Et hegn dækket af et hvidt blomsterhav, et udgået træ fuld af lilla blomster eller siden af en pergola med en væg af lyserøde blomster, alt det kan en klematis give dig. Klematissens smukke blomster er glade blomster, der findes i rigtig mange forskellige varianter. Store og stærke i farverne, små og hvide tætsiddende blomster, fyldte hoveder og med enkelte kronblade. Der er noget for enhver smag, hvis du vil have en klatrende klematis til at vokse op ad hegn og op ad mure.
Man skulle tro, det er vanskeligt at fremelske en klematis, men klematis er en nøjsom plante, der ikke behøver meget gødning og pleje, før den vil give dig et overdådigt blomsterflor, så det er faktisk ikke så svært. Den kan plantes både i jorden og i krukker. Læs vores klematis guide og bliv klogere på, hvordan du får succes med klematis.
Valg af klematis
Når du vil plante klematis, findes der mange forskellige sorter at vælge i mellem. Klematis er hovedsageligt en slyngplante. Den skal altså have noget at slynge sig op ad. Der findes dog også en gruppe, der kaldes bunddækkende klematis. De breder sig mere hen ad jorden, hvis de ikke bliver bundet op.
Klematis er fuld hårdføre og passer derfor fint til det danske klima. Den behøver ikke beskyttelse om vinteren, og skulle den fryse tilbage eller få et par frostskadede grene, klippes de af, og planten vil skyde igen.
3 grupper klematis
Overordnet findes der tre typer klematis. De er inddelt i tre grupper, kaldet Gruppe 1, Gruppe 2 og Gruppe 3. Det er vigtigt at være opmærksom på, hvilken gruppe ens klematis falder i, da det påvirker, hvordan den skal beskæres. Du kan se, hvilken gruppe din klematis hører til ved at se på, hvornår den blomstrer.
- Gruppe 1: Blomstrer om foråret, april – maj.
- Gruppe 2: Blomstrer 2 gange, hovedblomstring i maj – juni, mindre efterblomstring i sensommeren.
- Gruppe 3: Blomstrer i sensommeren og hen til efteråret, juli – september.
Når du skal vælge, hvilken sort klematis, du vil have, er det en god idé at se på, hvor stor den må bliver. Nogle klematis kan blive op til 10 m høje. Har du et langt stakit eller en høj mur, du gerne vil have dækket med et blomsterflor, er det derfor en god idé at vælge en af de kraftigt voksende. Skal du have den på terrassen i en krukke, er det bedst at plante en af de sorter, der ikke bliver så store.
Hvis du har plads til flere klematis, kan du med fordel vælge sorter fra de forskellige grupper, så du har blomstrende klematis fra april til september. Klematis fås typisk i farverne hvid, lilla, fra lyserøde til bordeaux og nogle få gule.
Plantning af klematis
Som med de fleste andre planter er det bedst at plante klematis om efteråret. Så kan din nyplantede klematis koncentrere sig om at danne nye rødder, inden den skal bruge krudt på at sætte blade og blomster.
Hvis du planter om foråret, plant gerne så tidligt som muligt og vær opmærksom på at vande godt hele den første sæson. Klematis kan ikke lide at tørre ud. Den kan sagtens tåle 5 – 10 liter vand om ugen. Mere, hvis det er en tør sommer og mindre, hvis det er en våd sommer.
Placering af klematis
Klematis klatrer ved at slynge stilkene fra sine blade om alt, hvad den kan få fat i. Det vil sige, hvis du bare hænger et par lodrette snore op, vil planten på et tidspunkt blive så tung, at den glider ned. Der skal være nogle vandrette gribepunkter til den, så den kan holde sig oppe. Et espalier kunne være en løsning.
Espalieret skal dog være stærk nok til at kunne bære planten. Et rionet kunne være en mulighed. Husk det skal være galvaniseret for ikke at misfarve muren. Wires spændt ud vandret eller på kryds og tværs kan også være en god støtte for din klematis.
Hvis den skal klatre op ad et dødt træ, er det ikke altid nødvendigt at sætte noget op, hvis træet har nok grene op ad stammen, klematissen kan gribe fat i. Alternativt kan du montere wires eller rionet på træet.
Klematis er oprindeligt et skovplante. Det vil sige, den er vant til at stå i fugtighedsbevarende jord med sine rødder i skygge.
Den har en sart rodhals og kan ikke lide for meget sol på rødderne. Hvis du gerne vil have din klematis til at klatre op ad et træ, er det derfor en god idé at plante den mod nord. Resten af planten skal nok selv kravle rundt, så den får sol nok.
Hvis træet er dødt, gør det ikke noget, planten står relativt tæt på træet. Hvis træet er levende, bliver du nødt til at rykke planten mindst en halv meter, gerne mere, væk fra træet for at undgå, træet tager alt vand og næring fra klematissen.
Hvis du har plantet din klematis op ad et stakit eller en mur, kan du sætte noget bunddækkende foran den til at give skygge. Noget der bare dækker de nederste 10-20 cm. Du kan også smide et godt lag flis omkring den, eller lægge nogle runde sten, hvor vandet kan løbe ned mellem.
Fordi nyplantede klematis ikke kan lide tørke, skal den plantes et godt stykke fra husmuren, hvis der er overhæng på taget. Ryk planten ca. 40 cm ud og hold øje med, at den får nok vand.
Sådan planter du klematis
Når du skal plante din klematis, er det en god idé at sætte den i en spand vand et par timer før, så klumpen kan blive godt gennemvædet. Rødderne løsnes i rodklumpen, især hvis de er begyndt at vokse rundt om sig selv. Klematis er ikke så vanskelig med hensyn til jorden, den vokser i.
Den kan ikke lide at stå med rødderne i vand, så der skal være et fornuftigt dræn, men samtidig kan den ikke lide at stå for tørt, så jorden må heller ikke være for sandet. Igen husk på at klematis oprindeligt voksede i skoven, hvor jorden er en god muldjord.
I haven
De fleste klematis kommer i en potte fra havecenteret. Plantehullet til din klematis graves ca. 15 – 20 cm dybere, end potten er høj, og ca. dobbelt så bred som potten. Løsn jorden i bunden af hullet, og hvis jorden er en meget fast og leret jord, kan du tilføre 5 – 10 cm grus og et par håndfulde kalk.
Du kan også blande ⅔ jord med ⅓ kompost og putte i hullet. Fyld det med vand og lad det synke væk.
Når du sætter din klematis ned, skal den være ca. 10 cm under jordoverfladen. Fyld jord omkring planten og op omkring stænglerne. Når du har plantet den, giv den endnu en gang vand og efterfyld eventuelt med mere jord.
Hvis du planter om efteråret er det ikke sikkert, at det er nødvendigt at vande mere. Men hold øje med at jorden ikke bliver for tør. Hvis du planter om foråret, og der vandes godt et par gange om ugen eller mere afhængig af jordens beskaffenhed og vejret.
I krukker
Har du valgt at sætte din klematis i en krukke, er det en god idé at vælge en, der er mindst tre gange så bred og dobbelt så høj, gerne større, som klematissens potte, så den kan få plads til at etablere et godt rodnet.
Læg et tyndt lag drænende grus i bunden, bare 5 – 10 cm. Plantehullet skal bare være stort nok, til at rodklumpen kan være der. Plant din klematis i almindelig pottemuld og vær opmærksom på, at den skal have noget mere vand og gødning, end hvis den havde stået direkte i jorden.
Du kan vælge at lade din klematis falde ned over krukkens sider, eller du kan plante den sammen med et stativ, den kan vokse op ad. Hvis dine krukker står nær en stolpe fra fx en pergola, kan du også guide din klematis til at vokse op ad den.
Pasning af klematis
Når først en klematis har etableret sig, kræver den ikke meget pasning. De første par år er det en god idé at vande planten godt, uanset om den står direkte i jorden eller i en krukke. Når du vander, er det bedre at give den godt med vand på en gang, så vandet trænger dybt ned i jorden, end at sjatvande.
Planten klarer sig bedre, hvis den lære at sætte rødderne dybt for at finde vand, når der er tørt, end hvis den lærer, at vandet ligger i de øverste jordlag. Giv den et lag kompost i foråret, mere gødning end det, behøver den ikke, hvis den står direkte i jorden. Giv lidt mere gødning hen på sommeren, hvis din klematis står i krukker.
En klematis i krukke er mere udsat for frost til rødderne, fordi frosten kan komme fra alle sider. Det kan derfor være nødvendigt enten at sætte klematissen et beskyttet sted eller pakke den ind om vinteren.
Beskæring af klematis
Der hvor nogen kan blive udfordret, er, når det kommer til, hvordan klematis beskæres. Det er nu slet ikke så vanskeligt, hvis du bare er klar over, i hvilken gruppe din klematis falder i. Det står ofte på sedlen, der følger med, når du køber planten. De tre grupper beskæres på forskellige tidspunkter og på forskellig vis, derfor er det godt at vide, hvilken gruppe din klematis hører til.
Det er ikke sådan, at du slår planten ihjel, hvis den beskæres forkert eller på det forkerte tidspunkt, det er udelukkende for at få det største og flotteste blomsterflor, at det er en god idé at gøre det rigtigt.
Har man modtaget en stikling og afsenderen ikke ved, hvilken gruppe klematissen hører til, er tommelfingerreglen at forårsblomstrende klematisser falder i gruppe 1. Hvis din klematis blomstrer to gange på en sæson hører den til i gruppe 2. Gruppe 3 sorter blomstrer sidst på sommeren og hen til på efteråret.
Gruppe 1 beskæring
Forårsblomstrende klematis skal ikke beskæres årligt. Fjern de grene der er døde på grund af frosten, når det bliver forår, og det er det. Hvis din klematis er blevet alt for stor, eller den er ved at blive ranglet i forneden, kan du klippe den ned til 1 – 2 m, men gør det, så snart den er færdig med at blomstre. Denne type klematis danner knopper allerede i efteråret til næste års blomstring.
Gruppe 2 beskæring
Planterne i gruppe 2 blomstre to gange på en sæson, og her kan du også nøjes med at fjerne døde og visne grene, når det bliver forår. Hvis de skal have en foryngelsesbeskæring, foretages den efter første blomstring i maj – juni. Klip dem ned til 1 – 1,5 m, og du vil stadig få blomstringen hen på sensommeren.
Gruppe 3 beskæring
Klematis i gruppe 3 beskæres hver år, da de skyder fra bunden, og blomstring sker på de nye skud. Klip dem ned til 30 – 40 cm over jorden i januar – marts, og de vil med deres tilvækst på 1,5 – 2 m, stadig kunne nå at blive store og blomsterrige.
Sygdomme og skadedyr
Klematis er ret hårdfør, så den bliver sjældent syg. Som ung plante kan den dog blive angrebet af svampesygdommen visnesyge. Stænglerne bliver brune og sorte og dør. Klip de angrebne grene af og brænd dem, da svampesygdomme let kan smitte. Rengør også din saks efter beskæringen. Din klematis skulle gerne overleve angrebet og begynde at skyde med friske skud.
Formering af klematis
Har du fundet en sort klematis, du er blevet særlig glad for, kan du formere den enten fra frø eller fra stikling. Når din klematis er færdig med at blomstre, og blomsterne er blevet befrugtet af bier og andre insekter, skulle den gerne udvikle frø. Høst frøene når de er modne og lad dem tørre. I det tidlige forår når det er tid til at så, lægges frøene i køleskabet et par dage for at ophæve frøhvilen. Så frøene i en bakke i så- og priklejord eller anden jord uden gødning. Når planterne har nået en vis størrelse, og faren for frost er overstået, plantes de ud. Husk at vande godt.
Stiklinger af klematis
Hvis du hellere vil lave nye planter af stiklinger, kan du klippe dine stiklinger i juni måned. Klip så du har to bladpar på hver stikling. Klip igen lige over det nederste bladpar, men gerne så du får lidt af bladparrets “hæl” med.
Stiklingen sættes i potter med en god så- og priklejord. Vand jævnligt, dog uden at potterne bliver drivvåde. Det kan tage op til 8 uger, før rødderne vokser ud. Hvis du først planter dem ud det følgende forår, er du sikker på, de ikke tager skade i vinterens kulde.
FAQ
Kan klematis plantes i drivhuset eller udestuen?
Klematis i krukker kan sagtens sættes i et drivhus eller udestue. Vælg dog en sort, der ikke bliver alt for stor, og husk at vande og tilføre gødning.
Min klematis blomstrer ikke, hvorfor?
Hvis din klematis ellers trives, kan det være, du er kommet til at beskære den på det forkerte tidspunkt, så du har klippet dette års knopper af. Lad planten stå uden at beskære den yderligere og se, om den ikke skulle blomstre året efter.