Klatrehortensia i haven – smuk og nem slyngplante til din have

Hortensia er en skøn blomst, og de fleste tænker nok på lyserøde og lyseblå hortensiaer, som fra at være en mellemstor plante, sagtens kan vokse sig stor til en busk, hvis den får lov og trives i din have. Det er en blomst, der kræver meget vand og den helt rigtige jord ellers kan bladede begynde af visne og blive gule eller blomsten kan skifte farve! Læs mere om det i denne artikel. Vi fokuserer her på klatrehortensia – det vil sige de skønne hortensia, der elsker at vokse sig høje og klatre op af ting fx et hegn, en mur eller en espalier. God læsning 🙂

Sådan planter du din klatrehortensia:

  1. En klatrehortensia skal plantes i fugtigt jord i haven,og skal plantes i foråret
  2. Din klatrehortensia skal plantes med rolige vindforhold
  3. Hvis du gerne vil have hortensiaen til at klatre, skal den plantes op ad noget som kan støtte den

Hvilken klatrehortensia skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige typer af hortensia, men hvis du gerne vil have en hortensia, som kan vokse på relativt lidt plads, bør du vælge en klatrehortensia. Planten kaldes også for Hydrangea anomala ssp. petiolaris. Den bliver typisk mellem 400-600 centimeter høj og 200-300 centimeter bred, og bruges desuden ofte i slyngende beplantninger og steder, hvor den kan vokse op ad. Denne klatrehortensia får smukke hvide blomster og bladene er grønne og ægformede. Det er en skønt plante, som du bestemt ikke vil fortryde at plante i din have

Pasning af klatrehortensia

Klatrehortensiaer er rimelige nemme at passe, så længe du ved hvordan. Som nævnt tidligere i artiklen, er det en plante der elsker vand. Den må endelig ikke tørre ud, men den kan heller ikke lide at have våde rødder for længe. Vi har samlet en række vigtige ting, du skal vide for at pleje dine klatrehortensia ordentligt.

Hvilken jordbund skal jeg bruge til klatrehortensia?

Det er vigtigt at give hortensia den rette jordbund, og den trives bedst i en let og luftig spagnumblandet jord, så rødderne let kan få sig et godt fodfæste. Jorden skal desuden være veldrænet, fugtig jord med en sur til neutral ph-værdi. Det er utrolig vigtig, at jorden er en smule sur. Stil den evt. i et bed sammen med de andre surbundsplanter i din have – hvis du har nogle. Har du ikke et surbundsbed i din have, skal du bare være ekstra sikker på, at jorden er sur.

Vanding af klatrehortensia

En klatrehortensia er en tørstig plante, som kræver en del vand. Derfor er det vigtigt, at planten holdes jævnt fugtig hele året rundt. Vandingen er derfor vigtigt i særligt tørre perioder. Men selvom hortensiaer har godt af vand, har de ikke godt af at stå og svømme i vand. Find en balance – den kan bedre lide at blive vandet lidt af gangen, men ofte i stedet for meget af gangen og sjældent.

Gødning af klatrehortensia

En klatrehortensia skal have organisk gødning i foråret og efterår, og gerne med organisk gødning. Hvis du gerne vil finde noget gødning i et havecenter, så har klatrehortensia bedst af NPK 25-10-10, NPK 25-5-30 eller NPK 5-1-6.

Hortensia er lidt sjovere end andre planter, fordi den ganske let kan skifte farve. Jordens pH-værdi påvirker nemlig farven på hortensiaer.

Hvide og rosa farvede hortensia skal derfor gødes med NPK 25-10-10, mens blå gerne skal have NPK 25-5-30 eller NPK 5-1-6. Man kan altså manipulere hortensiaens farve gennem gødnings art. Basisk gødning giver lyserøde blomster og syreholdig gødning giver blå blomster.

Denne gødning fra Plantetorvet.dk er til blå hortensiaer, og er netop lavet til Hortensiaer. Så du får en gødning, der nærer din hortensia korrekt – hvis den altså er blå.

Der er også denne eco gødning fra Frishop, som er lavet til hortensia-planter. Den er CO2-neutral og fri for tungmetaller samt genmodificeret materiale, og er derfor ikke farlig for dyr eller mennesker.

Selvom hortensia ikke er en rigtig surbundsplante, så er surhedsgraden i jorden utroligt vigtig for blomstens trivsel. Det ses tydeligt på blomsten, hvis den mangler næring, da det enten kommer til syne ved at den skifter farve eller at bladene visner.

Opbinding af klatrehortensia

I de unge år af klatrehortensiaens levetid kan det være en god ide at opbinde planten, så den kan få den støtte den behøver. Du kan med fordel bruge dig af denne plantestøtte fra Blomsterverden.dk, hvor du får dem i forskellige størrelser, og du kan bruge så mange du har lyst til. Men når hortensiaen er vokset godt til, kan man sagtens fjerne plantens støtte og lade den vokse af sig selv.

Sol eller skygge?

En klatrehortensia trives bedst på et sted, hvor der er dejlig solrigt. Men hvis det ikke er muligt at finde et sted, hvor der er fuld sol, så kan planten også godt klare sig på områder, hvor der er halvt skygge eller vandrende skygge. Dog har klatrehortensiaen de bedste muligheder for at vokse og få en flot blomstring på et solrigt sted.

Beskæring af klatrehortensia

Da en klatrehortensia vokser rimelig hurtigt, kan det være nødvendigt, at beskære den mindst en gang om året – særligt hvis du har den i en mindre have. Når du skal beskære din plante, kan du sagtens klippe den ind til den størrelse du ønsker, hvis den er blevet for “tyk”. Du skal dog være opmærksom på, at den skal beskæres i det tidlige forår.

Mangler du en god beskærersaks, kan du læse vores artikel om forskellige beskærersakse på markedet, og hvilken der passer til dit behov! (INDSÆT LINK) Vi har også skrevet en artikel om grensakse, som har et længere saft, hvilket kan være smart, hvis din klatrehortensia bliver meget stor. Den artikel kan du læse her.

Overvintring af klatrehortensia

En klatrehortensia er en meget hårdfør og robust plante, som ikke behøver at blive overdækket  om vinteren. Hvis man ønsker at passe på sin plante kan man klippe de lange grene blive på planten vinteren over.

Hvor hurtigt vokser klatrehortensia?

Når du først har udplantet din hortensia, så skal du ikke bekymre dig, hvis der ikke sker noget de første par år. En klatrehortensia er nemlig en langsom starter, som sagtens kan stå i stampe de første mange år. Men når den først er kommet i gang med at vokse, vokser den også stabilt og raskt de næste mange år fremadrettet.

Formering og stiklinger af klatrehortensia

Hvis man ønsker at få flere planter ud af sin klatrehortensia, kan du formere en af dine planter. Man kan blandt andet gøre det ved at klippe de lidt ældre skuld af i november måned. Når man har klippet skuddene af, så skal man opbevare dem indtil foråret og dernæst stikke dem 20 centimeter ned i løs og fugtigt jord, hvor de så kan få lov til at formere sig.

Hvornår blomstre klatrehortensia?

En klatrehortensia blomstre i sommerperioden fra juni til juli. Men selvom planten har sine smukke velduftende blomster i sommerperioden, så betyder det ikke, at den ikke er smuk på andre tidspunkter af året. Klatrehortensiaen taber nemlig først sine blade hen ad efteråret omkring september, og derfor er den også smuk hen mod vinter.

Klatrehortensia i krukke

En klatrehortensia er søskende med de andre hortensiaer, som kan plantes i bede og krukker. En klatrehortensia kan sagtens plantes i en krukke, men da det er en klatreplante, skal krukken placeres i nærheden af et sted, hvor planten kan støtte sig op ad. Den vokser jo som sagt sig både bred og høj.

Klatrehortensia som bunddække

En klatrehortensia er egentlig en klatreplante, som er skabt til at vokse op ad, hvis den er placeret op ad noget den kan støtte sig til. Men hvis platen derimod ikke får en væg eller noget andet den kan støtte sig op ad, så vil den udvikle sig til en tætsluttende bunddækkeplante, som kan bruges som det perfekte bunddække.

Er klatrehortensia giftig?

Nogle klatreplanter er giftige, hvorfor man også kunne fristes til at tro en klatrehortensia er giftig. Men selvom en klatrehortensia er en klatreplante, så er den ikke giftig, og du kan roligt have den voksende i din have uden at der sker noget.

Pris på klatrehortensia

En klatrehortensia er ikke en dyr plante, men jo yngre den er jo billigere den. En hortensia bliver desuden dyre, jo større den er. Derfor er de billigste hortensiaer 40-60 centimeter, mens de dyreste klatrehortensia er 140-170 centimeter.