Med dine egne jordbærplanter i haven kan du få friske jordbær, når andre er nødt til at bruge formuer på dem i butikkerne. Dermed har du mulighed for at skyde sommeren i gang lidt før alle andre. Ved at dyrke jordbær kan du plukke dem, når de er aller friskest, da der ikke er nogen transporttid, hvilket altid betyder lækrere og saftigere frugt.
Men nu vi er ved det med frugt: Jordbærrets røde frugtkød er det, man kalder en falsk frugt. Dens virkelige frugt er de små hvide prikker, der er en samling af meget små nødder, og hvis du kunne spise de små frø for sig, ville de have en nøddeagtig smag. Når du dyrker dine egne jordbær, er det ikke noget, der er vigtigt at vide, men det er da sjovt at tænke over.
Jordbærplanter, som vi kender dem i dag, er en krydsning mellem planter fra Nord- og Sydamerika og de skovjordbær, der er hjemmehørende i Danmark. Jordbærplanterne, som vi kender dem i dag, er altså “menneskeskabte” frugter.
Plantning af jordbær
Jordbærplanterne foretrækker en placering i fuld sol, men planten kan godt tåle lidt skygge. Ved udplantning i haven er det derfor vigtigt, at du sørger for at tænke på det. Det skal ligeledes være et sted med en humusrig jord. Du kan med fordele blande et lag kompost i jorden inden udplantning af jordbær, så jorden bliver mere næringsrig. Alternativt kan du købe særlig jord til jordbær.
Derudover bør du være opmærksom på, at planten ikke bør sættes i jord, hvor der tidligere har vokset tomater, kartofler og krysantemum, da de kan overføre sygdommen kransskimmel.
Plantning i højbed og drivhus
En anden mulighed er at plante jordbær i drivhus, da de godt kan lide den fugtige varme der, og planten vil belønne dig med frugt tidligere. Ved plantning i drivhus kan du sætte dem allerede i februar. Plantes de i drivhus, skal du enten selv bestøve dem eller sørge for at lade døren stående åben, så bierne kan komme ind og gøre det.
Mange foretrækker i dag også at have dem i et højbed. Det gør det nemmere at passe og plukke dem og at holde fugle og snegle ude af dem. Har jorden dårlig kvalitet, kan du også komme uden om det ved at sætte planterne i et højbed.
Plantes med god afstand
Plant jordbær ved at sætte dem i samme højde i bedet, som de stod i potten. Det er vigtigt, at hjerteskuddet, der hvor bladene springer ud, ikke bliver dækket af jord.
Der skal være god afstand imellem dem, da deres blade kan skabe et varmt og fugtigt miljø, der kan betyde, at planterne får skimmel. De bør derfor plantes med 20-40 cm i rækkerne alt efter, om du dyrker på friland eller i højbed, og 75 cm mellem rækkerne på friland, så du kan gå mellem dem og luge. Vil du undgå at luge, kan du lægge et bunddække af halm, fiberdug eller sort plast imellem dem.
Hvornår planter man jordbær?
Det bedste tidspunkt at plante jordbærplanterne er i sommermånederne. Der er jorden varm, og planterne vil hurtigt etablere sig. De vil endda danne blomsteranlæg, så du kan høste bærrene om efteråret.
Alternativt kan jordbær plantes i april til juni, når der ikke længere er risiko for frost. De bryder sig dog ikke om kold jord, og du vil derfor ikke opleve et lige så bugnende jordbærbed det første år som året efter, når jordbærrene er mere etablerede.
Pasning af jordbærplanter
Hvis du får tænkt dig lidt om, når du anlægger dit jordbærbed, behøver du ikke at bruge så meget tid på at passe dem: Du skal vande – og selvfølgelig høste – i sommermånederne og sørge for at gøde dit jordbærbed om efteråret. For at holde niveauet af jordbærrene oppe bør du tage stiklinger fra dem, som plantes i et nyt bed. Det er nemlig de nye planter, der giver bedst.
Vanding af jordbær
Lige efter du har sat planterne, og indtil jordbærret får sine første blomster, skal du være særligt opmærksom på at vande. Det samme gælder i tørre perioder. Planterne har brug for en del vand for at kunne danne de store bær. For meget vand øger dog risikoen for skimmel: Det handler derfor om at finde en balance.
Har du jordbær i højbed, bør du være særligt opmærksom i varme måneder, da højbede hurtigere tørre ud. Pas dog igen på med ikke at give for store mængder.
En god måde at holde på fugten i jordbærbedet og samtidig holde ukrudt væk er ved at lægge et godt jorddække ud. Det kan være halm eller fiberdug. Du kan også lægge sort plast, men det kan regnvand ikke trænge igennem. Der bør du derfor lægge en siveslange.
Gødning af jordbær
Jordbærplanter har ikke brug for så meget gødning. Faktisk vil få meget få dem til at have mere fokus på at danne nye blade end bær – og det er jo ikke meningen. Giv dem derfor lidt organisk gødning som omsat kompost, der ikke indeholder så store mængder kvælstof.
Har du remonterende jordbær i haven, altså planter der sætter flere hold bær, vil det først være i det sene efterår, du behøver at tænke på gødning til jordbær. Læg gerne et lag omsat kompost ud under jordbærplanterne og derover lidt kompost, der kun er delvist omsat.
Skift jordbærplanter ud hvert 3. år
Nye jordbærplanter giver flest bær. Vil du blive ved med at have et stort udbytte, skal du derfor plante nye jordbærplanter efter to til tre år.
Mange vælger at plante de jordbærstiklinger, som jordbærplanterne selv sender ud. Det er nye små planter, som du nemt kan så et andet sted. Når der har vokset jordbær i et bed, bør jorden nemlig have en pause, så den ikke bliver udpint. Du bør derfor ikke genbruge den samme jord.
Du kan indsamle de overjordiske udløbere i sensommeren, når jordbærplanten ikke giver flere bær. Marker de planter, der giver mange jordbær, og tag stiklinger fra dem, så du kun avler videre på de nye planter, der kan sikre dig en stor høst.
Høst af jordbær
Jordbærrene er klar til høst i slutningen af juni og frem til midten af juli. Du kan forlænge sæsonen med nye jordbær ved at vælge nogle, der bliver modne på forskellige tidspunkter. Sætter du planterne i august, får du nye bær i løbet af efteråret.
Du bør høste jordbærrene løbende, så du hele tiden får de mest friske. Jordbærrene kan holde sig i to-tre dage i køleskabet, men er bedst ved stuetemperatur. Har du for mange jordbær, kan du fryse dem ned eller bruge dem i syltetøj eller marmelade.
Almindelige problemer med jordbærplanter
De mest almindelige problemer med jordbær som sygdomme og skadedyr kan i høj grad forhindres, hvis du sørger for at plante dem med stor nok afstand, give dem den rette mængde næring og beskytte dem mod insekter og fugle.
Jordbær elsker et varmt og fugtigt bed, men hvis de står for tæt, øger det risikoen for sygdomme som gråskimmel og meldug. Derudover hjælper det også, hvis du bruger en organisk gødning med et lavt kvælstofindhold og kun at vande, når planterne har brug for det. Hvis blomsterne visner, kan det dog være et tegn på, at jorden ikke er næringsrig nok.
Har du mistanke om, at planterne står for tæt, kan du godt flytte planter med blomster eller små bær, men bør ikke forstyrre planterne med større bær.
Snegle, fugle og andre insekter er også vilde med jordbær. Ved at plante i højbede med en sneglekant og sætte et fuglenet over kan du dog undgå denne plage. Sørg derudover for kun at købe jordbær fra en planteskole, da du i det tilfælde kan være sikker på, at der er ikke er æg fra dræbersnegle på. Det kan du ikke, hvis du får dem af naboen.
Gode jordbærsorter
To gode sorter at holde øje med er Florence og Polka. De bliver begge modne midt på sæsonen, har en sød smag og giver et stort udbytte.
De seneste år er det blevet mere og mere populært med hængejordbær eller klatrejordbær for eksempel i et stykke tagrende eller en hængende potte. Det er både dekorativt, nemt at holde og bærrene er meget nemme at plukke.
Derudover modner bærrene også hurtigere, hvilket betyder, at du kan høste jordbær allerede i marts. En god sort til det er Mount Everest.
FAQ
Hvornår er det bedste tidspunkt at sætte jordbær?
Det bedste tidspunkt at plante jordbær er i august, når jorden er varm. Du kan også plante om foråret fra april til juni, når der ikke længere er risiko for frost. Udbyttet bliver dog i det tilfælde mindre.
Kan man så nye jordbærplanter fra frø?
Du kan godt så jordbær fra frø, men det kræver tålmodighed. Frøene skal ligge i køleskabet i en måned med en pose med lidt jord. Derefter går der lang tid, før de er store nok til at producere bær.