Haven og huset kan være fantastisk gennem foråret og sommeren hvor alting springer ud, varmen kommer og solen sender sine dejlig stråler. Årstiden er perfekt på alle måder. Men som bolig- og haveejer kræver årstiden også en del arbejde. Når solen og varmen kommer, er arbejdet udendørs dog ganske kærkommen efter den lange mørke vinter årstid.
Der er mange ting som der skal klares udendørs til foråret og sommer. En af disse ting er det udendørs trækværk som solen, vinden og miljøet tærer på. Og som kræver en indsats fra dig. Derfor har vi her på Haveunivers samlet et par tips til hvordan du passer dit udendørs træværk.
Professionel hjælp med maler?
Du ved det nok godt, men træværket udendørs skal vedligeholdelse for at mindske risikoen for råd og svamp. Hvis du har træhus eller meget træværk, kan det være en rigtig stor opgave. Her kan du købe dig til den professionelle hjælp, for at opnå det bedste resultat.
Det at vedligeholde kræver både rensning, slibning og maling som kan være et ret stort og hårdt arbejde. En fagmand gør det nemt for dig, men koster selvfølgelig også en del flere penge frem for at gøre det selv. Du kan måske få tilskud via håndværkerfradraget som du kan læse mere om på skat her.
Vedligeholdelse af det udvendige træværk?
Hvis du vælger at gøre det selv, skal du selvfølgelig ikke snydes for tips til hvordan du vedligeholder træværket.
Processen til hvordan du vedligeholder dit træværk har disse tre trin:
- Rens og tørre: Først skal træværket renses for skidt, snavs og andet. Her er grundrens det rigtige middel at vaske med. Skyl efter med rent vand hvor du måske med fordel kan bruge en højtryksrenser alt afhængig af overfladen og standen.
- Slib: Lad træet tørre indtil fugtigheden i træet er under 18%(Brug fugtmåler), som er rådet til hvornår du kan male udendørs træværk. Slib træet for gammel maling eller træbeskyttelse der måske hænger i flager. Hvis der er gråt bart træ, så slib ind indtil du rammer noget frisk træ.
- Giv grunder & maling: Hvis træet er ubehandlet, så giv det grunder. Ellers giv træværket træbeskyttelse eller maling efter det er blevet slebet, støvet fjernet og fugtigheden i træet er under 18%.
Se også: Hvornår skal du give træbeskyttelse i forhold til fugtighed?
Hvordan du renser træværket?
Skidt, snavs og andre miljøpåvirkning skal renses af. Alt afhængig af dit træværk, skal du bruge noget til at rense med. Her er grundrens det mest benyttede med mindre du har teaktræ eller andet. Disse tips kan give dig inspiration til hvordan du renser træværket bedst muligt:
- Grundrens: Hvis træværket er meget beskidt og fedt, kan det være nødvendigt at vaske over med grundrens. Det kan være en omstændig affære med grundrens og en kost med børste til at vaske overflader af med. Ofte kan du nøjes med at bruge en højtryksrenser, hvis ikke dit træværk er for sart.
- Højtryksrenser: Hvis du er den lykkelige ejer af en højtryksrenser og dit træværk kan holde til strålen fra denne(tjek først om træsorten kan holde til en højtryksrenser), så kan du ofte få renset ned bare med denne. Husk at holde afstand så du ikke ødelægger træet. Er træværket meget inficeret med alger kan algefjerner måske blive nødvendigt selv om alger som sådan ikke gør skade på træet.
- Alger: Brug noget algefjerner som AlgeFri N fra Ecostyle(Find den til 50 kr. ved 10-4 her). Børst overfladen over med en kost og algefjerneren. Lad algefjerneren sidde et stykke tid, før du spuler over og renser af med højtryksrenseren.
- Revner & sprækker: Hvis der er mange revner og sprækker, kan du bruge noget akrylfugemasse eller trækit til at lukke hullerne så der ikke trænger vand ind.
- Tjek træværk: Brug en skruetrækker til at tjekke om der er rådden træ ved at stikke ind, hvor træet ser slidt eller meget gråt ud.
Hvordan du sliber træværket?
Hvis der er meget afskallet maling eller grå pletter hvor træet er nedslidt, skal du slibe dette væk før du kan påføre maling eller træbeskyttelse.
En elektrisk sliber vil være det nemmest, men alternativet er knofedt, slibepapir og en træklods og så ellers begynde på vax on and vax off med knofedt.
Rens alt støv væk. Hvis du har mange bare pletter træ, bør du give noget grunder først så dit udendørs træværk kan stå bedre imod miljøets påvirkninger.
Hvordan du giver maling/træbeskyttelse?
Selve det at give træet maling, er næsten den nemmeste opgave. Med mindre du skal give flere gange.
Køb en god kvalitet der er lavet til udendørs træværk. Her skal du vælge mellem det oliebaseret eller vandbaseret maling. Husk på at hvis dit træværk har fået vandbaseret maling før, så kan du ikke bruge oliebaseret maling ovenpå.
Når du maler træværket, så undlad at gøre det i direkte sollys. Og sydvendte overflader bør som minimum have to gange.
Visitor Rating: 5 Stars