Hortensia | Guide til plantning, beskæring og pasning af Hortensia (Opdateret 2022)

Hortensia er en smuk plante i haven og den blomstrer hele sommeren og til efteråret, hvis bare den får nok vand. Hvis almindelige hortensia får lov til at sprede sig i et bed, så kan den hurtig blive til en stor og smuk busk, som giver masser af liv til haven med dens blomstrende blomsterkugler, som normalt enten er hvide, lyseblå eller lyserøde. De fås dog i masser af andre farver og former, så det er bare om at finde en som passer til din have, men der er flere ting, som du skal være opmærksom på når du køber hortensia til haven.

Bl.a er jordens sammensætning utrolig vigtig for hortensiaens trivsel i haven, da hortensia trives bedst når jorden er let sur. Dette kan du læse mere om længere nede i denne artikel.

Leder du efter et godt sted at købe hortensia til haven? Se hvilke butikker vi anbefaler her:

Webshop Trustpilot score Leveringstid Link
bv_logo_big
4.9/5 stjerner
1-3 dage
Plantetorvet.dk
4.7/5 stjerner
2-4 dage

Hortensia er en meget populær blomst for haveejere og de findes i alverdens farver, så du kan i hvert fald godt finde en, som passer ind i din have. Haveejere er typisk betaget af hortensias store blomsterpragt og vakre farver, men samtidig er den også nem – også for de helt uøvede havemennesker. Det eneste du skal være opmærksom på, er om jorden er fin. Så har du ikke kendskab med en hortensia endnu, så er det måske på tide?

Plantning af hortensia

Hortensia er en nem plante, og købes typisk i en potte, så plantedelen er ikke kompliceret, men der er alligevel en række ting, som du skal vide inden du planter dine hortensiaer.

Du kan nærmest plante hortensia hele året, men de forskellige årstider kræver mere eller mindre vand. Man kan med fordel plante hortensia i sensommeren eller efteråret, da jorden her er fugtig, men lun, hvilket giver optimale forhold for rodvækst og så har planten en god mulighed for at sætte sig godt til rette. Hvis du planter om foråret kræver det mere vanding.

Placér gerne din hortensia i halvskygge, men der er mange eksempler på, at de også kan trives i fuld sol, hvis der er tilgang til vand. Kraftig vind, er ikke godt for hortensia, så find gerne et sted i haven med læ. Faktisk så er hortensia en god havedams-plante, da den vil trives godt i den fugtige jord i kanten af havedammen.

Hvis en hortensia er udsat for, for meget sol og blæst, så vil den lettere udtørre og få skader på blomster og blade.

Ønsker du at plante flere hortensia sammen, så skal du være opmærksom på at nogle af hortensiaer vokser og breder sig meget, og kan sagtens blive en stor busk. Undersøg, hvor stor hortensierne bliver, så du ikke planter dem for tæt.

Ønsker du at købe hortensiaer, som kan blive store, så skal du fx købe disse hydrangea paniculata. Her ses den i grøn (https://www.lundhede.com/hydrangea-paniculata-limelight-salgshoejde-30-60-cm-np.aspx) og her i hvid; https://www.blomsterverden.dk/shop/340-hortensia/8777-hortensia-soeur-therese/

Hvilken jord til Hortensia?

Hortensia er ikke en direkte surbundsplante, men trives bedst hvis jorden er let sur, kraftig og muldrig, men også gerne kalkfri.

Når du planter hortensia, er det en god idé at placere jordklumpen i en spand med vand og lad det trække i en god halv time. Grav et stort plantehul, og sæt planten ned så overfladen af jordklumpen flugter med jordoverfladen. Vand rigelig under plantning. Tilføj næringsrig og luftig spagnumsblanding fx denne; https://www.plantorama.dk/produkter/plantorama-goedet-sphagnum-80-liter . Den sikre at dine hortensiaer får en god start i din have. Du kan også tilføje muld sådan blade og smågrene fra haven.

Farven til hortensiaer ændre sig efter jordens surhedsgrad, og du kan altid se på din hortensia, hvis noget er i vejen med surhedsgraden af jorden. Dette kan du læse mere om nede i “Gødning af hortensia”.

Vanding af Hortensia

Alle hortensiaer kræver en god fugtig jord, og specielt hvis de er nyplantet. Vand grundig og længe en gang, isteden for daglige små dryp, men vær’ opmærksom på, at hortenisa ikke tåler at stå i direkte vand i for lang tid. Der vil være chance for at drukne de fine rødder, så de rådner. Det gælder om at finde en balance. Har du plantet dine hortensiaer i krukke, skal der vandes flittig, gerne hver anden dag i sommerperioden, hvor der er varmt.

Det vil være en god idé at investere i et vandingsanlæg til krukker, da det er utroligt vigtigt, at en hortensia ikke udtørrer. Hortensia har svært ved at overleve, hvis de oplever at blive fuldstændig udtørret. Det er ikke dyrt at købe et vanddingssystem til din krukke. Se bl.a. denne; https://www.blomsterverden.dk/shop/254-vandkander—selvvanding/999-mona-tank-4/. Det er et vandreservoir, som placeres nede i krukken, og den kan indeholde 4 liter vand. På denne måde vil du ikke gå og bekymre dig om dine krukker får nok vand – bare husk at fylde tanken op.

Farven til hortensiaer ændrer sig efter jordens surhedsgrad. Den blå hortensia, bliver bleg, og går over til rosa hvis du vander med kalkholdig vand (postevand). Det bedste du kan bruge er regnvand. De hvide og røde hortensiaer kan med fordel vandes med kalkholdig postevand, som vil fastholde og fremhæver deres farver

Beskæring af hortensia er en vigtig disciplin for a sikre flot blomstring og lang levetid.

Beskæring af Hortensia

Beskær kun dine hortensiaer, hvis det er meget nødvendigt. Man kan gøre det til dels for at holde en flot form på dine hortensia og for at forhindre, at de bliver for store. Beskæringen kan dog påvirke den næste blomstring, så du skal gøre det med omtanke.

Der er også forskel på hvornår du kan beskære dine hortensiaer alt efter hvilken type de er. Almindelige hortensia, blomstrer på endeksud, som er dannet året før, og her er det bedst at beskære om foråret inden blomstringen. Hvorimod havehortensia blomstrer på endeskud, som er dannet samme år, har bedst af at blive beskåret om efteråret, når blomstringen er ovre.

Visne grene skal selvfølgelig fjernes fra planten

Det er en god idé at vente med at klippe de visne blomsterhoveder af til om foråret, selvom det ser lidt sjusket ud, da det beskytter mod frost om vinteren.

Gødning af hortensia

Noget af det bedste, du kan gøre for din hortensia, er at gøde hortensiaerne både forår og efterår. I vækst og blomstringsperioden, er det en god idé at tilføje flydende gødning.

Den sjove ting med hortensia, er at jordens pH-værdi påvirker farven på hortensiaer. Hvide og rosa farvede hortensia skal derfor gødes med NPK 25-10-10, mens blå gerne skal have NPK 25-5-30 eller NPK 5-1-6. Man kan altså manipulere hortensiaens farve gennem gødnings art. Basisk gødning giver lyserøde blomster og syreholdig gødning giver blå blomster.

Som nævnt før er jordens surhedsgrad altså utroligt vigtig for blomstens trives, og du kan tydeligt se på blomsten, hvis den mangler næring. Det kommer enten til syne ved at den skifter farve eller at bladene visner.

Vi anbefaler en god ph måler til jord, så du kan sikre dig den rigtige ph-værdi og farve. 

Hortensia pleje

Hortensia skal passe og plejes ekstra godt i starten, når du lige har plantet den. Sørg for, at den får de optimale vækst-muligheder, så den kan gro op til en stor smuk busk. Hver ekstra påpasselig om vinteren og dæk den godt til med granris, så du undgår frostskader. Den må heller ikke udtørre. Hortensia kræver altså lidt mere pleje i starten, men når den bliver til en stor busk, så bliver de altså nemme at håndtere.

Det er dog stadig en god idé at frostsikre hortensiaerne når de bliver større for at undgå frostskader – medmindre at de er vinterhårdføre. Alma, Bella, Clara, Dorthea, Elisa og Frida, er vinterhårdføre, så dem behøver man ikke være bange for vinteren over. De fleste andre typer af hortensia er derimod ikke vinterhårdføre, så derfor skal man passe ekstra godt på sine hortensia. Overdæk dem derfor om vinteren evt ved hjælp af grene eller granris etc.

Ud over vand, så er hortensia meget nemme planter og som nævnt tidligere så kan man med fordel give den gødning.

Du skal også holde øje med jordens surhedsgrad, og det er typisk her at folk kan blive nervøse, men det er ikke så svært, som det lyder. Hvis du er virkelig i tvivl og ikke får dem til at trives, så kan du købe en pH-måler, som måler surhedsgraden i jorden. Det er specielt lavet til surbedsblomster. https://www.blomsterverden.dk/shop/37-haveartikler/6672-ph-maaler/

Hortensia bed

Har du først fået en hortensia i din have, så går der ikke længe før der er et helt bed! Både fordi du højst sandsynligt får lyst til at købe flere hortensiaer, men også fordi de breder sig og nogle arter bliver store buske. Det er smart at plante hortensiaer sammen, da jorden skal være den samme og det kan være krævende at skulle holde jorde med at jorden har den samme surhedsgrad flere steder i haven. Derudover så ser det også bare utroligts smukt ud når man ser et helt bed fuld af hortensiaer, uanset om de er samme farve eller flere forskellige farver. Længere nede kan du læse mere om de forskellige typer af hortensiaer, som specielt egner sig til det danske klima.

SE OGSÅ: Kom af med døde planter, blomster og lign med en god kompostbeholder

Hvordan laver man stiklinger af hortensia?

Der kan laves stiklinger på forskellige måder, så hvis du har en virkelig flot hortensia, som du ønsker at formere, så skal du ikke tvivle! Du kan fx dele moderplanten eller du kan tage de træagtige stiklinger efter bladene er faldet af. Bagefter plantes de fx i en potte med spaghnum eller dækkes med et par centimeters lag sand. Du kan sagtens placere disse uden for vinteren over.

Der findes også en anden metode. Du kan tage et par skud fra din hortensia og plante dem i en potte. Det er vigtigt at denne potte er et sted, hvor fugtigheden er høj, så har du ikke et drivhus, så kan du evt tage en pose rundt om, men husk på, at der stadig skal kunne komme luft ind.

For at planten skal danne rødder, så skal den også være et sted, hvor temperaturen er relativt høj. Har du ikke et drivhus, er det altså en god idé at tage den med indenfor og stil den et sted, hvor der er lunt og masser af sol. Planten skal nemlig danne rødder, hvilket kræver meget energi. Pas og plej dem indtil næste sommer, og hvis det er lykkedes at lave en plante som gror, så er det bare om at plante den i jorden, men husk på, at den kræver ekstra pleje efter du har plantet den i jorden.

Hortensia i krukke

Hortensia er god til krukker, men det er vigtigt at passe og pleje den og sikre at den får nok vand. Derudover skal du også tage den op af krukken hvert forår og klippe rødderne lidt tilbage og tilføje lidt ny jord.

Hortensia macrophylla bruges ofte til krukker – det er også supermarkedets storfavorit – men pas på! Kvaliteten er også derefter og der er også mange andre muligheder. Når du vælger at plante i en krukke, så skal det være en godt drænet krukke, og gerne med et vandingsanlæg i bunden, hvilket vil gøre at din krukke ser fantastisk ud i lang tid. Du kan bruge det vandingsanlæg, som vi skrev om tidligere i denne artikel.

En af farerne med krukker er at de fryser let, så derfor skal de fleste typer indenfor om vinteren i et frostfrit rum, da der ellers er chance for at krukken kan knuse. Derudover har hortensia i krukker også let ved at få frostskader, hvis man ikke sikre dem ordentligt.

Hortensia tilbud

Der er forskellige priser på hortensiaerne alt efter, hvilken type man ønsker at købe, og man kan sagtens være heldig og finde gode tilbud. Derudover så er det typisk en plante, som man kan købe mange forskellige steder i forskellige kvaliteter. Så sæt dig godt ind i den type du gerne vil købe og sørg for at, den passer til dit behov.

Hvilken sort skal jeg vælge?

Dette er en lille oversigt over nogle af de hortensia, som man kan købe i Danmark. Der findes nemlig et hav af forskellige typer, så når du skal finde en hortensia så gå efter og du kan lide farven og den størrelse, som den bliver.

  • Klatrehortensiaer, som navnet antyder, er det hortensiaer, som klatre op og de skal derfor placeret op af en væg eller et rækværk.
  • Havehortensia –  hydrangea paniculata – er en flot plante, hvor flere typer bliver store buske. De bliver også kaldet for “Syrin hortensia”, fordi blomsterstanden minder meget om syrin. Farven er som regel fra hvid til lyserød, hvor farven ændrer sig gennem blomstringstiden. En lille afvigelse er “Limelight” som er flot gul/grøn eller limefarvet.
  • Træagtig hortensia – Hydrangea arborescens, har en vild vækstform og en flot, utroligt kraftig blomstring.
  • Egebladet hortensia har smukke og egeformede blade. Farven ændrer sig om efteråret, så de bliver orangerøde, og den har hvide blomster.
  • Hortensia macrophylla – den mest normale og velkendte. God i havebed og krukker. “Endless summer” er en nyere sort i denne gruppe, som er fra 2005. Den stammer oprindelig fra Nordamerika – Minnesota.  Utrolig hårdfør blomst, som blomstrer både på de evt. overvintrende gamle grene og på de nye skud der dannes i foråret.
  • Hydrangea aspera – har små sorte blomster, der kun er op til 5 cm i diameter.