Har du lyst til at dyrke en køkkenhave i krukker? Men er du i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre?
Så læs videre og få mere god viden om, hvordan du kan dyrke grøntsager og andre spiselige afgrøder i krukker.
Dyrk egne grøntsager uden meget plads
Drømmer du om frodige højbede og en flot køkkenhave, men bor du på meget lidt plads og måske kun med en altan, kan drømmen føles udfordret. Fortvivl dog ej, for du kan sagtens dyrke mange grøntsager, krydderurter og andre planter, uden at have en stor have.
En køkkenhave i krukker kan fint dyrkes på altan eller terrasse og de fleste planter og frø, kan sås direkte i potter og krukker.
Mange dyrker grøntsager på denne måde og det er ikke svært at få til at lykkes.
Høst dine grøntsager i krukker
Både agurker, salat, tomater, bønner og mange flere grøntsager kan give et rigt udbytte, selvom planterne står i potter. Får de jord, gødning – næring og vander du med jævne mellemrum, vil du hen over sommeren høste masser af frugt og grønt.
Planterne har selvfølgelig individuelle behov for læ, sol eller skygge, afhængig af arten. Tomater skal eksempelvis have både læ og sol, mens agurkernes største behov er vand. Krukkerne kan placeres strategisk efter hvilken type plante er der tale om.
Hvad kan du dyrke i krukker?
I køkkenhaven findes mange forskellige slags frugt og grønt, og langt de fleste af dem er planter du kan dyrke i krukker. Dertil kan du også sagtens plante blomster, herunder også spiselige blomster. De både pynter og smager godt.
Alle grøntsager og frugter har brug for jorden for at spire, dyrke frugter og grønne skud. Det er derfor vigtigt, at en plante som skal vokse sig stor, får en stor krukke
Vil du for eksempel dyrke kartofler, kræver det en stor beholder med jord.
Krydderurter kan til gengæld dyrkes i små potter og krukker.
Tilføjer du lidt flydende gødning til vandet i vandkanden når du vander, giver du planterne optimale vækstbetingelser. De få kvadratmeter du bor på, er således ikke afgørende for om grøntsagerne og frugterne kan trives, men om de får deres behov opfyldt.
Vandingen er vigtig og beholderen skal være egnet til spiselige planter. Samtidig skal du huske at lave huller i bunden af kasser, potter m.v, så overskydende vand kan løbe ud. Derudover er en lille køkkenhave på altan eller køkkenhave på terrasse, lige så god som en køkkenhave placeret i jorden i en have.
10 spiselige planter du nemt kan dyrke i krukker
Der er masser af muligheder for at dyrke grøntsager og frugt af vidt forskellige slags. Krydderurter er taknemmelige at dyrke, ligesom bønner radiser er både nemme og hurtige. Her er 10 forskellige nemme planter du kan placere i krukker med jord, og som kan sikre dig høst til en lille selvforsyning fra det tidlige forår til efterår.
-
Kartofler
Nye kartofler er virkeligt lækre på middagsbordet (og på rugbrød dagen efter). Forspir kartofler i vindueskarmen til spiren er cirka 1 cm lang, hvorefter du skal udplante kartoflerne. Plant med spiren opad i jorden i en krukke. Når planten vokser over kanten på krukken, skal du fylde mere jord på. Du kan forvente at høste kartoflerne 2,5 – 3 måneder efter såning. Husk godt med vand.
-
Radiser
Vil du så radiser har du at gøre med meget nemme grøntsager som smager dejligt, både for sig selv og i salater m.v. De kan sås allerede i det tidlige forår og fra spiring til høst går der kun en måneds tid. Vil du gerne have radiser hele sæsonen fra forår til efterår, skal du derfor så cirka hver 14. dag indtil du når sommer. Husk og tynd ud i bladene, så hver radise får plads.
-
Ærter
Fra starten af marts og frem til juni kan du så ærter direkte i en krukke, kasser el. andet. Ærter behøver ikke forspire hverken vindueskarm eller drivhus og er hårdføre. De har blot brug for støtte af en pind el. andet, når de begynder at blive store.
-
Rødbeder
Rødbeder har to gode fordele. Frugten er en god grøntsag og bladene kan også spises. Bland dem i en salat og du får en både farverig og velsmagende spise. Derudover er de med stort udbytte og kan sås i foråret og fremefter i sommeren. Vil du have løbende udbytte, skal du så flere gange gennem sæsonen.
-
Persille
Den lille grønt dusk med den gode smag til alverdens retter, kan allerede sås i marts og derfra tager det persille 6 uger at komme frem. Dyrker du dem senere, for eksempel i maj, er de fremme allerede efter 3 uger. Husk godt med vand.
-
Bønner
Bønnerne er nemme at dyrke men kræver minimum 15 grader i udetemperatur førend de kan klare sig. Plant dem derfor først ud i en potte i den tidlige sommer. Når du dyrker bønner er det vigtigt at du husker at tynde ud i skuddene – ellers kommer der ikke så mange frugter på planten.
-
Gulerødder
Gulerødderne kommer i mange forskellige størrelser og farver og udvalget af sorter er bredt. Du drysser frøene ud i en potte og dækker dem med jord. Efter spiring fjernes cirka hvert andet skud så der er et par fingres bredde mellem hver af planterne. Efter nogle uger gentages processen. Når der er gået cirka en måned kan du forvente at høste gulerødder.
-
Jordbær
Foruden grøntsagerne er jordbærplanten en af de planter som mange dyrker i krukker, fordi de trives fint heri. Faktisk kan samme plante give frugt i 3-4 år. De kræver blot gødning og vand og tilførsel af lidt ny jord hvert år.
Jordbær udplantet i haven er ofte plaget af skadedyr som dræbersnegle.
I krukker på altan er det derfor nemmere at få lov at have jordbærrene i fred – medmindre der er fugle som tør nærme sig. De kan nemlig også godt lide de søde bær. Dæk dem eventuelt med net hvis du kan se der begynder at komme gæster på besøg.
-
Rabarber
Rabarber købes som planter og vælger du at investere i en større en af slagsen, vil du også hurtigere få udbytte fra den. Det tager planten noget tid at etablere sig, men den en trofast og kommer igen år efter år. Du kan sagtens sætte rabarber i spand eller anden beholder, blot den er rimeligt stor og du husker at lave huller i bunden af spanden, så vand kan komme ud og den ikke druknes. Husk at vande godt og tilføre gødning jævnligt.
-
Salat
Salat findes i mange forskellige udgaver og kan trives næsten hvor som helst. Dog skal de ikke have for megen varme. Salater spirer hurtigt efter såning og trives godt ved omkring 15 grader, men når temperaturen stiger til +20 celsius, begynder den at lide. Placer derfor ikke salater på et meget solrigt sted.
FAQ
Hvad kan du dyrke i krukker?
I køkkenhaven findes mange forskellige slags frugt og grønt, og langt de fleste af dem kan du dyrke i potter m.v.. Læs om 10 nemme spiselige grøntsager og frugter til krukker i vores guide.
Har du lyst til at dyrke spiselige planter på altan eller terrasse?
Drømmer du om en frodig køkkenhave men har du ikke megen plads derhjemme, så fortvivl ej - du kan nemlig sagtens udplante både frugt og grønt i potter, lerkrukker og andre beholdere som for eksempel spande, plasticposer eller hvad du har stående.