Overvejer du at få lagt rullegræs i haven? I så fald er du kommet til det rigtige sted, da vi i denne artikel guider dig til, hvordan du selv lægger rullegræs. Du kan dog også læse mere om, hvad det koster at få en professionel til opgaven, hvis du synes, det lyder som lidt af en mundfuld.
Uanset hvilken løsning du vælger, kan vi garantere dig, at du vil blive glad for din nye plæne, når den først er sat op.
Sådan lægger du rullegræs perfekt
Det er ikke ligetil at lægge rullegræs, men hvis du følger den nedenstående vejledning, kan du sagtens lykkes med projektet uden de store kvaler. Reelt kræver det blot tre trin, og så kan du nyde en flot græsplæne i haven.
1) Forberedelse af jorden før lægning af rullegræs
Det kræver en smule forberedelse inden rullegræsset skal lægges. Dette kan du med fordel gøre, før din nye græsplæne kommer hjem.
Det er vigtigt, at underlaget er fri for ukrudt, sten, rødder, græstotter o.l. inden du lægger rullegræsset. Du kan derfor med fordel foretage grubning eller fræsning af det areal, hvor rullegræsset skal placeres.
Jorden skal være så fast, at man kan gå på det uden at sætte fodspor
Jordens overflade må dog ikke være helt løst, da det kan skabe ujævnheder i rullegræsset senere hen. Af den grund skal du sørge for, at jorden bliver gjort fast igen efter at have fræset / grubbet det. Jordens overflade skal gerne være så fast, at man kan gå på det uden at sætte fodspor i jorden.
Husk at gøde jorden
Du skal desuden sørge for at gøde jorden, før du lægger rullegræsset ud. Dette sikrer næring til plænen, så den har de bedste betingelser for vækst. Skal der lægges gødning ud på et stort område? Så kan vi anbefale dig at benytte en gødningsspreder.
2) Læg rullegræsset hurtigt og præcist
Først og fremmest vil vi skynde os at pointere, at græsset skal udlægges så snart du modtager det. Rullegræs fordærver let, hvorfor du ender med en dårlig start, hvis du udskyder projektet.
Læs en trin-for-trin guide til, hvordan rullegræsset skal lægges herunder:
- Start ved den længste lige kant – det anbefales at lægge græsset forbandt, da det sikrer en bedre styrke
- Læg hvert stykke rullegræs kant mod kant – undgå så vidt muligt mellemrum mellem samlingerne
- Brug en spade eller kniv til at skære rullegræsset over, når du kommer til enden af plænen
- Start med det afskårne stykke på næste række og fortsæt med udlægning af græsset til al jord på området er dækket af rullegræs
3) Plej rullegræsset, når det er lagt på plads
Når du er færdig med lægning af rullegræs, skal du gerne køre over området med en tromle. Dette sikrer en optimal kontakt mellem de nylagte rullegræs og den underliggende jord.
Efter at have tromlet rullegræsset, skal du i gang med at vande plænen. Et fugtigt underlag gør det nemmere for rødderne at få fat. De generelle retningslinjer siger 15 til 20 mm vand hver anden eller tredje dag, men du skal tage hensyn til vejrforholdene.
Få en professionel til at lægge rullegræs for dig
Virker det som et stort arbejde at skulle lægge rullegræsset i haven? I så fald kan du med fordel få hjælp til projektet af en professionel. Find det bedste uforpligtende tilbud hos 3byggetilbud.dk.
Hvordan vedligeholdes rullegræs?
Du er desværre ikke helt færdig med arbejdet, når du har lagt rullegræsset. For at få et godt resultat, der holder ved, kræver det, at du også plejer græsset i de følgende uger.
Pleje af ny udlagt rullegræs
Der er især tre typer af pleje, som du skal være opmærksom på at give din nylagte græsplæne:
- Vand græsplænen: Plænen skal naturligvis ikke overvandes, men den kan sagtens tåle at blive vandet hver 2-3 dag, hvis der er flere dage eller uger uden regnvejr. Hvis plænen vandes, vil den også have bedre betingelser for vækst, og så vil samlingerne hurtigere forsvinde / blive utydelige
- Gød græsplænen: Rullegræsset kan ikke vokse, hvis ikke betingelserne er til det. Af den grund skal du sørge for at gøde rullegræsset nogle uger efter lægning, så det får optimal næring
- Giv plænen ro til at vokse: Det er faktisk ret vigtigt, at børn og husdyr ikke leger rundt på rullerne, når de lige er blevet lagt. Du kan sagtens gå på dem, når du plejer græsset, men vær alligevel lidt blid ved rullerne i de første par uger efter udlægning
Når græsplænen har fået ro til at slå rod, skal du begynde at behandle den som en “almindelig” græsplæne. Det betyder, at den skal vandes regelmæssigt, hvis ikke det regner, og at den skal slås, så græsset ikke vokser vildt.
Har du blot en mindre have, kan du benytte dig af en cylinderklipper. Disse er mindre end traditionelle plæneklippere, og koster ofte en del færre penge. Plæneklipperen er dog stadig det bedste valg, hvis du har en mellemstor til stor have – eller blot vil have arbejdet klaret hurtigt.
Ønsker du at slippe helt for selv at skulle slå græsplænen, så kan du vælge at investere i en robotplæneklipper. Læs om de bedste varianter af alle slags plæneklippere her på siden.
Hvad er prisen for rullegræs?
Rullegræs kan godt være en dyr fornøjelse. Det skal du altså være opmærksom på, hvis du ønsker at få lagt denne type græs på din plæne. Du kan altid forsøge at finde et godt tilbud, hvis du ønsker at spare penge på købet, men du skal nu alligevel være forberedt på, at det koster en del.
I det følgende priseksempel kan du se, hvad det cirka vil koste dig at købe rullegræs til haver af forskellig størrelse, hvis man regner med en pris på 55 DKK per kvadratmeter (prisen afhænger af, hvem du køber rullegræs af – nogle har desuden mængderabat).
Have størrelse | Pris |
Græsplæne på 50 kvm | 2.750 DKK |
Græsplæne på 75 kvm | 4.125 DKK |
Græsplæne på 100 kvm | 5.500 DKK |
5 gode tips, når du skal lægge rullegræs
Vil du gerne være sikker på, at du får det bedste resultat i første forsøg? I så fald kan du med fordel følge disse 5 gode råd til lægning af rullegræs:
Klargøring af underlaget for rullegræsset
Som beskrevet tidligere er det vigtigt, at du gør underlaget “klar” til, at der bliver lagt rullegræs. Det nytter intet at udrulle rullegræsset på en plæne med småsten, ukrudt e.l. Du skal altså sætte god tid af til at ordne området før du får rullegræsset hjem.
Vi har også nævnt, at du skal gøde området. Det er vigtigt, at du får fingrene i en form for gødning, der passer godt til din have og jord. Spørg eventuelt en professionel til råds, hvis du er i tvivl om, hvilken type gødning du skal gå efter.
Lav en “sti” af plader / planker, så du ikke går på græsset
For at sikre et flot resultat, kan det anbefales, at du ikke træder direkte på rullegræsset, når det lige er blevet lagt. Du kan f.eks. sætte plader eller planker ud på området, og dermed skabe en sti, som du kan gå på.
Jorden må ikke være knastør
I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med vanding af jorden før du lægger rullegræs. F.eks. er vanding nødvendig, hvis jorden er meget tør. Vanding sikrer en fugtigere jord, hvilket skaber bedre betingelser for, at rødderne slår fast.
Husk at tromle rullegræsset
Du skal ikke springe punktet om at tromle rullegræsset over, hvis du gerne vil have et flot resultat. Processen hjælper til en bedre kontakt mellem rullegræssets rødder og den underliggende jord.
Lad være med at lægge rullegræs i frostvejr
Det er muligt at udlægge rullegræs hele året, på nær når det er frostvejr. Gør du det, mens der er frost, vil rødderne ikke have gode betingelser for at vokse sig ned i jorden.
Hvad er forskellen på såning af græsplæne og rullegræs?
Den helt store forskel på selv at så græsplænen og udlægning af rullegræs er, at det kræver mere tålmodighed, når man vælger selv at så græsplænen. Det skyldes, at du skal give frøene tid til at spire, før du ser resultater, hvis du vælger at så frø.
Hele fordelen ved rullegræs, og årsagen til at så mange husejere vælger denne løsning, er, at græsset er sået på forhånd. Du vil derfor få en flot og grøn plæne med det samme.
En anden stor forskel på de to metoder er prisen. Det går naturligvis hurtigt, når der skal lægges rullegræs, men til gengæld koster det en del flere penge. Du betaler nemlig ikke som sådan for en service ved blot at købe græsfrø. Men ved udlægning af rullegræs, er der nogen, som har brugt tid på at gro græsset for dig.
Man kan ikke decideret tale om, at én løsning er nemmere end den anden. Begge typer kræver nemlig arbejde fra din side af. Dette gælder dog kun, hvis du rent faktisk vælger at udlægge din nye plæne selv. Får du professionel hjælp til klargøring og lægning af plænen, så er det naturligvis meget nemt at få en pæn græsplæne.
FAQ
Hvornår udlægger man rullegræs?
Rullegræs kan udlægges hele året rundt, bortset fra når det er frostgrader. Så du kan blot gøre det, når du har tid og er klar til det. Sørg dog for at ordne jorden inden du går i gang.
Hvornår må man slå græs?
Du kan udmærket slå græs efter de første par uger, når græssets rødder har fået lidt ro til at vokse ned i jorden. Det kan ikke anbefales at gøres inden for de første par dage, så vent hellere.
Hvilken forberedelse til rullegræs skal jeg være opmærksom på?
Du skal sørge for, at jorden er “klar” til rullegræsset. Dette gøres ved at fræse, grubbe e.l. før rullegræsset lægges. F.eks. skal ukrudt, sten o.l. fjernes, så græsset ikke bliver ujævnt over tid.
Kan jeg selv lægge rullegræs?
Ja, det kan du sagtens. Det er faktisk relativt nemt, når samlingerne skal udlægges. Har du brug for hjælp kan du få et tilbud på denne type service. Det koster dog mere, hvis du skal have hjælp.