Estragon dyrkning i køkkenhaven er let og ligetil. At dyrke din egen estragon, artemisia dracunculus, giver dig ubegrænset adgang til den lækre krydderurt, der er kendt for sin lakridsagtige smag, der blandt andet er lækker i dressinger, retter med æg og fisk og selvfølgelig i saucer. Ikke mindst i bearnaisesauce.
Der findes overordnet to typer af estragon: fransk og russisk. Den russiske er lidt mere hårdfør, hvorfor den passer godt til vores klima, men ved at sætte den franske estragon indenfor om vinteren, kan du også sagtens have glæde af den i haven.
Det er den, der har den karakteristiske smag, der minder meget om anis.
Det er bedst at bruge frisk estragon i madlavning, da det giver mest smag til fx sauce. Du kan dog også både tørre og fryse krydderurten og dermed nyde den vinteren igennem.
Typer af estragon
Alle typer af estragon er en del af den samme sort artemisia dracunculus. Det er en staude krydderurt, der kan blive op til 80 cm høj og specielt for russisk estragons vedkommede, brede sig rimelig meget.
Man taler primært om en fransk estragon og en russisk. Den franske estragon er ikke lige så hårdfør, som den russiske, hvilket gør den russiske bedre egnet til det danske klima. Dog har russisk estragon ikke den karakteristiske smag af lakrids, men en lidt mildere, nogle synes mere pebret, smag.
Inden du køber estragon, er det derfor vigtigt, at du smager på bladene, så du er sikker på at få en variant, som du godt kan lide.
I nogle tilfælde taler man også om en tysk estragon. Det er en variant, der hedder Thüringen. Den minder om den franske estragon i smagen, men den har noget nemmere ved at klare et koldere klima.
Derudover har du måske også hørt om mexicansk estragon. Det er ikke en rigtig form for estragon, men derimod planten tagetes lucida. Mexicansk estragon har dog ikke den samme lakridsagtige smag, hvorfor du også kan bruge den som erstatning for estragon.
Såning og plantning af estragon
Fransk estragon er steril og skal derfor altid formeres som stiklinger. Stiklinger tages i foråret af de endnu urteagtige skud.
Kender du ikke en, der har en estragon, kan du købe en på en planteskole. Den bør plantes på en solrig placering i haven, gerne med direkte sol, et sted, hvor jorden er forholdsvis let.
Du kan godt købe frø af russisk estragon, som du kan så i potter i det tidlige forår. Så kun få frø, da en enkelt plante er nok til at dække en families behov. Er der flere planter, der spirer, bør du sætte planterne i hver sin potte.
Du kan så planterne ud, når temperaturen er over 15 grader. Sørg for at hærde dem inden ved at sætte dem ud et par timer hver dag og så tage dem ind om natten i en periode. Du kan selvfølgelig også formere russisk estragon ved hjælp af stiklinger.
Både fransk estragon og russisk vil trives fint i en krukke, et højbed eller en blomsterkasse.
Pasning af estragon
Ingen af de to typer af estragon kræver meget pasning, når de først er blevet etableret. Om sommeren skal du dog være særligt opmærksom på at vande planter, der står i krukker, da de hurtigere tørrer ud.
Planter i jorden behøver du typisk ikke at vande. De har dog godt af, at du lægger et lag grus eller kompost ud under dem til at holde på varmen.
Din estragon vil have godt af lidt gødning i løbet af sæsonen, men pas på med ikke at overgøde den, da det kan ændre smagen.
Når planten får blomster, bør du plukke dem af, da det tilskynder den til at blive ved med at producere friske blade. Det er jo det, du dyrker den for. Vil du have en plante, der både får blomster og smager af lakrids, kan du dyrke tagetes lucida, der også kaldes lakridstagetes. Der kan du spise blomsterne.
Prøver du at dyrke fransk estragon på friland, bør du dække dem over om vinteren. Det kan være med halm eller grangrene. Står planten i en krukke, skal du sætte den et frostfrit sted. Du kan altså flytte den ind eller sætte den i drivhuset, hvis det er frostsikret.
Høst af estragon
Du kan høste estragon det meste af vækstsæsonen fra maj måned til frosten sætter ind om efteråret eller i den tidlige vinter. Efter høst kan du bruge de velsmagende blade friske i sauce, salater, dressinger, olier og urtesmør, som du ville med mange andre krydderurter.
De smager særligt godt i retter med æg, fisk og kylling. I takt med, at du bliver mere fortrolig med estragon, vil du finde, at der er mange retter, der vil smage bedre takket være den lækre krydderurt.
Holder du af at fremstille din egen snaps, kan særligt fransk estragon også give et lækkert pift til den. Den krydrede lakridssmag komplementerer alkoholen virkelig godt og passer til mange madretter.
Vil du have estragon hele vinteren, kan du plukke buketter til tørring eller frysning. Vil du tørre bladene, skal du bare hænge dem op i et lunt og gerne mørkt sted. For eksempel i fyrrummet eller over brændeovnen. Tørret estragon har ikke helt så meget smag, men kan alligevel give et lille strejf af sommeren på en kold vinterdag.
Almindelige problemer med estragon
For den franske estragon opstår det største problem, når frosten sætter ind. Hvis planterne ikke er ordentligt beskyttet, ender den med at gå ud. Fransk estragon kan derfor dyrkes i potter, eller du kan sørge for at dække den til med for eksempel halm eller grangrene.
Er det varmt, må du endelig ikke overvande din estragon, da krydderurter ikke bryder sig om at stå og soppe i vand. Sørg derfor altid for at have et godt dræn.
Planterne er ikke kendt for at tiltrække skadedyr, og der er ikke nogle insekter, der er specialiserede i at gå efter estragon.
Estragon kan dog godt få sygdommene rust og meldug. Du kan forebygge sygdommene ved at undgå at overgøde dem og sørge for, at der er rigeligt med luft omkring planterne.
FAQ
Er fransk estragon flerårig?
Fransk estragon er flerårig, ligesom russisk også er det. Planten kan dog godt visne om vinteren for at skyde fra rødderne igen om foråret. Vær opmærksom på, at fransk estragon ikke tåler frost.
Hvor høj bliver estragon?
Fransk og russisk estragon kan blive op til 80-90 cm høje. Derudover kan de også bredde sig under de rette betingelser. Sørg derfor for at have 90 cm hen til andre planter, når du dyrker dem.