøjtningen af kemiske produkter, såsom hårspray, rengøringsmidler etc. Et dårligt indeklima kan påvirke dig på en negativ måde, hvor du vil risikere at blive generet af træthed, hovedpine, svimmelhed o.l.
Det er vigtigt at pointere, at et godt indeklima også er vigtigt, selvom du ikke er til stede i rummet. F.eks. kan et dårligt indeklima være en medvirkende årsag til skader på møbler, vægge o.l. indendørs. For bare at nævne et eksempel, så kan en høj luftfugtighed på en kold ydervæg f.eks. resultere i udviklingen af skimmelsvamp. Alle de ovenstående ‘problemer’ er bare få af dem, der kan opstå, når indeklimaet er dårligt. Det er altså ekstremt vigtigt både for dig selv, dit hus og andre indelukkede rum, såsom en båd, et drivhus, sommerhus, kolonihavehus, kontor etc. at bibeholde et godt indeklima for at undgå diverse problemer, skader og et dårligere helbred.
Sådan skaber du godt indeklima
Der kan være mange årsager til, at indeklimaet bliver dårligt, men en af de største faktorer er, at man glemmer at lufte ordentligt ud. Når der ikke bliver luftet ud regelmæssigt, så bibeholdes der muligvis et højt fugtighedsniveau i rummet, afhængigt af vejret udenfor, samt en manglende cirkulation af ren luft udefra, hvilket kan skabe dårlig lugt og fugt på f.eks. væggene. Der er heldigvis mange tiltag, der kan hjælpe på et dårligt indeklima. Herunder kan du læse lidt om, hvad du gerne skal gøre for at bibeholde et godt indeklima i hverdagen.
- Luft ud 1 til 2 gange om dagen. Der skal gerne være gennemtræk, så den rene luft kan cirkulere i hele huset. Du kan med fordel lufte ud om morgenen og om aften, så indeklimaet både er rart i løbet af dagen og inden du skal i seng. Det behøver ikke tage meget mere end 5 – 10 minutter at lufte ud i huset og skabe gennemtræk, hvis du åbner de fleste vinduer
- Hold en stabil indendørstemperatur – gerne mellem 19 – 23 grader i hele huset
- Undgå at stille store møbler tæt op ad kolde (yder)vægge, da det kan være medvirkende til skimmelsvamp
- Benyt en emhætte, når du laver mad, så dampen ikke spreder sig i huset
- Lad være med at hænge dit tøj op til tørre indendørs – medmindre I har en decideret tørrekælder
- Luk badeværelsesdøren, når der bades, så dampen ikke spreder sig i huset
- Gør rent og støvsug ofte (gerne en gang om ugen), da snavs og støv også har en indvirkning på indeklimaet
- Vask altid dine håndklæder, dynebetræk o.l. på minimum 60 grader, så du får bugt med husstøvmider og bakterier
- Undgå brugen af kemikalier i huset – f.eks. i rengøringsmidler, da det kan skabe en dårlig lugt i hjemmet
- Lad være med at ryge indendørs
Husk også god ventilation i sommerhuset
I sommerhuset, kolonihavehuset, drivhuset eller på båden kan der godt være nogle lidt andre problematikker, da man jo ikke opholder sig på disse områder hele året rundt. Af den grund bliver det svært at vedligeholde en regelmæssig udluftning, hvis ikke man installerer en form for ventilation, der kan hjælpe med at udskifte luften.
Det kan altså være en kæmpe fordel at investere i et ventilationssystem, da du i så fald altid vil have god frisk og ren luft cirkulerende igennem huset, rummet, både etc. På den måde vil f.eks. sommerhuset eller båden heller ikke virke så indelukket hver gang du åbner døren efter at have været væk et par uger eller måneder. Du kan naturligvis vælge mellem mange forskellige typer af ventilationssystemer, men vi vil klart anbefale dig at gå efter en ventilation med solceller, da det både er en effektiv og billig løsning. En solcelle ventilator kræver f.eks. ikke strøm, som mange andre ventilatorer, hvilket du vil kunne se på din elregning. Derudover kører en solcelle ventilator helt automatisk, når solen skinner – og nogle kan endda oplagre energi, så udluftningen fortsætter selv om natten eller på de mere grå dage.
Hvad er forskellen på en solcelle ventilator og en luftsolfanger?
En solcelle ventilator og en luftsolfanger er begge redskaber, der kan benyttes for at sikre ventilation og udluftning i et rum for at sikre en god indeklima. Begge dele drives desuden af solens stråler frem for en anden type af energi, hvilket gør dem til et miljøvenligt alternativ i forhold til andre ventilationsinstallationer. Forskellen på de to ventilationsanlæg ligger dog i, at en luftsolfanger opvarmer selve luften før den sendes videre ud i rummet, hvorimod en solcelle ventilator sender luften direkte ud i rummet. En solcelle ventilator tager altså ikke forbehold for luftens varmeniveau, men det gør en luftsolfanger.
Hvornår skal jeg benytte en luftsolfanger?
Netop fordi en luftsolfanger varmen luften op inden det sendes videre ind i det pågældende rum, så kan du med fordel benytte en luftsolfanger til boliger. På den måde kan du sikre dig, at luften ikke er for kold, når den sendes ind i boligen, f.eks. et sommerhus – selv på trods af årstiden. Det kan også være en god ide at benytte en luftsolfanger til drivhuset, hvis de planter du holder har brug for et varmt miljø at vokse i. Her vil luftsolfangeren nemlig sikre et mere ideelt miljø end en solcelle ventilator. Luftsolfangeren kan også udmærket benyttes til at forbedre indeklimaet i kælderen, hvis du også ønsker lidt ekstra varme dernede.
Der er dog intet der forhindrer dig i at benytte din solcelle ventilator til sommerhuset, båden, drivhuset eller kælderen, hvis ikke du har et behov for, at der kommer varm luft igennem rummet. Du kan desuden med fordel benytte en solcelle ventilator om sommeren eller på netop steder, hvor temperaturen ikke har den store betydning. Det kan også være fint at benytte en solcelle ventilator, hvis luften netop skal være kølig i rummet frem for varm, da den jo ikke varmer luften op inden den sendes ind i rummet.
Transporterer en luftsolfanger eller solcelle ventilator luften bedst?
En luftsolfanger og en solcelle ventilator transporterer begge frisk luft optimalt, så der er ikke en af dem, der er decideret bedre end den anden type. Dog transporterer solcelle ventilatorer helt generelt mere luft rundt, da de ikke skal bruge tid på at varme luften op inden den fordeles i rummet.