En køkkenhave kan være mange ting; Nogle foretrækker blot et lille højbed eller nogle krukker med krydderurter, mens andre prioriterer selvforsyning i en stor køkkenhave med alt, hvad dertil hører. Uanset hvad, så starter det hele med planlægning. Denne Køkkenhave for begyndere-artikel guider dig trin for trin igennem væsentlige spørgsmål, som du bør overveje i forhold til din køkkenhave.
Køkkenhave for begyndere
Går du med en indre drøm om, at anlægge din egen lille køkkenhave med hjemmedyrkede grøntsager? I så fald bør du helt sikkert læse videre her, hvor vi giver dig nogle grundlæggende råd om placering, jord, såning og pasning af køkkenhaven.
Hvor skal køkkenhaven anlægges?
Inden du begynder at anlægge din nye køkkenhave, skal du grundigt overveje placeringen – den er nemlig alfa og omega. Du skal sørge for at gå efter et sted, hvor der er masser af sol, læ og en god jord, da dette er altafgørende for et godt udbytte.
Husk at der findes virkelig mange muligheder og varianter af grøntsager og krydderurter. Du vil helt sikkert kunne finde noget, som kan passe til din køkkenhaves placering, uanset om du vælger en køkkenhave på altan, indendørs køkkenhave, permakultur køkkenhave eller køkkenhave i krukker.
Træer og buske kan stjæle vigtige næringsstoffer
Undgå at plante i nærheden af store træer eller kraftige hække, da disse kan suge al vand og næring fra jorden samt skygge for din køkkenhave. Derudover er det hensigtsmæssigt at placere køkkenhaven tæt på huset, da dette er medvirkende til, at afskrække vilde dyr fra at nyde godt af din gør-det-selv høst.
Køkkenhaven skal have masser af sol
Det er altafgørende, at der er lys og sol, hvis du skal opnå succes med at dyrke grønsager. Placér derfor din køkkenhave på det mest solrige sted i haven, med mulighed for vandrende sol i løbet af dagen og minimum 6 timers direkte sollys.
Prøv desuden at placere køkkenhaven et sted, hvor der ikke er helt vindstille. Fugtige sommerdage uden meget vind kan nemlig aktivere svampesygdomme, og derfor er let vind og meget sol en vigtig forudsætning for at få et godt udbytte.
Højbede eller almindelige bede
I din placering bør du også overveje, om du foretrækker et højbed eller almindeligt bed. Hver især har sine fordele, og derfor er det ene ikke bedre end det andet. Når du anlægger en køkkenhave for begyndere kan det også være en fordel at starte i det små.
Fordele ved køkkenhave i højbede/hævede bede
- Du kan arbejde omkring alle planterne, uden at gå i bedet
- Når du undgår at gå i bedet, bliver jorden ikke presset sammen og dine planter gror ligeledes bedre
- Det er muligt at plante tættere i et højbed, hvor du ikke skal få mellem rækkerne
Fordele ved køkkenhave i almindelige bede
- Du kan nemt og hurtigt fræse eller grave, da det er et større og mere sammenhængende areal
- Det kan være lettere at styre vandingen i varme/tørre perioder, da jorden ikke tørrer så hurtigt ud
- Det er billigt, da der ikke skal købes ekstra jord eller højbede
Hvor stor skal køkkenhaven være?
Når du skal planlægge hvor stor din køkkenhave skal være, bør du først og fremmest spørge dig selv hvad du gerne vil dyrke. Valget af afgrøder har nemlig stor betydning for, hvor stor køkkenhaven skal være.
Ved for eksempel at vælge afgrøder som kål, græskar og kartofler, har du brug for mere plads, end hvis du vælger gulerødder, radiser og ærter.
Find derfor ud af hvad du ønsker at dyrke samt i hvor store eller små mængder, og få det derefter til at passe med din haves størrelse.
Start i det små og byg ud efterhånden
Du behøver ikke mere end nogle få kvadratmeter, for at anlægge din første køkkenhave. Hvis du aldrig har dyrket grøntsager og planter før, så er det nemlig en god idé at starte småt. Hellere få succes med lidt, end at miste modet over, at køkkenhaven er blevet for stor til hvad du egentligt kan overskue at passe.
Når du har haft din egen køkkenhave i længere tid og opnået mere erfaring, kan du overveje at udvide arealet, så du kan dyrke flere forskellige grøntsager og eksperimentere med flere sorter.
Forbered jorden inden såning
Tidspunktet for hvornår du kan begynde at så dine frø i haven, afhænger af jordens temperatur. Alle frø har en minimumstemperatur, som jorden skal nå, før de vil begynde at spire. De fleste frø spirer ikke i en jord, hvor temperaturen er under 8 grader, og de spirer meget bedre og hurtigere, hvis jorden er mindst 10-12 grader.
Er du usikker på, om jorden er varm nok til at så i, bør du investere i et jordtermometer. Tjek dog altid bag på frøposerne inden såning.
I det følgende beskrives trin for trin hvordan du bedst muligt forbereder jorden inden såning.
Fjern ukrudt
Inden du begynder at så, skal du sørge for at fjerne alt ukrudt, også hvis der er større sten i jorden. Ukrudtet konkurrerer nemlig med planterne om lys, vand og næring, så derfor er det vigtigt at få det væk, mens det stadig er småt. Om du vil bruge et hakkejern, et skuffejern, en cirkelhakke eller fingrene er en smagssag.
Løsn jorden
Grøntsager trives bedst i god, leret og veldrænet jord, og det er derfor vigtigt, at forberede jorden, inden du går i gang med at så. Som regel kan du nøjes med at løsne overfladen grundigt med en kultivator og slutte af med at jævne med en rive.
Er jorden komprimeret, er det en god idé at løsne med en greb først. Stik greben i jorden med jævne mellemrum gennem hele bedet og vrik den frem og tilbage, så strukturen brydes. Jorden skal ikke vendes, blot gennembrydes.
Gød jorden
Tilførsel af næring er altafgørende for en god høst, og derfor har det meste jord brug for at blive beriget med vitaminer i form af gødning. Velomsat staldgødning er noget af det bedste, du kan gøde jorden i din køkkenhave med. Den spredes jævnt i et 2-3 cm tykt lag og indarbejdes i det øverste jordlag med en spade. Følg altid doseringsvejledningen på pakken.
Du kan også vælge organisk gødning, som er langtidsvirkende, hvilket vil sige, at den langsomt afgiver næring til din plante. Kompost baseret på dit eget haveaffald eller den kompost, der mange steder kan hentes på kommunens genbrugsplads, giver også et godt og alsidigt næringstilskud til din køkkenhave, og er godt for jordstrukturen.
Hvad kan jeg dyrke i køkkenhaven?
Det er en god idé at vælge afgrøder, som du kan overskue at holde. Hvis det er første gang du dyrker grøntsager i din køkkenhave, så vælg eventuelt nogle lette af slagsen, såsom salat, krydderurter, gulerødder, rødbeder, ærter, bønner og radiser.
Når du med tiden er blevet mere rutineret, og ved hvad det kræver at vedligeholde din egen køkkenhave, kan du efterhånden forsøge dig med svære vækster, såsom broccoli eller asparges. Disse er nogle af de sværeste at dyrke i Danmark, grundet risikoen for, at blive angrebet af alverdens skadedyr. Brug derfor insektnet mod sommerfuglearter.
Det kræver planlægning og tid, at få fat i nye sorter og arter, og inden vi ser os om, er det tid til at sætte kartofler til spiring eller så de første såkasser med tomater, chili og løg sidst i februar. Derfor er det en god idé, at starte planlægningen allerede i januar eller starten af februar.
Så i rækker og tynd ud til den rette planteafstand efter spiring
Der er forskel på hvor dybt og med hvilken afstand, de forskellige grøntsager skal sås, hvilket altid står anvist på frøposen. For eksempel er salat, dild og gulerødder blandt dem, der skal strøs tyndt ud, mens majs, ærter og bønner, som har forholdsvis store frø, skal have mere afstand mellem hvert enkelt frø.
Når alle frø er sået, skal du dække dem til med jord, og trykke dem let til med hakken eller riven. Hermed får frøene med det samme forbindelse med jorden, så de kan begynde at spire.
En typisk fejl, som mange nye med en køkkenhave begår er, at så for tæt. Hvis du er kommet til at så for mange frø på samme sted, kan det være nødvendigt at tynde ud i de små planter, for dermed at give plads til at grøntsagerne kan udvikle sig.
Udplantningsafgrøder – kom godt fra start
Selvom langt de fleste grøntsager i din køkkenhave kan sås fra frø, er det ikke alle afgrøder dette gælder for. Der er således nogle, som man med fordel kan købe som små udplantningsplanter, frem for at så afgrøderne selv, hvilket bl.a. gælder for porrer, selleri og forskellige typer af kål.
Der findes efterhånden et stort udvalg af udplantningsplanter, og dette er en nem måde at komme godt fra start med de grøntsager, der kan være svære at så fra frø. Et godt redskab at have ved hånden, når du skal plante udplantningsplanter er en priklepind. Tryk priklepinden ned i jorden, sæt planten forsigtigt ned, fyld jord ned i hullet og tryk let til.
Husk planteskilte
Kravet til overblik og en god hukommelse er stort, når du sår. Hvilke frø var det nu lige, der blev sået hvor? Markér dine såbrikker og potter med nysåede frø med planteskilte, så det bliver meget nemmere at overskue. Husk at skrive på planteskiltene med en vandfast tusch, så du ikke risikerer, at teksten bliver vasket væk af regn eller bleget af solen.
Så gerne flere gange i sæsonen
Visse grøntsager, såsom radiser, dild, spinat og pluksalat, kan med fordel sås flere gange henover sæsonen. Det er nemlig hurtigt voksende planter, der helst skal spises inden de bliver alt for store. Derfor er det også en god idé at så dem med jævne mellemrum og kun i små mængder, så du bruge dem i køkkenet.
Nogle planter kan sågar blive sået mellem de store og langsomt voksende afgrøder. De kan nemlig nå at blive høstet, inden de store planter når at få brugt pladsen. Dette er en god måde at få mest muligt ud af din køkkenhave på, særligt hvis pladsen er begrænset.
Husk at fjerne ukrudt og holde jorden ren
For at undgå så meget ukrudt som muligt, skal jorden forbedres, dvs. løsnes og kultiveres, inden du begynder at så. Det er vigtigt at luge i begyndelsen af sæsonen, hvor afgrøder og ukrudt slås om pladsen, solen og næringen. I løbet af sommeren kan lugningen foregå mere moderat, for at sikre sig, at ukrudtet holdes nede.
Hvis du ikke får fjernet ukrudtet i tide, og det får lov til at blomstre og smide frø, så kan du være sikker på, at det et par uger efter myldrer med små grønne ukrudtsspirer. En god tommelfingerregel er derfor, at gå din køkkenhave igennem med et lille hakkejern eller skuffejern hver uge i vækstsæsonen, for at sikre dig, at ukrudtet aldrig bliver et problem.
Sådan beskytter du din køkkenhave mod insekter og andre dyr
Køkkenhaven er et slaraffenland for skadedyr, men der findes heldigvis råd for, hvordan du slipper for, at salaten bliver til snegleføde.
Manuel skadedyrsbekæmpelse
Det er effektivt, men sandsynligvis ikke det sjoveste havearbejde, at gå til modangreb på skadedyrene manuelt med håndkraft. Hvis ikke dette er et problem, er det bare med at tage havehandskerne på. Indsaml snegle, spul larver væk fra planterne med en vandstråle og ryst forsigtigt planterne, for at slippe for de værste ødelæggere.
Kemisk skadedyrsbekæmpelse
Sprøjtegifte er en effektiv måde at slå skadedyr ihjel på, men det kan også være problematisk for både mennesker og natur, hvilket skyldes, at disse midler ikke nødvendigvis kun har en effekt på skadedyrene.
Derfor anbefales det, at holde sig væk fra kemisk bekæmpelse, medmindre det er strengt nødvendigt. Vær varsom med brugen og følg producenternes anvisning nøje.
Læg net over planterne
Et insektnet eller fibernet over spirer og planter holder skadevolderne væk. Sol og vand kan trænge igennem nettene, som fås i forskellige varianter alt efter hvad de skal anvendes til – de er især nyttige til kål og gulerødder. Et fibernet har yderligere den fordel, at det holder på fugten i jorden.
Hold dræbersneglene væk fra køkkenhaven
Det kan tage modet fra enhver at se sine lækre, hjemmedyrkede grøntsager blive ædt af snegle. Såkaldte dræbersnegle kan især være en pestilens, når de trækker ulækre slimede spor henover salaten og plyndrer køkkenhaven.
Det sikreste valg er at dyrke dine grøntsager i et højbed med en såkaldt sneglekant, der forhindrer sneglene i at komme op.
Husk at vande
Når din køkkenhave er sået, skal du ikke tro, at den klarer sig selv – tværtimod. Udover den ugentlige lugning, er det en god idé at vande – særligt hvis der i løbet af sommeren kommer tørt vejr. Hvis jorden ikke bliver vandet og får tilført næring vil du få et dårligt udbytte.
FAQ
Hvad skal der være i en køkkenhave?
Der er ikke så mange regler for, hvad der skal være i en køkkenhave. Der skal være et eller flere bede med plads til de afgrøder du gerne vil dyrke. Om du vil bruge højbede eller anlægge bede direkte i jorden er op til dig og den plads du har i din have. Som skrevet ovenfor er der mange fordele ved at lave køkkenhaven i højbede, b.la. kan du ofte høste dine afgrøder hurtigere fordi højbedene bliver opvarmede af solen.
Hvornår skal man plante i køkkenhaven?
Det afhænger meget af, hvilke afgrøder du vil så. Mange grøntsager kan forspires indendøre i marts måned og plantes ud i starten af maj efter den sidste nattefrost. Andre planter kan også sås direkte i jorden i maj måned. Efterår og vinterafgrøder sås først på sommeren for at kunne høstes i efteråret.