At dyrke dine egne hestebønner er en tilfredsstillende og givende aktivitet. Hestebønner, også kendt som valske bønner eller favabønner, er en fantastisk afgrøde at dyrke, da de er hårdføre og nemme at dyrke, selv for en nybegynder. Derudover er de rige på protein, og derfor en rigtig god fødekilde, hvis du spiser meget plantebaseret mad.
Det kræver lidt mere plads end andre grøntsager at dyrke hestebønner, men de kan dyrkes både i haver og i krukker på altanen eller terrassen. Hestebønner trives i tempererede klimaer og kan sås i foråret eller tidligt om sommeren. De tager normalt 90 – 120 dage om at modne.
Hestebønnerner kan spises friske og grønne, ligesom snitbønner, bare de bliver bælget først. Vil du hellere gemme dem, er tørrede hestebønner også en mulighed.
Læs mere i vores guide til hestebønner og bliv klogere på, hvordan du dyrker valsk bønne, hestebønne eller favabønne. Kært barn har mange navne.
Hestebønnesorter
Egentlig er hestebønne eller valsk bønne ikke en bønne, men en vikke (Vicia faba), de er dog begge en del af ærteblomstfamilien. Og ligesom med bønner findes der mange forskellige sorter af valsk bønne. Hver sort har sine egne egenskaber og smagsforskelle.
-
Windsor-sorten
Er en af de mest almindelige sorter og er kendt for dens store bønner og blå-grå farve. De er populære i supper, salater og retter med kød.
-
Aquadulce
Er en af de tidlige sorter, der kan sås allerede i februar – marts. Den giver et godt udbytte af store cremefarvede bønner. Disse bønner er perfekte til simreretter og er også populære i etiopisk madlavning.
-
Imperial green
Sorten er kendt for sin friske, grønne farve og mindre størrelse sammenlignet med andre sorter. Den er god i salater og kan også bruges som sund snack.
-
Hangdown
En middelsen sort, men også er en robust sort. Plant den efter en tidlig sort, og du har hestebønner hele sæsonen.
Hvornår sås hestebønner?
Hestebønner er en hårdfør afgrøde, der kan sås i det tidlige forår. Nogle af de forskellige sorter kan sås allerede i februar – marts, hvis vinteren vil lade dig komme i jorden. Selvom nogle hestebønner kan sås tidligt, er der andre sorter, der sås senere.
Du kan eventuelt så dine hestebønner samtidig med, du sætter kartofler i april. Hestebønner kan sås med jævne mellemrum frem til juli, på den måde kan du sprede din dyrkning af hestebønner ud over en hel sæson, og høste af dem i lang tid.
Placering af hestebønner
Så dine hestebønner et sted i køkkenhaven med masser af sol. Jorden må gerne være løs og veldrænet, men planterne kan trives i andre jordtyper også. Vælg gerne et sted med læ, så vinden ikke vælter bønnerne, da planterne kan blive høje og tunge, når de er fulde af store bælge,
Såning af hestebønner
Inden du sår frøene af en hestebønne, er det en god idé at lægge dem i blød et halvt døgns tid. Frøene er tørrede bønner fra sidste års planter, og de skal derfor hydreres for at kunne spire.
De store frø sås med en planteafstand på ca. 10 cm. Hvis du laver en længere afstand mellem bønnerne, bliver planterne mindre, men mere buskede. En afstand i rækkerne på 25 – 30 cm er passende.
Frøene sås i en dybde af omkring 5 cm. Har du sået dine frø i det tidlige forår, men vinteren ikke er helt ovre, og der er risiko for længerevarende frost, kan det være en god idé at dække frøene over med fiberdug. De fleste sorter kan dog godt klare letter nattefrost, da den ikke når særlig langt ned i jorden.
Pleje af hestebønner
Dyrkning af hestebønner er forholdsvis let. Da hestebønne er i ærteblomstfamilien, er den kvælstofbindende. Det vil sig, har du givet jorden kompost det foregående år, behøver du ikke give mere gødning til planten.
Det betyder også, at når planterne er færdige med at give bælge, er det en god idé, at plante noget andet på stedet for at bruge næringen i jorden, så den ikke bare bliver udvasket. Du kan også så frøene mellem fx kartofler, så de får glæde af den fikserede kvælstof.
Da hestebønne kan blive en ret høj plante, og de mange, lange bælge, kan blive ret tunge, kan en opbinding af planten blive nødvendigt for at den ikke skal vælte. Du kan vælge at sætte en pind ved planten, eller lave et system med snore, der kan holde flere planter på en gang.
Lug omkring planterne og giv dem gerne vand i tørre perioder.
Sygdomme og skadedyr
Sorte bladlus er meget glade for hestebønner. De sætter sig i toppen af en plante og mæsker løs. Sker det sent på sæsonen, når hestebønnen har sat bælge, har det ikke den store betydning.
Sker det på de nye bønner, kan de tage livet af planten eller være skyld i, at du kun får et lille udbytte. Spul bladlusene af med en vandstråle eller behandl bønnerne med insektsæbe. Du kan også klippe den angrebne top af, uden det går ud over høsten.
Svampesygdommen rust kan også angribe dine bønner, men sker det sidst på sæsonen, har det ingen betydning for de mange bælge på hestebønnerne. Bliver de nye planter angrebet af rust, er der ikke andet at gøre, end at hive dem op og finde et andet sted at så dem.
Høst af hestebønner
Hvornår er dine bønner så klar til at høste? Når bælgene begynder at hænge nedad, er de klar til den første høst, hvis du vil spise de modne frø, mens de er grønne. Du vil kunne mærke frøene inde i bælgene. Bælg bønnerne og fjern skallen omkring hver enkelt bønne, så er de klar til spisning.
Du kan også lade frøene blive helt modne. Lad bælgene blive på planten til de er sorte og helt tørre. De tørre frø kan enten bruges i madlavningen eller gemmes til næste år, hvor du så kan så dine egne frø.
FAQ
Er rå hestebønner giftige?
Der hersker lidt uenighed på området. Fødevarestyrelsen advarer mod at spise de friske bønner i rå tilstand, på grund af lektinindholdet og vicinindeholdet, men flere andre hjemmesider både danske og udenlandske havesider, såvel som madsider, nævner ikke noget om lektin og hævder, at bønnerne godt kan spises rå, med mindre du lider af favisme, en allergi mod stoffet vicin.
Hvad kan jeg bruge hestebønner til?
Hestebønner kan spises i salater, supper og gryderetter for at tilføje smag og tekstur. Fjern bælgen og hinden eller skallen fra de grønne bønner, og de er klar til brug. Hestebønner har en let bitter smag og kan bruges både friske og som tørrede bønner. Tørre bønner kan fx bruges i dips og spreads, som hummus og bønnepostej.