Hvad kan opsamlet regnvand bruges til?

Det er værd at samle på regnvandet, da der faktisk er rigtig mange ting du kan bruge det til. Du bliver let sparet for nogle kroner og øre i løbet af sådan et år, hvor det regner rigtig meget. Du ved vel selv hvor meget det regner i Danmark, så hvorfor ikke udnytte det til noget positivt. For udover den logiske besparelse på vandet, er der også de miljømæssige fordele ved at genbruge regnvandet.

Anlæggelse af en regnbed eller faskine kan være det kloge valg for husejere i forhold til klimaet. Opsamling af regnvandet til genbrug frem for at vandet siver ned kloakken, er godt både for miljøet og dit vandforbrug. Her kan du med fordel bruge den professionelle assistance, da anlæggelse af en faskine kan godt være et større arbejde at udføre selv.

Hvis du ikke kender til de mange fordele og ideer til at genbruge regnvand, har vi fundet et par ideer her. Hvad kan opsamlet regnvand bruges til?

Se også: Hvad er en faskine og hvordan i forhold til kloakering?

 

Her kan regnvand genbruges

Vi danskere bruger gennemsnitligt 40 kubikliter (m3) vand pr. person om året. Hvis du ikke lige på stående fod ved hvor meget en kubikliter (m3) svarer til, så er 1 kubikliter lig med 1.000 liter vand. Det vil altså sige at vi bruger ca. 40.000 liter vand om året – er vi enige om at det er ret meget vand?

Rigtig mange liter af de ca. 40.000 liter vand, behøver ikke at være drikkevand. Det kan nemlig lige så godt have været regnvand som genbruges.

Regnvand kan genbruges ved sådan noget som vask af bilen, vanding af haven og diverse planter, vasketøj og toilettet. Det kan godt være du tænker at regnvand ikke er helt så rent igen, men så meget afviger det ikke. Ikke så meget at det er skadeligt for vores kroppe, eller til de nævnte formål.

 

Forbered dig på fremtiden

Byerne vokser i Danmark, og her har vi fokus på de større byer. Der går ikke mange år før postevand ikke længere er renere end regnvand, hvor den eneste måde at opretholde mængden er grundvand, er når regnvand genbruges.

Vi mindsker forbruget nøjagtigt med den mængde regnvand der genbruges. Her er 1 liter regnvand tilsvarende til 1 liter postevand som du sparer.

Se også: Nedsivningsanlæg – Det enkle svar på hvad, hvorfor og pris

 

Hjælp kloakkerne

Vores kloaksystem er meget gammelt, hvilket nok havde set anderledes ud, hvis vi skulle implementere et nyt system i dag.

Har du ikke førhen set på en villavej, når det har regnet rigtig meget, at kloakkerne ikke kan følge med? Så i stedet for at vandet falder ned, bliver det mere eller mindre bare skubbet længere ned ad vejen. Det regnvand der skal genbruges, kan først genbruges når det er opsamlet – selvfølgelig. Men hvis du tænker at vores kloaksystem bare er et bundløst hul hvor det nogen gange ikke kan følge med, fordi det har samme funktion som køkkenvasken og dets afløb, så tager du helt fejl.

Hvis du opsamler 50, 100, 150 eller flere liter regnvand som skal genbruges, så aflaster du altså kloakkerne med så mange liter. Tænk nu hvis dine to naboer og din genbo gjorde det samme? Så er der altså meget mindre chance for at jeres lille villavej ikke bliver helt vandet til efter sådan et par dage med regn.

 

Sådan genbruges regnvand

Vi kom ind på en masse områder hvor regnvand kan genbruges, og her skal vi komme ind på hvordan du gør det i praksis.

Regnvand indeholder mindre kalk end i postevandet. Derfor kan du spare på dit vaskemiddel. Dette betyder du sparer penge på vaskemiddel, og så har din vaskemaskine en længere levetid, eftersom kalk ikke just er godt for den.

Faktisk gælder det samme for toilettet som med tøjvasken. Toilettet har heller ikke godt af kalk, og du vil derfor have lettere ved at holde dit toilet pænt og rent når regnvand genbruges. Her vil du altså også spare på kalkfjerneren og du vil bruge rengøringsmidlerne noget mindre.

Atter igen kan du spare på sæben når du vasker og denne gang er det på bilen. Når du normalt vasker din bil, kræver det typisk lige lidt ekstra sæbe og et par ekstra kræfter lige at få fjernet de striber som kalken fra postevandet laver. Så her er det mindre sæbe og færre kræfter.

Til sidst har vi planterne, men dette behøver vi vel ikke at uddybe. Om det er vand fra vandhanen eller om det er regnvand der genbruges, er underordnet. Så længe dine kære stueplanter får noget vand.

En regnvandsbeholder kan sagtens være en stor tønde eller en form for tank. De findes i mange forskellige variationer og de er meget hurtigt tjent ind igen.

2 kommentarer til “Hvad kan opsamlet regnvand bruges til?”

Der er lukket for kommentarer.