Kæmper du med rigtig meget mos i græsplænen? Så er du ikke alene, for det er et stort problem for rigtig mange haveejere.
Mos har det med at dræne alt liv for græsset. Mange har en plæne hvor der er sektioner som stort set ikke har noget græs. Her kan du vælge at sige mos er flot eller du kan vælge at bekæmpe mosset.
Skal du fjerne mos og give gødning i april måned?
Det korte svar er; Ja – det skal du, hvis du give din græsplæne de bedste betingelser for at bekæmpe mosset så græsset kan gro.
Se også: I hvilken rækkefølge forårs renoverer du din græsplæne?
Forebyg mos
Mos har gode vækstbetingelser i fugtige, våde og skyggefulde områder. Jordforhold der byder på våd og fugtig jord hvor vandet ikke synker ned i jorden, vil hurtigt danne vækst for mosset. Det gør sig især gældende i de kølige vintermåneder der byder på meget vand og mørke.
Det er svært at forebygge vinterens meget fugt og vand, men ofte vil din plæne foresætte med at være fugtig foråret igennem. Her kan det være, at jorden ikke tillader vandet at komme længere end et par centimeter ned. Derved bevares en høj fugtighed i den øverste del af jorden.
Det du kan gøre for at forebygge nu og fremefter er, at fjerne de mest udbredte skyggesteder henover plænen. Du kan selvfølgelig ikke fjerne alt skygge. Men steder hvor buske og træer måske uhensigtsmæssigt skygger, kan du måske beskære for at give bedre betingelser til græsplænen.
Det første og bedste du kan gøre for at tage kampen op mod mos er at pleje plænen i april ved først at fjerne mosset.
Fjern mosset i april
De store mos arealer du har i plænen skal du have revet af/op. Det kan du gøre med en mosfjerner og så få vertikalskåret plænen samtidig. Men hvis du har en plæne der ikke er ny anlagt og som er stærk nok, kan du bare bruge en vertikalskærer til at fjerne mos med. Og så sparer du en arbejdsfunktion.
Hvordan du fjerner mos i græsplænen? Ligegyldigt hvilket metode du bruger til at fjerne mos med, skal du have revet alt mosset op. Godt nok kommer de fleste vertikalskærer med opsamler, men der vil være så meget mos at denne er ubrugelig på de billige modeller med el.
Når du har været omkring græsplænen og få skabt god luft i plænen med maskinen, skal du give gødning eller efterså. Du kan ikke gøre begge ting på stort set samme tid. Spiringsprocessen vil blive hæmmet da næringsstofferne vil være for høje for nysået græs. Derfor gød græsplænen først og vent et par uger med at efterså en topdressing indeholdende græsfrø.
Hvis du eftersår først, så vent med at gøde til spiringsprocessen er godt i gang.
Lad være med at give plænen kalk i foråret, men vent med dette til efteråret hvor kalk rent faktisk giver værdi til græsplænen.
Visitor Rating: 5 Stars
Visitor Rating: 5 Stars
Visitor Rating: 5 Stars