Det kan være en god ide at grave afgrænsningskablet til sin robotplæneklipper ned i haven. Her giver vi dig nogle råd i forbindelse med nedgravningen og informerer om fordelene ved at nedgrave kablet frem for at fastlægge det på græsplænens overflade med pløkker. Du kan også blive klogere på fordelene ved at vælge en robotplæneklipper til din have og få inspiration til valg af den rigtige maskine for dig.
Hvordan nedgraver man kabel til robotplæneklipper?
Hvis du gerne vil have dit kabel væk fra overfladen, kan det være en god ide at grave det ned i plænen. Herunder kan du se, hvordan du skal bære dig ad, hvis du ikke får hjælp af forhandleren til at udføre installationsarbejdet. Vær dog opmærksom på, at dette er en gængs vejledning, og at du altid skal følge instruktionerne i din brugervejledning, når du lægger kabel i haven.
Sådan gør du:
- Installér din robotplæneklipper og vælg, hvor den skal opsættes (bestemmes ud fra din haves proportioner og udlægning)
- Beslut dig for, hvor guide- og afgrænsningskablet skal placeres i haven. Du skal allerede nu tage stilling til, om du har nogle bede, træer eller andre områder, der skal tages hensyn til
- Skær en lille rille i jorden med en kantskærer, en spade e.l. der, hvor du vil have området afgrænset. Kablet skal gerne ligge et sted mellem et par centimeter og 10-20 centimeter nede i jorden (se din vejledning)
- Placér nu afgrænsningskablet eller guidekablet i rillen
- Vær opmærksom på, at kablet skal trækkes fra robotplæneklipperens ladestation og også ende her
Hvorfor skal man grave et kabel ned?
Du vælger selv, om du vil have dit kabel gravet ned i plænen eller til at ligge på overfladen. Fordelen ved at grave det ned er dog, at du ikke skal bekymre dig om risikoen for at vælte over kablet. For hvis du ikke har sat kablet godt nok fast på overfladen, så er der desværre en risiko for, at skosnuder og bare tæer kan snuble i ledningen. Derudover er kablet bedre beskyttet mod vind og vejr, når de ligger i jorden. Det tager naturligvis lidt tid at lægge et kabel i jorden, men det tager langt fra lige så lang tid som at skulle fastgøre kablet hele vejen rundt i haven med pløkker. Nedgravningen er altså også en mindre tidskrævende proces, selvom det stadig tager et par timer (afhængigt af din grunds størrelse).
Ekstra køb af kabel
Hvis du løber tør for kabel under nedgravningen eller med tiden skal have udskiftet dit nuværende kabel (enten helt eller delvist grundet skader), så kan du med fordel investere i en ekstra omgang kabel. De fleste forhandlere af robotplæneklippere sælger også kabler, og du kan derfor hurtigt finde frem til det rette kabel for dig. Vi vil anbefale dig at købe originale dele til din robotplæneklipper – og det gælder også kablerne. Du skal derfor helst gå efter en type kabel, der har det samme mærke som din robotplæneklipper.
Er det en Bosch robotplæneklipper model, du har derhjemme, kan du f.eks. med fordel investere i et Bosch kabel til Indego robotplæneklipper 100 meter. Her får du 100 meter nyt kabel, der både kan lægges i jorden eller fastgøres ovenpå græsplænens overflade. Dette kabel har endda en fin grøn farve, der går i et med græsplænen.
Hvis du derimod har investeret i en robotplæneklipper fra Gardena, så kan du se nærmere på dette Gardena afgrænsningskabel til robotplæneklipper 150 meter. Ledningen hjælper din robotplæneklipper med at finde rundt i haven, samt tilbage til ladestationen. Afgrænsningskablet måler 150 meter, så der er rigeligt med kabel at gå i gang med.
Du kan også investere i dette originale kabel fra Grouw, hvis du har en robotplæneklipper maskine fra mærket derhjemme. Grouw grænseledning til robotplæneklipper 100 meter afgrænser fint området for robotten, og kommer i en grøn farve, der ikke skiller sig for meget ud fra græsplænen (hvis du vælger at lægge den på overfladen frem for at grave det ned).
Hvordan virker en robotplæneklipper?
En robotplæneklipper vedligeholder din græsplæne ved at trimme den flere gange om ugen. På den måde behøver du ikke selv at slå græsset, men kan i stedet bare nyde en veltrimmet græsplæne uden at have løftet en finger. Nogle robotplæneklippere kan selv udregne den bedste klipperute, mens andre skal have denne installeret på forhånd. Uanset hvilken model du vælger, så kan du selv være med til at afgrænse robotplæneklipperens rute ved at opsætte et guidekabel / afgrænsningskabel / kantkabel, der indikerer, hvor robotten må køre til.
Robotplæneklippere finder selv vej frem i haven, når de klipper. Flere modeller kan endda selv køre uden om forhindringer, såsom afknækkede grene e.l., og dermed fortsætte trimningen af græsplænen uden problemer. Afhængigt af hvilken model du investerer i, så kan robotplæneklippere udmærket klare både store og små områder.
Fordele ved at benytte en robotplæneklipper
- Du skal ikke selv slå eller vedligeholde græsset, da maskinen trimmer græsset med jævne mellemrum og holder græsplænen sund
- Du vil opnå en pænere græsplæne, da den får regelmæssig pleje
- De fleste robotplæneklippere kører selv til ladestationen, når de har brug for strøm
- En robotplæneklipper spreder det afklippede græs på plænen, så det ikke ligger i klumper – og det hjælper desuden også til en næringsfyldt plæne
- En robotplæneklipper er ofte mere miljøvenlig end en græsslåmaskine, da de kører på batteri frem for benzin
- Du kan altid finde en robotplæneklipper, der passer til dine behov og din haves størrelse og proportioner
Hvilken robotplæneklippere skal jeg vælge?
Der er et hav af forskellige robotplæneklippere på markedet – og det kan godt være lidt uoverskueligt at finde hoved og hale i, hvilke modeller, der er bedst. Af den grund har vi skrevet en guide til de bedste robotplæneklippere, så du hurtigt kan danne dig et overblik. Modellerne i artiklen er udvalgt ud fra deres resultater i robotplæneklipper tests, så du kan frit vælge mellem modellerne uden at føle, at du går ned på kvalitet. Du finder vores robotplæneklipper test artikel her.
Bosch robotplæneklipper
Hvis du har en forkærlighed for Bosch produkter, så kan du også med fordel se vores artikel om de bedste Bosch robotplæneklippere. I artiklen har vi samlet mærkets bedste modeller, samt en række ekstraudstyr. På den måde kan du nemt finde frem til den rigtige model for dig og samtlige andre originale dele, du har brug for i installeringen af din Bosch robotplæneklipper. Samtlige modeller i artiklen kommer med en del indbyggede teknologier, såsom LogiCut-, SmartMowing-, SpotMow-, MultiArea- og bioklip teknologi for en optimal trimning og vedligeholdelse af din græsplæne.
Gardena robotplæneklipper
Er du nærmere lun på ideen om en Gardena robotplæneklipper, så har vi naturligvis også samlet de bedste modeller fra dét mærke i en samlet artikel. Du kan altså lynhurtigt få et overblik over, hvilket modeller, der er værd at investere i fra Gardena ved at rådføre dig med vores guide. Du har mulighed for at få en Gardena robotplæneklipper til praktisk talt alle havestørrelser, så der er ingen grund til ikke at se lidt nærmere på udvalget.
Du finder de bedste Gardena robotplæneklippere og det bedste ekstraudstyr her.
Stiga robotplæneklipper
Har din have en del hældninger? I så fald skal du nok se nærmere på en robotplæneklipper fra mærket Stiga. De fleste Stiga modeller kan nemlig tåle en del mere hældning end andre robotplæneklippere, og du vil derfor få optimal klipning af græsset på samtlige områder i haven uden problemer med købet af en Stiga maskine.
Du kan læse mere om de bedste Stiga robotplæneklippere i vores artikel om emnet.
Investér i en garage til din robotplæneklipper
- Garagen beskytter din robotplæneklipper mod al slags vind og vejr
- Garagen beskytter din robotplæneklippers opladningsstation mod vejret
- Forlænger levetiden på din robotplæneklipper og opladningsstationen
Det kan være en fordel at investere i en garage til din robotplæneklipper, da denne kan være med til at forlænge maskinens levetid. Selvom de fleste robotplæneklippere er modstandsdygtige og kan tåle en del forskelligt vejr, så kan det stadig være en god ide at beskytte robotplæneklipperen mod det værste uvejr / direkte sol. På den måde bliver din maskine hverken udsat for for meget regn, blæst eller overophedning.
Du kan vælge mellem flere forskellige typer af garager til din robotplæneklipper. Det er helt op til dig selv, hvilken variant du foretrækker. Du skal dog være opmærksom på, at du køber en garage, der passer til din model og ladestationen, da ikke alle garager passer til alle modeller.
Husk at passe på din robotplæneklipper om vinteren
Din robotplæneklipper kan udmærket bruges om både foråret, sommeren og efteråret, men det er vigtigt, at du pakker den væk, når det begynder at blive minusgrader udenfor. Din robotplæneklipper skal gerne beskyttes mod frosten (mere end den bliver med en garage) og så har din græsplæne faktisk heller ikke godt af at blive slået, når den er frossen. Du ville trods alt heller ikke gå ud og slå græsplænen med din traditionelle græsslåmaskine i snevejr.
Du kan med fordel pakke robotplæneklipperen væk i skuret eller hænge den på en væg over vinteren og så finde den frem igen i løbet af foråret, når vejret begynder at blive varmere.