Jordskokker, Helianthus tuberosus, er de små knudrede knolde med den nøddeagtige smag, man sjældent ender med at købe. Oftest ses de på bordet på restauranter eller i husholdninger, hvor man én gang har sat dem i køkkenhaven og de så vælter op i årevis efterfølgende uden indsats.
De er flerårige, vokser som ukrudt stort set alle steder, hvor der er noget sol, giver et stort udbytte for meget lille indsats, er supersunde, kan fungere som et højt blomsterbed og kan anvendes tilberedt på alle måder – endda rå.
Jordskokker er et must i alle haver uanset om dyrkning er for selvforsyning, permakultur, gourmet-hensyn, skønhed eller blot er doven. Jordskokker kan det hele og at dyrke jordskokker er en leg!
Indianere og solsikker
Jordskokker er i familie med solsikken og bliver op til 2-3 m høj med gule blomster og lækre rodknolde. Den stammer fra Nordamerika, hvor indianere havde dyrket dem i århundreder, og blev opdaget af franske nybyggere. I starten af 1600-tallet sendte man dem tilbage til Frankrig med en indianerstamme, man stjal og udstillede i Paris. På fransk hedder jordskokker “Topinambours” efter den stjålne stamme.
På engelsk henleder navnet “Jerusalem Artichoke” ikke til byen, men er en sprogbøvs fra det italienske “Girasole”, der betyder solsikke.
På dansk henviser skokker ikke til, at de er familie med artiskokker, men at jordskokker smager lidt som andre skokker, såsom artiskokker og kinaskokker.
Valg af jordskok
Jordskokker er ikke bare jordskokker. Der findes mange sorter, der både ser og smager forskelligt. Der er sorter med fokus på de flotte gule blomster, rødskindede knolde, nogle der er faste, andre mere melede osv.
Da jordskokker kan dyrkes næsten alle steder og lider af meget få sygdomme, kan man plante købte jordskokker, man godt kan lide at spise. Man skal blot være opmærksom på ikke at sætte én, der er dyrket i varmere egne som Sydfrankrig, men én der er egnet til det danske klima.
Vil man helt selv vælge kan de købes som læggeknolde på planteskoler.
I alle tilfælde er det en fordel at vælge de jordskokker, der er mindst knudrede, så de er nemmere at skrubbe rene i køkkenet, og ikke giver et stort spild.
Jord
Man kan dyrke jordskokker i stort set al slags jord, men skal planten forkæles giver man en let og dybdebehandlet jord og kompost. Så kvitterer den med stort udbytte.
Jordskokker har et dybtliggende rodsystem, og selvom man forsøger at få alle knoldene op, hvert år, kan man nemt overse små knolde i jorden. Næste år sætter knolden nye planter og festen fortsætter.
Til trods for at dyrkning af jordskokker som regel dyrkes i samme jord i årevis, bliver jorden sjældent træt, og derfor er det tilstrækkeligt blot at gøde hvert år.
Placering af jordskokkebed
Det nemmeste, når man dyrker jordskokker, er at vælge sit jordskokkebed én gang for alle.
Som solsikker kan de godt lide sol, men klarer sig også fint i halvskygge.
Dog bliver de omkring to meter høje, og derfor kan det være smart de står bagerst i et bed, så de ikke skygger for andre planter.
Kan kræve støtte
De fleste sorter bliver omkring et par meter, og også kan tåle blæst, er der sorter, der bliver højere. Har man fundet sig en 3 meter høj sort eller dyrker man dem et særlig omblæst sted, kan det hjælpe med støtte, fx et hegn, en mur eller lignende.
Jordskokker i blandet bed
Jordskokker kan i kraft af sin flerårige natur samplantes med andre planter såsom i en skovhave, i en blandingskultur i en potager eller i et traditionelt blomsterbed. De bliver høje i løbet af sommeren, men ikke brede. Skal man til dem om vinteren, kan det være flot at dække jorden med urter eller énårige blomster. Dyrkning af jordskokker kan således foregå de fleste steder i haven og derfor kan man være mere kreativ med planten end blot et bed kun med jordskokker.
Jordskokkesæson
Jordskokker er vintergrøntsager, der fylder ‘the hungry gap’ ud. Altså den tid på året, hvor de sidste kål og rodfrugter er ved at slippe op og inden de nye afgrøder er klar.
Stænglerne vokser støt hele sæsonen, kvitterer med blomster i løbet af sommeren, og på et tidspunkt tager frosten toppen. Så længe jorden ikke er frossen, kan jordskokkerne blive i jorden hele vinteren, evt. med et godt lag halm som beskyttelse.
Viser Kong Vinter sig fra den barske side, tages de op til opbevaring. Se længere nede i artiklen.
Dyrkning
Jordskokken er en hårdfør plante med et dybtliggende rodnet og meget meget nem at dyrke i det danske klima.
Man sår ikke jordskokker fra frø, men sætter blot knolde som kartofler.
Hvornår kan man lægge jordskokker?
Knoldene lægges mellem slutningen af februar og april i 10-15 cm dybde, enten på række med 30 cm mellem hver knold og 60 cm mellem rækkerne. Eller i blokke af 30×30 mellem hinanden.
Herefter skal der blot jord på og vandes.
Man behøver ikke hyppe jordskokker, men for nemheds skyld, kan man lægge et jorddække på, og så slipper man også for at rense ukrudt.
Pasning efter flere år
Efter nogle år, hvor man helt sikkert stadig har planterne i samme bed, kan man blot høste alle jordskokker pånær én, hvis det er muligt, og lade planten vokse herfra. Høst og lægning foregår således på én gang. Udvælg den største og mest glatte knold for at sikre dine planter udvikler de mest spiseegnede jordskokker.
Jordskokker til dyrkning tåler en del frost, til spisning er de lækrest, når de opbevares frostfrit.
Gød gerne med en bunke kompost ovenpå jorden for at undgå at få for små knolde, der giver mere arbejde med at rengøre dem end der vil være mad.
Økologisk dyrkning
Da jordskokker ikke lider af sygdomme, er de perfekte til økologisk eller sprøjtefri dyrkning.
Udbytte
Jordskokker giver et stort udbytte pr plante, faktisk mere end kartofler, ca. 4-5 kg pr. m2, 10-12 stks pr plante.
Derfor er det værd at overveje hvor stort ens families behov er for jordskokker.
Har man dog lært jordskokkens nemme natur at kende, og børnene tør prøve helt friske, skivede jordskokker som chips med den nøddeagtige smag, kan en familie sagtens konsumere alle knolde i et helt bed på en sæson.
For mange jordskokker?
Har man alligevel for mange kan de gives til familiens grøntspisende kæledyr som fx kaniner som også elsker jordskokker. Ellers tager komposten altid gladeligt imod plantemateriale.
Sygdomme
Selvom jordskokker ikke opformerer sygdomme og tiltrækker sig skadedyr i samme grad som andre afgrøder i køkkenhaven er der også andre, som elsker dem.
Bor man i et område med mosegrise og kaniner, kan man godt blive nødt til at deles om dem.
Til gengæld er det stort set det, og de behøver ikke sprøjtes eller gøres meget ved.
Høst jordskokker
I slutningen af efteråret, oktober-november, og her i den senere tid med klimaforandringer, helt hen i december, begynder stænglerne at visne, er jordskokkerne klar til høst.
Vil man spise dem i dette tidsrum kan man nemt høste dem ved bruge stænglen til at trække jordskokkerne op af jorden med. De fleste sidder samlet omkring rødderne og kan blot pilles fra hinanden. Det er dog en god idé at lede i jorden efter flere, og lade den største og mindst knudrede blive tilbage til næste års høst.
Vil man høste efter frosten har taget livet af toppen, kan det være en hjælp at sætte en markør, så man kan huske, hvor jordskokkerne står. Så slipper man for at grave hele bedet igennem i løbet af vinteren, når man selv er klar til høst.
Opbevaring af jordskokker
Jordskokker har det bedst i jorden, indtil der kommer frost.
En kort periode, hvor temperaturen dykker til under frysepunktet og jorden fryser, kan klares med jorddække som halm eller juletræet oven på jorden. På den måde kan man man stadig grave i jorden.
Får de frost bliver de bløde og gummiagtige og er ikke lækre.
Jordskokkerne graves op og opbevares koldt, mørkt og gerne let fugtigt, så de stadig er knasende sprøde. Allerbedst er fugtigt sand på et mørkt og frostfrit sted.
Har man blot en lille portion kan de også blot renses og opbevares i en pose i køleskabet.
Jordskokkerne kan bevare deres sprødhed hele vinteren og helt op til foråret, og man kan servere saftige og sunde chips eller salat i en ellers kedelig grøntsagssæson.
Brug de spirede jordskokker som læggemateriale
Jordskokker, man ikke nåede at spise, begynder at sætte spirer i løbet af slutningen af vinteren eller starten af efteråret. Disse kan bruges til at dyrke videre på og lave flere jordskokker, præcis som kartofler.
Sunde knolde med vind i
Jordskokker sænker kolesterol, virker blodtrykssændende, er sunde for tarmene og derved immunforsvaret. De har et højt indhold af C-vitamin, K-vitamin, magnesium og jern, men mest karakteristisk sukkerstoffet inulin.
Inulin betegnes som et såkaldt probiotika og kan ikke nedbrydes i fordøjelsen og optages i kroppen. Derfor er de velegnede til folk med sukkersyge, men da det kræver mange mælkesyrebakterier for at nedbryde inulinen kan det give luft i maven.
Spis dem derfor gerne med andre madvarer med mælkesyrebakterier som fermenterede madvarer, fx surkål, yoghurt o.l.
Inulin kan også drille smagsløgene og gøre at det, man spiser efterfølgende smager sødligt.
Brug jordskokkerne
Den største udfordring med disse skønner rodfrugter er rengøring af de små knolde. Har man udvalgt de mest glatte sorter, kan dette mindskes.
Man behøver ikke at skrælle dem, men blot skrubbes grundigt for al jord.
Herefter kan de fungere på alle tænkelige måder.
Jordskokker smager forskelligt efter tilberedningsmetode, men altid mildt og skønt.
Rå har jordskokker en sprød, mild og dejlig nøddeagtig smag.
Har dem i haven er de mest faste og sprøde først på sæsonen, hvor det er her de friske salater og rå chips kan fokuseres på.
Senere kan de blive mere melede, og kogning, bagning, syltning og konfitering fremhæver jordskokken til den gourmet-grøntsag den egentlig er.
Har man mange kan de blot koges og bruges som erstatning for kartofler.
Er de ikke helt sprøde kan de lægges i koldt vand nogle timer for at få sprødheden tilbage.
Selvom de er blevet bløde beholder de dog smagen, og man kan fremhæve det bløde i stedet som i mos eller supper.
Ved tilberedning bliver de mere cremede som allerbedst kendes fra den gode gamle klassiker jordskokkesuppe, der selv på restauranter ikke behøver yderligere raffinementer.
Jordskokker passer også meget fint med skaldyr, hvor deres nøddeagtige smag og sødme komplimenterer den fine havsmag.
Som visse æblesorter begynder jordskokker også at misfarves ved kontakt med luft. For at beholde den fine hvide farve, kan de lægges i vand med citronsaft eller koges med samme.
Inulinen giver en smule sødme som fint kan udnyttes i retten, men kan være sværere at sætte vin til. Øl kan være nemmere.
Som bonus kan jordskokkenes toppe faktisk også spises. Det øverste stykke af toppen, der ikke er sejt kan steges til fint bladgrønt eller der kan laves pesto af de nye blade. Smagen er mild. Dog skal man ikke skære den nye top af, når den skyder, så planten ikke kan trække næring til knoldene.
FAQ
Hvornår kan man lægge jordskokker?
I foråret, når man kan grave i jorden, som regel i slutningen af februar - april, kan man lægge jordskokker. De skal lægges inden der begynder at komme spirer.
Skal man klippe stænglerne ned?
Om sommeren vil jordskokker gerne blomstre, hvilket er meget yndigt, men er ens fokus skarpt på knoldenes størrelse og kvalitet, kan man klippe de høje stængler.