Indholdsfortegnelse
Graf Hurtig kompostbeholder
Graf kompostbeholder i plastik med to-delt låg. Beholderen er lukket med sider og låg hvor fronten har åbning, så det er let at komme til komposten.
Tjek prisen →En kompostbeholder er en smart og naturlig måde at komme af med sit haveaffald og organiske affald fra køkkenet på. Over tid bliver det omdannet til næringsrig gødning/muld, som kan bruges til at gøde haven.
Der findes mange forskellige kompostbeholdere på markedet og hvordan vælger man lige den rigtige?
I denne kompostbeholder test har vi samlet 5 af hvad vi anser som de bedste kompostbeholdere på markedet lige nu. Vi har kigget på egenskaber som rummelighed, anvendelighed og design men vi har også kigget på væsentlige fordele og ulemper ved hver model.
Slutteligt har vi samlet al vores viden om kompostering og kompostbeholdere i en købsguide, så du kan blive ekstra godt klædt på til at træffe det rigtige valg.
Hvis du gerne vil igang med kompostering, så læs med her og nyd frugterne af vores arbejde.
#1 Graf Hurtig kompostbeholder – Bedste kompostbeholder
Graf kompostbeholder i plastik med to-delt låg. Beholderen er lukket med sider og låg hvor fronten har åbning, så det er let at komme til komposten.
Fordele:
- Fremstillet i holdbart plastik
- To-delt låg
- lukket kompostbeholder – sikret mod rotter
- Velegnet til madaffald
- Stilren kompostbeholder
Ulemper:
- Lille størrelse
Derfor skal du vælge Graf hurtig kompostbeholder
Graf er en lukket beholder fremstillet i plast og er med sit to-delte låg meget brugervenlig. Dette er en rigtig god beholder til dig med mindre have, der måske allerede bruger en kompostkværn til grene og til at formulde affaldet, og derfor ikke behøver en stor kompostbeholder.
Dertil passer dens grønne farve fint ind i haven så den ikke vækker så meget opsigt som andre kompostbeholdere.
Modellen er med bund, så den er helt lukket. Dette gør at du både kan putte haveaffald og køkkenaffald i komposten uden at bekymre dig om skadedyr.
#2 Grouw komposter 260 L – Bedste billige kompostbeholder
Denne komposter fra mærket Grouw er ideel til dig, der har en lille have og ikke ønsker at kompostere køkkenaffald.
Fordele:
- Holdbart plast materiale
- Stort låg
- Nemt at komme til komposten
Ulemper:
- Åben bund
- Ikke velegnet til madaffald
- Ikke velegnet til store haver
Derfor skal du vælge Grouw komposter
Grouw komposteren er lukket med kommer uden bund. Dette kan gøre det besværligt at benytte kompostorme, da de ikke er lukket inde. Dertil er beholderen ikke sikret mod skadedyr og derfor ikke velegnet til at kompostere køkkenaffald i.
Det skal du altså være opmærksom på før du investerer i produktet. Beholderen har et stort låg, som gør det meget nemt at fylde nyt haveaffald i den og så kan du også nemt komme til komposten i bunden af beholdere, da den kommer med to låger nederst på siderne. Beholderen er fremstillet i solid plastik, hvilket gør den dejligt holdbar. .
#3 Greenline Master Kompostbeholder – Bedste premium kompostbeholder
Leder du efter kompostbeholderens svar på en Rolls Royce? Så er beholderen fra Greenline Master et rigtig godt bud. Et bud på en velisoleret stilren beholder, der garanterer at kunne holde skadedyr ude og holde køkkenaffaldet inde, er Greenline Master.
Fordele:
- Isoleret
- Skadedyrssikret
- indbygget låsemekanisme i låget
- Tåler ned til -15 grader uden at flække
- fremstillet i genbrugsplast
Ulemper:
- ikke velegnet til meget små haver
Derfor skal du vælge Greenline Master Kompostbeholder
Her er virkelig tale om en god kompostbeholder. Den er fremstillet i et utroligt holdbart plastmateriale, som ovenikøbet er genbrugsplast. Dertil er den isoleret og kan tåle meget kolde temperaturer og ustadig vejr uden at tage skade.
Beholderen er helt lukket og rottesikret, så du kan sagtens benytte den til køkkenaffald uden at bekymre dig.
Greenline Master er en stor, robust model der har plads til 375 liter materiale, så der er god mulighed for at fylde den op med flere måneders have- og køkkenaffald.
#4 VidaXL Square Mesh Garden Composter – Bedste åbne beholder
Leder du efter en åben kompostbeholder til dit haveaffald, så er denne VidaXL Square mest kompostbeholder et godt bud.
Fordele:
- kan indeholde større blade og grene
- god kompostbeholder til store haver
- God til grovere haveaffald
Ulemper:
- ikke velegnet til grønt køkkenaffald
- upraktisk – ikke nemt at komme til komposten
- Åben beholder
Derfor skal du vælge VidaXL Square Mesh Garden Composter
Her er tale om en meget åben kompostbeholder i en stor størrelse. Så hvis du har meget organisk affald fra din have, er denne et god valg til dig.
Den er ikke velegnet til køkkenaffald, da den er fremstillet i metal med netstruktur, og derfor er meget let tilgængelig for skadedyr.
Beholderen er meget robust og vejrbestandig men det er svært at komme til den færdige kompost, idet beholderen er lukket med net hele vejen rundt.
#5 Hozelock Bokashi Compost Bin – Bedste alternative kompostbeholder
Hvis du leder efter en anderledes kompostbeholder, så tag et kig på denne japanske model. Bokashi er det japanske ord for fermentering, og er en lugtfri komposteringsmetode.
Fordele:
- Lugtfri
- Lukket kompostbeholder
- Velegnet til små haver
- Komposterer køkkenaffald på 2-3 uger
Ulemper:
- ikke velegnet til store haver
Derfor skal du vælge Hozelock Bokashi Compost Bin
Hvis du har lyst til at prøve kræfter med en anderledes og hurtigere komposteringsteknik, så led ikke længere.
Beholderen fra Hozelock er velegnet til at nedbryde alle typer af organisk køkkenaffald, da det er en lukket kompostbeholder. Ved hjælp af det medfølgende komposteringsprodukt, komposteres alle de nyttige stoffer fra affaldet på 2-3 uger, hvorefter det kan tappes som en lugtfri gødningsvæske fra den praktiske tappehane på beholderen. Det er da smart!
Sådan vælger du den rette kompostbeholder
Når du skal vælge den rette kompostbeholder til din have er der en række ting du skal være opmærksom på inden du træffer dit valg. Vi har samlet de vigtigste faktorer nedenfor.
Åbne kompostbeholdere eller lukkede kompostbeholdere?
Hvis du gerne vil kompostere dit grønne køkkenaffald er det en god idé at investere i en lukket kompostbeholder med bund. Lukkede kompostbeholdere sikrer, at der ikke går skadedyr i komposten.
Hvis du blot vil kompostere almindeligt haveaffald som blade, jord og smågrene, har du ikke brug for en rottesikret kompostbeholder, og derfor kan du sagtens vælge en åben beholder til dit organiske affald i stedet for.
Størrelse
Størrelsen på kompostbeholderen har selvfølgelig også noget at sige. Hvor meget haveaffald og køkkenaffald producerer du i forhold til hvor hurtigt det komposterer.
Hvis du har en meget stor have vil du ofte have brug for en stor kompostbeholder, der kan rumme mange liter. Hvis du bruger en kompostkværn til de større blade og grene, reducerer det selvfølgelig behovet for plads.
Praktik
Hvor nemt er det at komme til den færdige kompost. Nogle kompostbeholdere har en smart låge forneden, hvorfra man nemt kan komme til den færdige kompost, hvor man på andre kompostbeholdere skal igennem låget og dermed hente komposten ovenfra, hvilket kan være besværligt afhængigt af højden på kompostbeholderen.
Kompostorme
Kompostorme er en slags regnorme der får komposteringsprocessen i kompostbeholderen til at gå hurtigere. De spiser især affald fra køkkenet, og omsætter det til næringsrig og anvendelig kompost. De små orme er super smarte men bemærk, at de kan kun bruges i en lukket beholder. Dels for at holde dem inde og dels fordi man ikke skal putte køkkenaffald i en åben beholder.
Sådan kommer du godt i gang med kompostering
I ovenstående test gennemgik vi 5 gode bud på din næste kompostbeholder. Selvom de alle har forskellige egenskaber, fordele og ulemper, har de alle den fællesnævner, at de er af god kvalitet og kan hjælpe dig godt i gang med effektiv kompostering af organisk materiale i din have. Men hvordan foregår kompostering egentlig? Læs med her og se, hvordan du får den bedste kompostgødning af organisk affald.
I følgende guide vil vi give dig en kort introduktion til komposteringens verden og hvad du må og IKKE må kompostere.
En af de vigtigste ting at være opmærksom på er, hvilken type affald du putter i kompostbeholderen.
Det organiske materiale du vælger at kompostere har en stor effekt på kvaliteten af slutproduktet, altså kompostjorden.
Det er typisk en god idé at kompostere grøntsager, frugt, træflis og tørre blade. Det er vigtigt at holde en god balance i blandingen for at sikre nok af de vigtige næringsstoffer i nedbrydningsprocessen.
Hvor grøntsager og frugt tilfører kvælstof som gavner kompostjorden, så indeholder blade og kviste kulstof, som er godt for nedbrydningen af de organiske affald.
Hvad kan komposteres?
- Køkkenaffald – frugt, grøntsager, skræller fra frugt og grønt, urter mm.
- Kaffegrums og teblade – inkl. kaffefiltre
- Afklip fra blomster og potteplanter
- Træflis og savsmuld
- Æggeskaller (ikke rå)
- Køkkenrulle, æggebakker og papir uden farve/tryk
- Hækafklip, græsafklip, blade, grønt fra køkkenhaven, halm, grannåle osv.
- Aske fra brændeovn
Hvad kan IKKE komposteres?
- Produkter af animalsk oprindelse – mejeriprodukter, kød, fisk, skaldyr, sovs/fedt
- Efterladenskaber og grus fra hunde og katte
- Støvsugerposer
- Ukrudt med frø
- Mælkekartoner med tryk
- Pizzabakker
- Cigaretskodder
- Syge planter
For ikke at tiltrække ulækre skadedyr til din beholder bør du helt undgå at putte kød- og mejeriaffald i komposten. I mange kommuner er der decideret forbud mod at putte den type affald i komposten, så undersøg gerne reglerne i din kommune, hvis du er i tvivl.
Dertil er det også uhyre vigtigt ikke at putte afklip fra syge planter eller insektramte planter i din kompost. Du kan risikere at komme til at forurene hele din kompost og være nødt til at starte forfra med komposteringen.
Behandlede materialer som papir med tryk og træ der har undergået kemisk behandling er heller ikke en god idé i komposten, da de kemiske stoffer ikke nedbrydes og dermed bliver i kompostjorden, som du efterfølgende gøder dine nye planter med.
Hvis du har mulighed for det, kan du med fordel placere din kompostbeholder et af de varmeste steder i haven. Dette vil hjælpe nedbrydningsprocessen og få den til at gå hurtigere, i det de bakterier der styrer komposteringen, arbejder bedst under varme forhold.
God isolering i kompostbeholderen er også vigtig for at holde skadedyr og andre ubudne gæster væk fra komposten.
Dit køkkenaffald lugter og tiltrækker skadedyr som f.eks rotter. Derfor kan du med fordel investere i en beholder med indbygget bund, for at sikre dig imod rotter. Mange af de billigere modeller kommer uden bund, hvilket kan være helt fint, hvis du ikke komposterer madaffald.
Ilt, fugt, varme og rotation er alle vigtige ingredienser for at skabe god kompost. Når du er i begyndelsen af din komposteringsrejse, er det en god idé at hjælpe processen på vej med ekstra varme og at sikre en vedvarende varme i startfasen.
Det kan blandt andet gøres ved at sørge for at beholderens låg er tæt lukket og eventuelt dække hele kompostbeholderen til med et stort tæppe eller en presenning, der kan holde ekstra på varmen.
Det er en god idé at sørge for at holde komposten fugtig. Hvis den er meget tør nede i, bør du hælde vand over det, da din kompostering ellers kan gå i stå.
Det er vigtigt at holde øje med statussen i kompostbeholderen løbende og sørge for at vedligeholde komposteringsprocessen, så den ikke går i stå.
Dette gøres dels med vand, hvis det bliver for tørt og ellers ved at tilføje nyt komposteringsmateriale løbende. Ved at tilføje nyt affald løbende, sikrer man at der er nok for bakterier og orme at nedbryde.
Afhængigt af det affald du putter i komposten, vil det lige så stille blive nedbrudt og omdannet til kompostmuld. Husk at vende indholdet i beholderen undervejs, så du sikrer rotation i materialet.
I en lukket beholder skulle den færdige kompost gerne være klar efter ca. 3 måneder, Afhængigt af størrelsen og karakteren af det affald du har valgt at kompostere, kan processen tage længere tid.
Det er vigtigt at understrege at selvom ‘reglerne’ for god kompostering er de samme, så vil tidsrammen for kompostering være anderledes for testens #4, da dette er en helt åben kompostbeholder, og processen derfor vil være langsommere.
Når du skal vurdere om, hvorvidt komposten er klar til brug, kan du kigge på strukturen, som gerne skal være løs og ensartet at se på og røre ved. Dertil må der ikke være stykker af f.eks metal, plast eller andre genkendelige rester af det affald du lagde i komposten til at starte med. Slutteligt skulle lugten gerne minde om almindelig havejord og ikke lugte af råd. Hvis du kan genkende dette, så er du lykkedes med din kompostering.
Rigtig god fornøjelse med din komposteringsrejse.
FAQ
Hvilken kompostbeholder er bedst i test?
Den bedste kompostbeholder i test er Graf Hurtig kompostbeholder. Denne beholder udmærker sig fordi den er lukket, har en god størrelse og gør komposteringsprocessen hurtigere. Derfor er denne kompostbeholder bedst i test.
Kan æggeskaller komposteres?
Æggeskaller fra kogte æg kan sagtens puttes i komposten men for at være helt sikker på at undgå farlige og skadelige bakterier i komposten, skal æggeskaller der ikke har været kogt smides i almindeligt affald.