Lupiner er flotte, høje, ranke stængler med dekorative blade og smukke blomster. De blomstrer mellem juni og august, så hvis du har lupiner i haven, kan du nyde synet af dem i en lang periode.
De findes i mange farver. Nogle lupinsorter har ensfarvede blomster, mens andre har blomster i forskellige farver på samme plante. Der findes mange forskellige lupinarter: staudelupin, mangebladet lupin, etårig lupin. Nogle har lilla blomster, andre har blå, gule, lyserøde, hvide, gule eller røde blomster.
I vores guide kan du læse alt om hvordan du sår, dyrker og passer lupiner i haven. Vi gennemgår også nogle af de mest almindelige sorter.
Hvor kommer lupiner fra?
Lupin (lupinus) er en planteslægt af ærteblomstfamilien. Den kommer oprindeligt fra Nordamerika, hvor den har været dyrket i flere tusinde år og brugt som animalsk føde.
Sådan planter du lupiner i haven
Hvis du vil dyrke lupin, skal du finde et godt sted i haven, med plads til at blomsterne kan udfolde sig. Mange sorter bliver over en meter høje, så de kan hurtigt overskygge andre blomster eller bede. De kan stå i et bed for sig selv, eller du kan plante dem sammen med andre stauder som stokroser eller nelliker.
Lupiner trives i stort set al slags jord, almindelig havejord, men også lerholdig jord, næringsfattig jord og komprimeret jord.
Planten trives bedst, hvis jorden ikke er alt for kalkholdig, og en veldrænet jord vil lette vokseprocessen og blomstringen.
De vil gerne have en plads i solen, men kan tåle lidt halvskygge.
De har dybe rødder og bryder sig ikke meget om at blive omplantet, det er derfor bedst at så dem direkte på voksestedet.
Såning af lupiner trin for trin
Lupiner kan sås mellem april og juni, men vent til jordtemparaturen er nået op på mindst 15 grader. Læg frøene i blød natten over, så spirer de bedre.
Efter at have gjort bedet eller jordstykket klart sås frøene i 1-2 cm dybde, og med ca. 10 cm afstand mellem frøene og 30 cm mellem rækkerne, hvorefter jorden trykkes godt til.
Jorden vandes når frøene er sået, og i løbet af spiringsprocessen, som kan tage en 10-20 dage.
Når frøene er spiret, kan du tynde ud, så du ender med at have 20-30 planter pr. kvadratmeter. Vær dog opmærksom på, at nogle sorter tager mere plads end andre, og at det derfor kan være nødvendigt at udtynde mere, eller at så med større afstand, så de har plads til at udfolde sig.
Det kan være en god ide at lægge noget halm omkring planterne, både for at holde på fugtigheden, men også for at holde snegle væk fra planterne.
Vær også opmærksom på bladlus, særligt når planterne er små. Derudover er lupiner robuste, nemme at dyrke, og behøver ikke gødning.
Dyrkning af lupiner i krukker
Lupiner kan sås i en krukke, men efterhånden som de vokser sig større, er der dog dårligt plads til den lange pæleagtige rod. Derudover er lupiner ikke meget for at blive omplantet, så hvis du har muligheden for det er det bedre at så lupiner direkte i haven.
Pasning af lupiner
Lupiner vokser hurtigt og er nemme at passe. Uden det store arbejde blomstrer lupiner det meste af sommeren. Hvis du vil plante lupiner i haven, er det dog vigtigt at vide, at de ikke bryder sig om for meget vand. Det er kun, hvis det er en tør sommer og varmt over en længere periode, at du skal vande rigeligt.
For at undgå at vandet fordamper i løbet af dagen, er aftenvanding at foretrække.
Når stænglerne er visnede klippes de afblomstrede blomsterstande så kort som muligt for at fremme en ny blomstring. Dette vil samtidig hindre planten i at sætte frø og undgå selvsåning, hvilket er vigtigt i forbindelse med nogle sorter, som f.eks. mangebladet lupin, der er klassificeret som en invasiv art..
Staudelupin er fuldt vinterhårdfør, og kan klare en del frost uden problemer. Det kan dog være en god idé at lægge blade eller halm omkring dem om efteråret efter at have klippet dem ned.
Er lupiner flerårige?
De mest almindelige havearter er flerårige. Det er sorter som mangebladet lupin (lupinus polyphyllus), regnbuelupin (lupinus x regalis) og Russel lupin (lupinus x russellii).
Der findes også etårige lupiner. Det er lupiner som hvid lupin (lupinus albus), gul lupin (lupinus luteus) og smalbladet eller blå lupin (lupinus agustifolia).
Lupiner som snitblomst
Lupiner kan bruges som snitblomst og giver flotte buketter. De drysser og visner dog hurtigt, når stænglerne først er klippet af. Det er derfor en bedre idé at finde en god plads i haven, så du kan nyde synet af blomsterne fra stuen eller køkkenet.
Høst dine egne lupinfrø
Lupiner sætter mange frø, og hvis du gerne vil have flere lupiner kan du, i stedet for at klippe frøstandene og de visne stængler, lade lupinen udvikle modne frø. Du kan høste frø eller lade naturen om det, da frøene selvsår.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at mangebladet lupin, som er af den invasive art, med fuglenes hjælp kan blive transporteret ud i naturen eller ind i naboens have.
Hvis du har plantet et bed med hybrider, som mange lupiner er, vil de nye lupiner ikke blive en kopi af de gamle. I stedet for dine egne lupiner vil du få de to forskellige oprindelige sorter, som hybriden er en blanding af.
Du kan også dele planten om efteråret når den er afblomstret, men da lupiner har dybtgående rødder, er det nemmeste at så lupiner fra frø.
Flerårige lupiner eller staudelupiner
- Lupinus x russellii, have- eller Russell-lupinerne, er den mest dyrkede prydlupin, som findes i næsten alle farver Den kan have lilla blomster, men også hvide, røde, gule og blå.
- Mangebladet lupin (lupinus polyphyllus) er en staudelupin. Det er dog en invasiv art, som er på naturstyrelsens observationsliste over invasive planter, og det er derfor vigtigt at klippe blomsterne af, når de er afblomstret, og før de har dannet frø.
- Regnbuelupin (lupinus x regalis) er flerårig, men er ikke en invasiv art. Det kan derfor være et godt valg. Regnbuelupiner får blomster i flere farver på den samme plante.
- Trælupin (lupinus arboreus) er en busk, der kan blive flere meter høj. Blomstring fra sidst på foråret til henover sommeren. Trælupinen kan have lilla blomster, men findes også i andre farver. Den er dog ikke så vinterhårdfør, og skal have en beskyttet placering, eller dækkes over i den kolde periode.
Etårige lupiner
- Lupinus alba, den hvide lupin, oprindeligt fra Middelhavet
- Lupinus luteus, den gule lupin, oprindelig fra bl.a. Korsika, men udbredt som dyrket.
- Lupinus angustifolius, den blå lupin eller smalbladet lupin, er en etårig af europæisk oprindelse.
Lupiner som grøngødning
Du kan dyrke lupin som jordforbedrende planter.
Det er de etårige arter, som har ensfarvede blomster (og ikke staudelupinen), der kan bruges til dette formål: Hvid lupin (lupinus albus), gul lupin (lupinus luteus) og smalbladet eller blå lupin (lupinus augustifolia). Formålet er at forbedre jorden, og de lange kraftige rødder hjælper med at gøre en lerfyldt jord lettere og luftigere.
Som grøngødningsplanter skaffer de organisk stof til jorden, giver den næring, hæmmer ukrudtsvækst og tiltrækker bier og sommerfugle. Lupinerne er således gunstige for biodiversiteten og for havens balance.
Disse lupiner kommer til deres ret i køkkenhaven, hvor man kan så dem med henblik på at forbedre jorden i et bed, eller de kan sås som dækafgrøde eller efterafgrøde. De høstes omkring tre måneder efter såning, efterlades på stedet, og bliver på denne måde omdannet til gødning.
Er lupiner giftige?
Mange lupiner er giftige. Det er særligt staudelupin, bitterlupin, som er giftig.
Sød lupin er ikke giftig. Sødlupiner er sorter som hvid lupin (lupinus albus) og gul lupin (lupinus luteus). De er proteinrige og en specialitet i sydeuropæiske lande som Frankrig, Spanien og Portugal, hvor de bliver lagt i lage og serveret på samme måde som oliven.
Før du går i gang med at høste og sylte dine lupinfrø er det meget vigtigt at du sikrer dig at du har den helt rigtige, søde og spiselige sort. Det er sorten, der er afgørende, og ikke farven!
De hvide og gule staudelupiner er giftige. Det er kun de hvide lupiner, lupinus albus, og gule lupiner, lupinus luteus, som er spiselige. Derudover skal allergikere være opmærksomme på at lupiner er af ærteblomstfamilien og i familie med blandt andet jordnødder.
FAQ
Hvordan spreder lupiner sig?
Lupiner spreder sig når frøene er modne. Frøene springer ud af den ærtelignende bælg, og bliver til nye planter. Nogle sorter er invasive, og kan brede sig ud i naturen.
Hvad kan man bruge lupiner til?
Du kan så lupiner som grøngødning hvis du har en næringsfattig jord, en mager jord eller for at løsne komprimeret jord. Den dybe pælerod hjælper med at løsne jorden, og bladene bliver til gødning for andre planter.