Friske ærter direkte fra haven, knasende sprøde og saftige, er en lige så stor del af den danske sommer, som friske jordbær fra køkkenhaven. Og ærter er ikke specielt svære at dyrke, så længe de får vand nok.
Der findes mange forskellige sorter af ærter, og de er gode til forskellige ting. Læs med i vores guide til dyrkning af ærter, så du kan vælge, hvilke ærter du vil dyrke i køkkenhaven og blive klogere på, hvordan de dyrkes. Glæd dig til at gå og smovse i friskbælgede ærter hele sommeren.
Valg af ærtesorter
Pisum sativum er det botaniske navn for ærter. Men en ært er ikke bare en ært. Nogle sorter egner sig bedst til at spise friske, andre sorter har en spiselig bælg og andre igen er bedst til at konservere og bruge i madlavningen senere hen.
Ærter er 1 årige. Det vil sige, hvis du dyrker ærter, vil du skulle så nye ærter hvert år. Fælles for en lang række sorter er, at de får hvide blomster og har selvhæftende tråde, der gør, de kan gribe om naboplanterne eller et hegn og holde sig oppe på den måde.
Inden for de forskellige ærtesorter findes der både høje sorter op til 2 m og lave sorter ned til 50 cm, tidlige og sene sorter, almindelige sorter og ualmindelige sorter. Der findes endda en sort med lilla bælge. Navnet Pisum sativum dækker derfor over et bredt sortiment af ærter.
Ærterne kan deles op i fire overordnede typer, som egner sig til forskellige ting. Der findes flere forskellige sorter af hver ærtetype. Hvis du har plads til det, kan du med fordel dyrke flere typer af ærter, så du får en lang ærtesæson i køkkenhaven.
De fire typer af ærter
Sukkerærter
Sukkerærter er søde ærter, hvor vi kun spiser ærternes bælge. Ærtebælgen høstes, inden ærterne indeni udvikler sig. Hvis du høster bælgen i tide, har den ingen streng og er sprød og knasende. Denne ært kan spises både rå eller bruges i fx wok-retter.
Slikærter
Ved slikærter er det både ærter og bælg, der spises. Ærterne indeni bælgen har fået lovt til at udvikle sig, så de kan ses, hvis du holder bælgen op mod lyset, men de har ikke vokset sig alt for store. Ligesom sukkerærterne kan denne ært spises enten rå eller bruges i madlavningen.
Marværter
Marværter er de ærter der typisk dyrkes i køkkenhaverne. Det er de grønne ærter i tykke bælge, vi også ser i bunker i supermarkederne. Marværternes bælg er ikke egnet til at spise, på grund af en indre hinde og en sej streng.
Skalærter
Skalærten er ret hårdfør og kan derfor sås tidligt på året. Den er dog ikke så sød som marværter og egner sig derfor bedst til madlavning, den er nemlig god at tørre. De flækærter der bruges i gule ærter, er skalærter.
Markærter
En markært er, som navnet siger, til dyrkning på marker. Den bruges til foder og er ikke så interessant i køkkenhaven.
Placering af ærteplanter
Du kan dyrke ærter på friland, i drivhuset eller i krukker. Du kan også så ærter i højbed. Uanset om du har ærter i haven eller på terrassen i dit højbed, skal du huske at give dine ærter noget at klatre op ad.
Ærtehegn
Ærter er en klatreplante. Den har selvhæftende tråde, der griber ud efter alt, hvad de kan finde for at klatre op i solen. Der skal derfor være plads til, hvis du vil dyrke ærter i haven, at dine ærter kan kravle op ad et ærtehegn.
Det er lige meget om hegnet består af bambuspinde, pilegrene, hønsetråd eller noget helt fjerde. Det skal bare være tæt nok til, at ærternes tråde kan nå det og stå lidt i læ, så ærterne ikke bliver revet ned af det af vinden.
Har du en høj ærteplante, kan det være nødvendigt at sikre dem fra at løsne sig fra ærtehegnet med en opbindingstråd.
Dyrkningsjord
Ærter er kvælstoffikserende planter. Det er alle bælgplanter. Det betyder også, at du ikke behøver gøde bedet, før du skal så ærter. Især ikke hvis du gav bedet kompost året før.
At ærter er kvælstoffikserende planter, betyder dog ikke, at de trives i en alt for næringsfattig jord. De kan nok selv hente kvælstof fra luften, men de andre næringsstoffer finder de i jorden.
Ærter foretrækker jorden løs og let, da det gør det lettere for rødderne at fiksere kvælstoffet. Er din jord tung og meget leret, kan du med fordel tilsætte sand og grus. Løsn jorden i dybden, inden du sår dine ærter.
Undgå at så ærter det samme sted flere år i træk, da det kan fremme sygdomme og skadedyr i jorden. Allerhelst skal der gå 6 år mellem ærteafgrøderne. 3 år hvis du dyrker andre afgrøder i samme bed i de mellemliggende år.
Udplantning
Skalærter er en af de tidlige sorter, de kan sås tidligt som sidst i marts. De andre ærtetyper skal have lidt mere varme, og sås midt i april og frem til juni.
Når du hælder dine ærtefrø ud af frøposen, ser de ikke ud af meget. Små tørre ærter, der ikke ser ud til, de nogensinde kan få små spirer og blive til noget i haven. Men alt hvad der skal til, for at de bliver spiredygtige, er noget vand.
De kan optage vandet fra jorden, efter du har plantet dem. Men hvis du vil sætte lidt fart på processen, kan du stille dem i et glas vand natten over. De vil så optage vandet og blive til fine runde ærter igen.
Du kan enten vælge at så ærterne med det samme. Du kan også forspire ærter, hvis du vil være sikker på, de er levedygtige. Lade frøene ligge i et fugtigt viskestykke eller lignende et par dage. Når ærterne spirer, er de klar til såning.
De nyspirede ærter lægges med spiren nedad, da det er roden, der viser sig først. Pas på med ikke at knække roden, da ærterne så ikke bliver til noget.
Såning af ærter
Sår du ærter i midten af april, sås de første ærter i en 3 cm dyb riller, da jorden ikke er varm ret langt nede. De efterfølgende ærter sås i en 5 – 8 cm dyb rille.
Så ærter med 3 – 5 cm mellemrum. Lav eventuelt to rækker med 15 – 20 cm afstand og sæt et ærtehegn mellem de to rækker. De vil fint kunne vokse op mod hegnet fra begge sider af.
Sår du dine ærter i en krukke, kan du så dem i en cirkel i kanten af krukken og have et stativ i midten, de kan vokse op ad.
Så ærter hver 14. dag i stedet for at så dem alle på en gang, på den måde strækker du sæsonen.
Vand ærterne efter såning. Det kan også være en god idé at dække dem ned med fiberdug. Ikke bare for at lune den kolde jord, men også fordi ærterne er en delikatesse for fugle og mus. Der kan finde på at grave dem op igen.
Pleje og pasning
Når ærterne begynder at titte op ad jorden, er det en god idé at blive ved med at dække dem med fiberdug, da de små planter stadig er udsatte for at blive spist af skadedyr som fugle og mus. Lad dem være dækket indtil de begynder at klatre op ad ærtehegnet.
Opbinding
Normalt er det ikke nødvendigt at lave en opbinding af ærter. De hæfter sig selv på hegnet med deres klatretråde. Hvis du dyrker ærter, der bliver til høje ærter, og som står lidt udsat. Kan det være nødvendigt at sikre dem i toppen, så de ikke vælter.
Vanding
Ærter er meget tørstige planter. Hvis de mangler vand, får du ikke ret mange ærter. Vand grundigt i tørre perioder. Det er bedre at give en masse vand på en gang, så det trænger dybt ned i jorden end at sjatvande.
Gødning
Det er ikke nødvendigt at give ærter almindelig kvælstofgødning. Især ikke hvis de står et sted, hvor du året før har gødet eller givet kompost. Ærter er kvælstoffikserende, det vil sige, de trækker selv kvælstof fra luften.
Hvis du ikke har givet bedet gødning året før, kan du give ærterne lidt kalium og fosfor som ekstra supplement.
Lug jævnligt mellem ærterne, så de ikke skal konkurrere med ukrudtet om vand og næring.
Høst
Det tager mellem 11 – 14 uger, efter du har sået ærterne, til du kan høste dem afhængig af sort og type. Høst gerne ofte, da det er med til at stimulere planterne til at sætte nye blomster, og du derved får flere ærter.
Når det er tid til at høste de modne ærter, er det vigtigt, at du er forsigtig, når du hiver bælgene af planten. Hvis du er for voldsom, kan du komme til at hive hele planten op.
- Marværter skal du høste, inden ærterne bliver for store og dermed melede.
- Slikærter og sukkerærter høster du, mens bælgene stadig er flad.
- Skalærter, som jo bl.a. bruges til gule ærter, høster du, når ærterne tydeligt kan ses inden i bælgene.
Når du er færdig med at høste ærter. Kan du stadig får noget ud af de gamle ærteplanter. Fordi ærter er kvælstoffikserende, kan de bruges som naturgødning.
Kvælstoffet der er bundet i planten, kan gøde dit bed, hvis du lader planterne ligge og kompostere vinteren over.
Sygdomme og skadedyr
Som med alle andre planter vi dyrker, er ærter også udsatte for sygdomme og skadedyr. Hvis du sørger for, at dine planter er sunde og stærke, vil de dog være bedre rustede mod eventuelle angreb.
Meldug
Den sygdom der oftest angriber ærter, er meldug. Det sker gerne sidst på sæsonen og i en tør periode. Der er ikke andet at gøre end at fjerne planten, så den ikke smitter de andre planter.
Ærteviklere
Ærtevikleren skader dine ærter ved at lægge æg i ærternes blomster. Når deres æg udklækkes, kravler larverne ind i bælgene og spiser ærterne. Ærtevikleren lægger sine æg i juli. Du kan derfor dække dine planter med fiberdug og beskytte dem på den måde.
Oldenborrelarver
Oldenborrelarver er ret store og nemme at se, når du graver i jorden. De spiser rødderne på dine ærter. De bor i jorden i 3 år, inden de kravler op som voksne insekter. Fjern alle de larver du finder og vær opmærksom på det voksne insekt og fjern også det, inden det lægger æg.
Bønnefluelarver
Bønnefluelarver er ikke nem at få has på. Det kan hjælpe at overdække ærterne, indtil de får en god størrelse, så bønnefluerne ikke kan lægge sine æg tæt på planterne, og larverne derfor ikke kan kravle op i planterne.
Smælderlarver
Smælderlarver er larven af en bille. Den er næsten umulig at komme af med, men et angreb går gerne over af sig selv efter de 3 – 4 år, det tager for larven at udvikle sig til voksenstadiet. Fuglene er vilde med larven, så en god rivning af bedet, der kan få nogle af dem op til overfladen, kan måske hjælpe.
Opbevaring af ærter
Friske og nyhøstede er den måde, vi ofte spiser vores ærter på. Men har du rigtig mange ærter, når du er færdig med at høste ærter, kan du gemme dem til vinteren, så din køkkenhave bliver ved med at give, længe efter frosten er kommet.
Lav dine egne frø, hvis du vil have ærter i køkkenhaven igen året efter. Du skal bare tørre ærterne / frøene og opbevare dem tørt og mørkt. Læg dem et lunt sted og lad dem ligge i 2 – 3 uger. Det er ikke en god idé at tørre frøene i ovnen, da mange frø ikke tåler temperaturer på over 35 grader.
Grønne ærter, slikærter og sukkerærter kan fryses. De skal dog blancheres først. Kog dem i 1 minut og hæld derefter koldt vand på dem. Lad dem dryppe af, inden du fryser dem ned.
Skalærter er gode at tørre og bruge til gule ærter eller humus. De tørres på samme måde, som hvis ærterne skulle bruges til frø.
FAQ
Hvorfor vokser mine ærter ikke?
Det der typisk er problemet med ærter, der mistrives, er, at de mangler vand. Ærter kan hive kvælstof ud af luften omkring os, så det er sjældent, de mangler næring. Vand dine ærter godt og grundigt et par gange om uge.
Hvor længe kan jeg høste ærter?
Da der findes både tidlige og sene sorter, skulle du kunne strække ærtehøsten fra juli til september. Så nye ærter hver 14. dag indtil juni, så du hele tiden fornyer dit ærtebed.