Overvejer du at få ny belægning i haven måske med en terrasse? Der skal måske udskiftes nye fliser på den eksisterende terrasse eller indkørsel? Du vil måske have en ny sti i haven eller som indgang til huset?
Der er mange årsager og grunde til en ny belægning, som selvfølgelig kræver et par gode råd og tips til belægning i haven.
Belægning i haven?
Vi bruger belægning af fliser, grus og natursten og her er grunden til hvorfor du skal vælge småsten som belægning i indkørsel og haven selvfølgelig, at det både ser godt ud med belægning som indgang, trapper, indkørsel, terrassen og gangstier samt det er praktisk.
Belægning der består af mange ting, vil selvfølgelig tage sig anderledes ud alt afhængig af valg, og vil være mere velegnet til et sted i haven end andre typer.
Vi anbefaler Havehandel indenfor sten, grus, belægning m.m.
Billigt, hurtigt og nem levering dig – derfor anbefaler vi Havehandel.dk
Gør det selv eller professionel?
Du kan selv lægge grus, sten eller fliser som belægning på terrassen eller måske gangstien. Her er grus og småsten dog den nemme gør-selv-opgave, der kræver en del fysisk arbejde med trillebør og skovl. Fliser kan du også selv lægge, det kræver dog lidt flere egenskaber.
De fleste kender vist godt til, at gør det selv opgaver ofte er forbundet med, at du blev færdig med arbejdet men så er der en del fliser der ligger skæve, eller der er ikke hældning væk fra huset, så vandet samler sig ved soklen. Alle disse små ting der irriterer i årevis og som måske ødelægger på sigt, her vil den fornuftige investering være en entreprenør i belægningsarbejde med øjemål for fliselægning.
En fagmand med mange års erfaring i belægningsarbejde med fliser og granit, er oftest en rigtig god investering. Denne kan samtidig være med til, at give dig de gode råd om det rigtige underlag, helt ligesom f.eks. fliser til indkørslen skal kunne bære vægten.
Læg fliserne selv?
Hvis du vil lægge fliserne selv, så er tålmodighed og øjemål de to vigtigste redskaber hvis du skal gøre det ordenligt – og så ømme muskler. Det er nemlig hårdt arbejde at udføre det selv manuelt. Du skal have skovlet en masse jord og grus samt båret på rigtig mange tunge fliser.
- Grav væk: Hvis det er indkørsel, så skal du have gravet minimum 40 cm. væk hvor bunden ikke må virke blød. Til terrasse eller lignede kan du nøjes med at grave 30 cm. ned.
- Lej vibrator: Du får brug for en vibrator til at vibrerer gruslag, der kan lejes i mange byggemarkeder.
- Mærk op: Sæt vandrette stolper op i hver hjørne og træk snore imellem der sidder stramt. Så måler du med vaterpas så der kommer et fald på minimum 1 cm. pr. meter væk fra bygninger, eller hvor vandet skal rende hen.
- Afret: Sæt nogle jernrør i den rigtige højde og hældning i hver side, så du kan afrette gruset i den rigtige højde og hældning. Brug en afretterskinne der kører på skinnerne i siderne, så højden og hældning bliver korrekt, lige og helt jævnt.
- Fliser: Træk nogle snore der passer med kanterne og hvor du skal starte ud. Når du lægger fliserne ned, så sæt flisen på kanten af den forrige, så du ikke graver den ned, men vipper flisen ned. Husk der skal være en 2-5 mm fuge mellem fliserne. Tilsidst afretter du og fylderne fugerne med fugesand.
Belægning og steder i haven?
Hvis du er tvivl om hvilket belægning du skal bruge til de forskellige formål i haven, så brug de nedenstående gode råd til inspiration.
- Indgang hus: Hvis du skal anlægge en havegang, så sørg for at dit design af haven vægter det praktiske formål først. Du skal helst kunne gå sikkert på indgangen mange år frem i tiden, og det kan være med de daglige indkøbsposer, barnevognen, cykler, trillebør og alle de andre ting i det daglige. Her skal du sørge for at undgå glatte materialer som træ, tegl og de flotte sten med den glatte overflade.
- Stier: Til en sti i haven der måske går fra terrassen til bagerst i haven hvor drivhus, hønsehus, legehus eller måske en flot pavilon står, her er de kunstneriske muligheder i belægning noget større. For her kan du vægte det flotte udtryk højere end det praktisk formål. Perlesten som sti ville være den nemme løsning, men også chaussesten, granitsten, tegl, flis, træ eller måske betonfliser.
- Terrasser: Terrassen ved huset eller måske bagerst i haven på det gode solsted, kræver holdbare fliser og en god bund. Her er det ligesom med havegangen ind til huset og indkørsel, nødvendigt med stærke materialer der samtidig ikke er glatte.
- Indkørsel: Et fast underlag og et tykt gruslag under belægningen er nødvendigt. Her kan du vælge 16 mm. skærver til belægning som er nemmere at få fordelt, end at der skal lægges fliser.
Materialer?
Hvilket materialer skal du vælge imellem?
- Betonfliser: En billig og nem løsning til havegangen eller stien, hvor du med fordel kan kombinerer med natursten, hvis stien skal hæves lidt fra det ordinære udtræk som betonfliser alene, giver.
- Brosten: En flot og stabil sten der giver en flot belægning, men dog kræver en del at få lagt.
- Chaussesten: En mindre udgave af brostenen og billigere som kan bruges til stier i haven.
- Flis: Dækbark eller træflis er en hurtig og naturlig gangsti i haven. Det er samtidig en ganske billig løsning hvis du køber i store mængder og ikke i poser.
- Granitsten: Giver dig en ru og skridsikker overflade i forskellige naturfarver som ofte anvendes sammen med betonsted.
- Natursten: Du finder forskellige typer natursten der dog ofte er den dyre løsning til f.eks. en sti.
- Piksten: De ganske almindelige sten som er slidstærke og ganske sødt udseende men er uegnet til at sidde eller gå på, bruges ofte til stier i haven med den flade side opad.
- Skærver: God til indkørsel og stier hvor perlesten nok er den hyppigst brugte belægning.
- Tegl: Den anderledes og flotte havesti kunne bestå af den hårdt brændte mursten. Perfekt til et naturudtryk, for disse vil hurtigt blive begroet af alger, mos og andet.