Gør haven vinterklar – Tips til hvad, udstyr og beklædning

Gør haven vinterklar nu efteråret så småt har slået igennem for alvor.

Inden vinteren kommer er det på tide at få ryddet op, gjort rent, fastspændt og gøre dig klar til den lidt kedeligere årstid her i Danmark.

Her har vi samlet et par små tips til at beskytte de sarte planter, for hvem ved om frosten bliver slem i år. Derudover, så skal du selvfølgelig også få gjort haven, græsplænen, hækken, skur, terrasse eller indkørsel klar til årstiden, der desværre også betyder meget vand og storme.

Bliv vinterklar med brænde i skuret: Anskaf dig en brændekløver

Få styr på udstyr og beklædning først

Havehandskerne, redskaber og det rette beklædning skal selvfølgelig være på plads.  Engelbert Strauss tilbyder et stort udvalg af egnet arbejdstøj og personlig beskyttelse som holdbare handsker der er velegnet til udendørs liv og havearbejde.

Her kan du med fordel bruge Engelbert Strauss beklædning der er skabt til udendørs liv især om efteråret. Du finder handsker i den billige ende som kun holder en dag(et par timer) eller i noget bedre kvalitet, som dog koster 4 gange så meget, men både varmer, beskytter og holder længere.

Græsplænen slås sidste gang?

Græsset har bedst af at blive klippet inden vinteren melder sin ankomst. Midt i oktober har altid været det gængse råd, men med tanke på klimaforandringer kan denne tid godt være rykket et måned. I 2017 sprang roserne midlertidig ud midt i januar, så spå om hvordan vejret bliver, er næsten umuligt. Oktober er dog en god rettesnor så græsset har en højde af ca. 4 cm.

Riv alt mos, blade og andet fra græsset overflade, så græsplænen får de bedste betingelser for at vokse.

Stauder

Hvis du har plantet staudebede med flotte stauder, så visner de hen her i efteråret. Lad være med at klippe dem ned, for du kan nemlig få et flot skue henover vinteren.

De mest triste og henslængte staudetoppe kan du selvfølgelig fjerne, men lad asters, sankthansurt, prydgræsser og  løvehale stå.

Beskyt de sarte planter mod vinteren

Mange af planterne i haven kan sagtens klare sig gennem en mild vinter, men en lang periode med kun frost uden sne, vil kunne beskadige dem.

Nogle roser og hortensiaer er ikke skabt til at få varme om dagen og hård frost om natten, hvilket en god dansk vinter kan byde på. Disse planter vil have godt af beskyttelse, hvor visne blade, halm og gran kan beskytte planten. Roserne kan du med fordel hyppe noget jord om rosen og bedække med gran. Det er et arbejde, som du kan vente med at gøre indtil vinteren rigtig kommer omkring juletid.

De planter som slet ikke kan klare frost som citrustræer, nerier, georginer og sommerblomster, skal du opbevare frostfrit indendørs, hvor stuen og andre lignede rum ikke er tilrådelige, da de er for varme.

Hvis du har dahliaer, gladiolus, begonier og lignede frostfølsomme knolde der ikke tåler frost, skal du få dem gravet op inden frosten kommer.

Ukrudt

Gør dig selv en tjeneste og brug tiden på at rydde dine bede og andet for ukrudt. Hvis du ikke gør, bliver arbejdet meget mere besværligt til foråret. Ukrudt vokser videre, så hvis du bruger komposten til affaldet, skal du selvfølgelig også have kigget på denne. Hvis du er ved at være godt træt af ukrudtet kan du gå til værks med en ukrudtsbrænder, men er det blevet højt allerede kan du med fordel starte med en græstrimmer

Komposten

Din kompost har godt af blive omstakket inden vinteren kommer. Hvis din kompost er tør, kan du med fordel tilsætte noget gødning og vand, som komposteringen holdes i gang. Alternativt kan du gøre et smart indkøb med en kompostkværn, så grenkomposten m.m. kan bruges til at ligge og varme ovenpå jorden i bede.

Drivhuset

Fjern de visne agurker, tomater og andre planter, og gør drivhuset rent for skidt, så det er klar til foråret.

Ryd op på terrassen til vinteren

Få flyttet dine havemøbler, grill, parasol og andet i beskyttelse under halvtag, skur eller andet sted.

Hvis du gerne vil have at Weber grillen ikke skal ruste op, parasollen bliver mørnet og træmøbler ødelagt, så få dem sat i læ for vinteren og slip for at skulle købe nyt indenfor en overskuelig fremtid.

Krukker

Krukker har en tendens til at springe i frostvejr, og det bedste vil være at sætte dem i læ. Drivhuset, et skur og andet hvor der ikke er for koldt, kan sikre at de holder det længere. Du skal dog huske at tømme dem for jord og måske gøre dem rene også.

Haveskuret

Fjern alt skidt og måske rens ud i haveskuret/redskabsskuret inden du fylder det op med redskaber, møbler og andet. Sikrer dig at der ikke vokser ukrudt eller er blevet beboet af mus, myg og andet.

2 kommentarer til “Gør haven vinterklar – Tips til hvad, udstyr og beklædning”

Der er lukket for kommentarer.