Vi kan få tomater i supermarkedet hele året rundt. Mange tomater smager dog ikke af ret meget, selv ikke når de er i sæson. Det er fordi, de bliver plukkede halvmodne, så de ikke er overmodne, inden de når frem til os.
Hvis du vil have dine egne velsmagende tomater, er det muligt at dyrke dem selv. Tomater kan dyrkes på friland, i drivhuset, på altanen og endda i vindueskarmen.
Der findes så mange forskellige tomatsorter, at der helt sikkert også findes en, der passer til dig. Læs med i vores guide til dyrkning af tomater, så du også kan få succes med at høste tomater til sommer.
Valg af tomatsorter
Der findes bittesmå ribstomater og kæmpestore bøftomater, der findes røde tomater og gule tomater. Tomater, der er sorte og andre, der er stribede. Der findes søde tomater og mere syrlige tomater, tomater med aromatisk smag og med krydret smag.
Ifølge World Tomato Society findes der over 25.000 sorter af tomater. Ikke alle findes selvsagt i havecentrene, men sjældne frø kan ofte findes på internettet. Så hvordan finder du ud af, hvilke lækre tomater, du vil dyrke?
Fire retningslinjer der kan hjælpe dig er; Hvor skal tomaterne stå, i drivhus, på friland? Hvor meget plads har du til at dyrke tomaterne på? Hvad vil du bruge tomaterne til? Og vil du høste dine egne tomatfrø?
Nogle tomatplanter trives bedst i drivhuset, andre kan give en fornuftig høst på friland. Nogle
kan blive flere meter høje eller lange i løbet af en sæson, andre er som små buske. Nogle tomater er bedst at spise rå, andre egner sig godt til at koge. F1 sorter er ikke sortsægte, så deres frø kan det ikke betale sig at høste.
Populære tomater
Hvis du gerne vil have små tomater med meget smag, du kan gå og snacke på direkte fra planten, er søde cherrytomater et oplagt valg. De små cherrytomater passer lige til en mundfuld og fås i flere farver.
Populære sorter af cherrytomater er; ‘Sungold’, ‘Gardenfreude’ ‘Sweet Million’, ‘Supersweet 100’ og ‘Gardener’s Delight’.
Af middelstore tomater til store tomater findes der et hav af sorter. De findes bl.a. som almindelige runde tomater, som blommetomater, som bøftomater og sugotomater (tomater, der er særlig velegnede til henkogning).
Nogle af de mest gængse sorter af almindelige tomater til salaten eller rugbrødet er; ‘Sparta’, ‘Gemini’, ‘Danhave’, ‘Moneymaker’, ‘Saint Pierre’.
Så dine tomater selv
Når foråret nærmer sig, begynder tomatplanterne også at dukke op i havecentrene og supermarkederne. Du kan sagtens købe en tomatplante, der er klar til udplantning, men det har sin charme at forspire egne tomater.
Tomatfrø
Tomatfrø er et par millimeter store og nogle gange dækket af små fimrehår. Der plejer at være før nok i en frøpose til at dække en almindelig families tomatbehov, især hvis du vælger at dyrke flere sorter. Får du ikke brug alle frøene, kan de sagtens gemmes til året efter.
Såning af tomatfrø begynder allerede først i marts for sorter, der skal vokse i drivhus, og midt i marts til april for sorter, det skal vokse på friland. Det tager ca. 8 uger, fra du har sået frøene, til de er klar til at blive plantet ud.
Forspiring
Frøene sås i en spirebakke eller små potter. Så dem i almindelig fugtig så- og priklejord, der er gødningsfrit og finere end almindelig plantejord. Tomater sås ca. 1 cm dybt. De skal stå i stuetemperatur, 20°- 22°. Dæk potterne med plastik for at holde på fugten.
Frøene spirer efter tre – seks dage. Fjern plastikken så de kan få luft. Drej dem jævnligt, hvis de vender sig efter lyset. Vand gerne de små planter i en underskål. Det mindsker risikoen for rodhalsråd.
Efter kimbladene, som er de første små blade, tomaten får, kommer de blivende blade. Har du sået dine tomater i en spirebakke, er det tid til at plante tomaterne over i deres egen potte.
Har du sået i individuelle potter fra starten af, behøver du ikke gøre andet end at flytte dem til et køligere sted, 16°- 18°, så du bremser væksten lidt. Det er for at forhindre, at dine tomatplanter bliver alt for høje og ranglede. Vand jævnligt, men tomaterne må ikke stå og soppe i vand.
Udplantning
Når frosten er ovre midt i maj, er du klar til udplantning af tomater i drivhus. På friland sker udplantning sidst i maj, starten af juni. Plant ikke dine tomater ud for tidligt, da det kan påvirke, hvor mange blomster din tomatplante sætter.
Det er vigtigt, at du hærder dine planter, inden du planter dem ud. Det er med til at sikre, at tomaterne klarer sig bedre.
Du hærder dine planter ved at stille dem ud i drivhuset i dagtimerne. Start med nogle timer på lune solskinsdage og øg langsomt timetallet, indtil de kan klare sig ude om natten.
Hvordan dyrker du tomater?
Tomater er varmekrævende planter. De kommer oprindeligt fra den sydamerikanske jungle. Der er dog gennem tiden blevet fremavlet tomater, der også kan klare sig i det danske klima, men umiddelbart er det nemmere at få en stor høst, hvis du dyrker tomater i drivhus, i forhold til hvis du dyrker tomater på friland.
Vælger du at dyrke tomater i vindueskarmen, er det bedst med et sydvendt vindue, så du er sikker på, de får sol nok. Vælg også nogle store potter til dine tomater, både så der er plads til, de kan lave et stærkt rodnet, og så du ikke behøver vande flere gange om dagen.
Du kan også have tomater i krukker på din terrasse eller altan. Vælg nogle store krukker med hul i bunden, så overskydende vand kan løbe væk.
Plantning af tomater
Tomater er ikke kræsne, når det kommer til vækstmedie. Du kan plante tomater i alt fra plantesække og almindelig havejord, til stenuld og kokosblokke, så længe de får vand og gødning nok.
Planter du tomater på friland, trives de dog bedst, hvis de ikke står i en for tung og våd jord. Tomatplanterne plantes med 50 – 70 cm mellemrum. Har du flere rækker, kan du plante dem med 1 m mellemrum, så der er plads til at bevæge sig mellem rækkerne. Plant tomaterne et sted med læ og en masse sol, så dine frilandstomater får varme nok.
Planter du tomaterne i plantesække, kan du plante flere tomater i samme sæk. Dog maksimalt to planter i hver sæk, så de har plads til at brede sig.
Der går lidt over en måned, fra du har plantet din tomat ud i drivhuset, til tomatplanten blomstrer, afhængig af hvor tidligt eller sent på sæsonen du har sat dine tomater ud.
Vanding af tomater
Fordi tomater er en meget tørstig plante, der nemt kan drikke et par liter vand om dagen, mere hvis det er rigtig varmt, er der fordele ved dyrkning af tomater i kapilærkasser. Kapilærkassernes design gør, at du kan nøjes med at vande et par gange om ugen.
Har du plantet dine tomater på friland eller direkte i jorden i drivhuset, er det altid bedre at give meget vand på en gang i stedet for at sjatvande. Så udvikler tomaterne en dybere rodnet i stedet for kun et overfladisk rodnet og kan bedre klare sig uden vand et par dage.
Gødning af tomater
Har du dine tomatplanter i plantesække på kapilærkasser, er det nemmest at give dem flydende gødning, når du vander. Følg brugsanvisningen på dunken.
Vil du plante dine tomatplanter direkte i jorden enten i et drivhus eller på friland, er det en god idé at forberede jorden først, så behøver du sandsynligvis ikke gøde mere i løbet af sæsonen.
Forbered jorden ved at tilføre en god gang kompost eller organisk gødning som fx velomsat hestemøg eller komøg. Brug ikke hønsemøg, da det indeholder for meget kvælstof, så du bare får mange blade, men kun få tomater på planterne.
Lægger du vægt på økologisk dyrkning, skal du selvfølgelig vælge en økologisk gødning.
Kommer du til at give for meget gødning, kan det vise sig som krøllede blade eller hængende blade. Stop med at give gødning i en periode, og se om det ikke retter sig igen.
Opbinding, knibning og beskæring af tomater
For at få det meste ud af dine tomatplanter og sikre dig, de trives, er det, for de fleste sorter, nødvendigt at binde dem op og knibe dem. Tomater vokser hurtigt, så i vækstsæsonen er det nødvendigt at være over dem mindst et par gange om uge.
Nogle tomater behøver du dog ikke gøre noget ved. De passer mere eller mindre sig selv.
Determinante tomater
Busktomater er determinante. Det vil sige, de får en hvis størrelse og sætter en hvis mængde blomster, og derefter er de så at sige programmeret til at standse deres vækst. Det kan derfor ikke betale sig at beholde dem, når først den sidste tomat er høstet.
Det plejer heller ikke være nødvendigt at knibe busktomater, da du så kan komme til at knibe nogle af blomsterne af. De skal dog, som det mindste, have en pind at vokse op ad, da de ellers kan vælte. Frilandstomater er ofte determinante.
Indeterminante tomater
De indeterminante tomater bliver til gengæld meget høje tomatplanter, næsten lianagtige og skal holdes i ave, da de ellers overtager hele drivhuset. De bliver ved med at sætte blomster og blive længere, indtil frosten sætter ind.
Opbinding
Efterhånden som tomatplanterne vokser kan du binde en snor i taget af drivhuset, og guide dem op ad den. Nogle tomatavlere bruger det at lave en opbinding af tomater, der tillader dem at forlænge snoren fra oven af, så det nederste af tomatplanten kan lægges ned, når tomaterne er høstet på den del af planten. Der vil så blive ved med at skyde nye blomster i toppen af planten.
Bind planterne op med snor eller opbindingsclips. Noget der ikke skærer ind i tomatens stængel.
Knibning og beskæring
Når tomatplanter får lov til at passe sig selv, vil de sætte mange sideskud. Men med alle de sideskud bruger tomatplanterne for meget energi på dem og på at lave mange blade i stedet for at lave mange frugter. Så ved at reducere antallet af sideskud, får du flere frugter.
Sideskuddene vokser i overgangen mellem hovedstængel og blade. Har du pladsen, kan du lade et par sideskud sidde, så du får en bredere plante, men har du begrænset med plads, kniber du sideskuddene af med to fingre.
Du kan når som helst klippe toppen af dine tomatplanter, hvis du synes, de bliver for høje. Tomater har let ved at lave nye rødder, så du kan eventuelt tage toppen og stikke den ned i noget fugtigt jord. Du vil så snart have endnu en tomatplante.
Det kan også betale sig, at klippe nogle af blade af. Fjern de blade der ser visne og gule ud, eller hvis de skygger for tomaterne. Fjern dog ikke for mange, da bladene er vigtige for tomatplanterne til at lave fotosyntese med.
Sidst på sæsonen når der ikke kommer flere tomater, men der stadig sidder nogle umodne tomater, kan du fjerne næsten alle tomatplanternes blade. De sidste umodne tomater får dermed mere lys og kan måske nå at modne.
Høstning af tomater
Tomaterne er klar til at høste, når de har den rigtige farve i forhold til sorten og føles fast men eftergivende. De tidligste tomater er modne i juli.
Hvis du ikke skal bruge tomaterne med det samme, er det en god idé at klippe dem af og lade lidt af stilken følge med. Så holder de sig længere.
Frø
Har du sortsægte tomater, du gerne vil så igen næste år, kan du tage frø fra dine tomater. Frøene sidder i den saftige del af tomaten. Tag dem ud og vask dem eventuelt, så du fjerne den geleagtige substans, der sidder omkring frøene. Lad dem tørre et par dage på et stykke papir, inden du gemmer dem tørt, mørkt og køligt indtil næste år.
Eftermodning
Har du stadig grønne tomater sidst på sæsonen, som ikke kan nå at modne på planten, inden du tømmer dit drivhus, kan du lade dem eftermodne i vindueskarmen eller på køkkenbordet. Så får du også noget ud af de sidste frugter.
Sygdomme i tomater
Der er mange sygdomme og skadedyr, der kan angribe tomatplanter. Krøllede blade på tomatplanter er ikke nødvendigvis en sygdom, det kan være planten har det for varmt eller har fået for meget gødning.
Nogle af de almindelige sygdomme, der angriber tomatplanter, er:
-
Kartoffelskimmel, gråskimmel og skimmelsvamp
Kartoffelskimmel, gråskimmel og skimmelsvamp er svampesygdomme, der dukker op i dit drivhus, når der er meget varmt og fugtigt. De viser sig gerne som hvidlige eller grålige plamager på forskellige dele af planten.
Fjern de angrebne frugter og plantedele og smid dem ud. Brænd dem gerne, da svamp kan sprede sig fra visne plantedele.
Forebygges ved at sørge for god udluftning og for at luften kan cirkulere rundt om planterne. Nedsæt eventuelt vandingen lidt, hvis dine tomatplanter er angrebet. Det er med til at nedsætte luftfugtigheden i dit drivhus.
-
Griffelråd
Giffelråd opstår, hvis dine tomatplanter har været under stress, fx ved vandmangel, overgødskning, for tidlige udplantning, for meget sol, der giver for stor fordampning.
Tidligere mente man, at det var mangel på calcium, der forårsagede griffelråd, men i dag mener man, at calciummanglen er et resultat af giffelråd. Er dine tomater angrebet af griffelråd, bliver de brune i bunden og uspiselige.
Griffelråd smitter ikke fra plante til plante. Griffelråd forebygges ved at vælge modstandsdygtige sorter. Derudover kan du prøve at fjerne eventuelle stress faktorer. Stop med at gøde i en periode. Sikre dig, at planten får vand nok. Mal skyggepasta på drivhusets ruder eller hæng gardiner på i dit drivhus.
Skadedyr i tomater
Tomater kan også nemt blive angrebet af skadedyr. Der er flere, der mener, at det hjælper at plante tagetes og basilikum sammen med tomatplanterne. De mest almindelige skadedyr er:
-
Bladlus
Bladlus er små normalt grønne eller sorte dyr, der suger saften ud af planterne. Det er svært at forebygge et angreb, men bladlus kan behandles med rovinsekter, skylles væk eller sprøjtes med insektsæbe
-
Mellus
Mellus er små hvide fluer, der suger saften ud af planterne ligesom bladlus. De svirre i en sky, når du ryster plante. Ligesom bladlus er et angreb svært at forebygge. De bekæmpes med rovinsekter eller insektsæbe.
Opbevaring af tomater
Hvordan opbevarer du så de velsmagende tomater, du har høstet? De skal opbevares ved stuetemperatur for at bevare deres smag. Lader du stilken sidde på tomaten, forlænger du deres holdbarhed.
Henkogning og syltning er også gode måder at bevare sommerens tomater til langt hen på vinteren.
FAQ
Hvorfor revner mine tomater?
Revnede tomater opstår gerne hen på sensommeren og i efteråret. Det sker, fordi tomaterne ikke kan fordampe alt det vand, de optager. Prøv at nedsætte mængden af vand, du giver dem og luft godt ud, hvis du har dine tomatplanter i drivhus.
Hvornår sår man tomater?
Du kan så dine tomater fra starten af marts og helt frem til starten af juni. Derefter er det for sent, hvis dine tomater skal nå at producere fuldmodne tomater.