Permakultur er blevet mere og mere populært blandt haveejere i de seneste år, og det er der god grund til. Permakultur er nemlig en smart måde at dyrke køkkenhave på, hvis man gerne vil dyrke jorden på en nænsom og bæredygtig måde – og så er det praktisk, fordi man får man glæde af spiselige planter, der kommer igen år efter år.
I denne guide kan du blive klogere på permakultur, få gode tips til hvordan du kommer i gang, og læse om hvilke planter, man kan dyrke i en permakultur køkkenhave.
Hvad er permakultur?
Ordet permakultur er en sammentrækning af de engelske ord “permanent” og “agriculture” – permanent agriculture betyder kort sagt vedvarende landbrug.
I praksis betyder permakultur, at man fylder sin have med flerårige grøntsager – og andre flerårige planter – som kommer igen år efter år, i stedet for at man starter forfra i køkkenhaven hver år.
Men permakultur handler om mere en det, for begrebet rummer også en hel filosofi om at respektere naturens kredsløb, give plads til nyttige insekter i haven, berige jorden og økologisk havebrug uden brug af kunstgødning – kort sagt, skal man dyrke jorden med respekt for naturen.
Formålet med permakultur er blandt andet, at man skal stræbe mod selvforsyning og dermed undgå transport og masseproduktion. Men selv hvis du ikke har plads eller lyst til at være selvforsynende, kan du have glæde af principperne bag permakultur i din have.
Det er nemlig også en genvej til at fylde haven med grøntsager og andre planter, som man med en lille indsats kan få glæde af hele sommeren – år efter år.
Sådan anlægger du en permakøkkenhave
Hvis du har fået lyst til at dyrke få din egen permakulturhave, er det en god idé at begynde med at lægge en strategi. Hvor stor er din have, og hvilke flerårige planter vil du få mest glæde af?
Da man ikke bruger kunstig gødning eller insektmidler, er det vigtigt at så sine planter der, hvor de naturligt har de bedste betingelser. Det vil sige, at man skal sørge for, at planterne får den rette mængde skygge og sol, og at de trives i den jord, man har. Asparges kan eksempelvis gro i meget sandet jord, hvor andre planter ikke vil trives, og dette er man nødt til at tage højde for i sin planlægning.
Permakultur handler også om biodiversitet, så det er en god idé at sætte mange forskellige planter, så der er noget for insekterne at leve af. Det er ikke kun flerårige grøntsager, man kan dyrke i en permakulturhave. Man kan så alle slags flerårige planter, så gør også gerne plads til eksempelvis buske med bær og frugttræer.
Hvis din store glæde er blomster, skal du selvfølgelig også have plads til dem i haven. Men vælg flerårige blomster og prydplanter, og lad være med at skær dem ned om efteråret, så de kan give husly til insekter og andre små dyr om vinteren.
Faktisk er der god grund til at beherske sin trang til at skære ned og rydde op i haven om efteråret. Det er bedre at lade nedfaldne blade formulde og på den måde blive til gødning, der kan berige jorden.Tænk på din have som et kredsløb, hvor affald kan blive til gødning, og regnvand kan indsamles til vanding.
Når du har besluttet dig for, hvilke grøntsager og urter, du vil have i din køkkenhave, skal du i gang med at gøre jorden klar. En populær metode inden for permakultur er, at etablere bede med træ og plantemasse under nogle hævede bede – som en slags højbede med et lag af træ og plantemasse under.
De planter, du dyrker, har glæde af det nederste lag både i tørre og våde perioder, og det har havens insekter også. Eksempelvis regnorme vil leve godt blandt rødder og planterester, og de vil dermed bidrage til jordforbedring.
Jorden i højbedene binder rigtig meget kulstof, og når man dyrker flerårige grøntsager, er det ikke nødvendigt at grave jorden igennem om foråret. Dette er vigtigt, fordi kvælstoffet i jorden frigives, når man graver – hvilket vil sige, at co2 frigives i atmosfæren i stedet for at blive i jorden. Således er permakultur både godt for dig, der slipper for at grave og så på ny hvert år, og for planeten.
Disse planter kan du dyrke i permakøkkenhaven
Alle flerårige grøntsager kan indgå i en permakøkkenhave. Du skal selvfølgelig vælge dem, du bedst kan lide at spise, og her kan du få inspiration til permakultur for begyndere.
Flerårige grøntsager
- Flerårig kål. Der findes flere typer, og mange af dem minder om grønkål. De tåler frost, så du kan have glæde af dem næsten året rundt.
- Asparges. Nemme at dyrke og en stor glæde at spise, når de er noget af det første, der kommer op af jorden i tidligt forår.
- Rabarber. Måske den nemmeste plante at dyrke, der kan vokse nærmest alle steder og kan spises i både det salte og det søde køkken.
- Jordskokker. Passer stort set sig selv, og de breder sig, så du får rigeligt til også at dele med naboerne.
- Flerårige porre. Hvis man lader være med at høste en porre, vil den gå i blomst og det efterfølgende år, vil den danne en masse sideskud, som man kan skære af.
- Hosta. De fleste kender nok hosta som en prydplante, men faktisk er skuddene spiselige. Det gode ved hosta er, at den trives fint i skygge.
- Spinatranke. En slyngplante, hvor man både kan spise skud og blade, der minder lidt om spinatblade. Brug dem eksempelvis i salater.
- Bronzefennikel. Nem at dyrke og smager både godt rå i salater og tilberedt i eksempelvis gryderetter.
- Sødskærm. Man kan spise hele planten. Nogle synes endda, at den smager lidt af bolsjer.
- Dagliljer. Den smukkeste ingrediens i din salat. Det er de røde og de orange dagliljer, der er spiselige.
- Kvan. Både blomster, blade og stilk er spiselige, og den ser smukt ud i haven med sine fine skærme.
- Engelsk spinat. Smager lidt mere syrligt end almindelig spinat, men det er en taknemmelig plante, der både kan vokse i sol og halvskygge.
Flerårige krydderurter
- Purløg. Kan gro i nærmest al slags jord og uundværlig på æggekagen, på kartoffelmaden og mange andre sommerretter.
- Timian. Smager og dufter dejligt, og som bonus kan den bruges som bunddække for andre planter, så du undgår ukrudt i bedene.
- Løvstikke. Kan eksempelvis bruges til pesto, eller man kan putte et par blade med i gryden, når man koger kartofler. Det giver en delikat smag.
- Persille. Er egentligt kun toårig, men den er samtidig selvsående, så den kan bruges til det meste.
- Citronmelisse. Dufter dejligt i køkkenhaven og er god til pynt i det søde køkken.
- Mynthe. Der findes talrige sorter, og mynte er utrolig nem at have med at gøre. Faktisk breder den sig gerne, så pas på med at plante den for tæt på andre planter.
- Tallerkensmækker. De fleste betragter måske tallerkensmækker som en prydplante, men den kan faktisk spises, og den pynter i enhver salat.
- Fransk estragon. Kræver lun og let jord, og det er en god idé at dække planten til om vinteren for at skærme mod den værste frost.
- Katost. Man kan spise bladene rå eller tørre dem først. Nogle mener tilmed, at katost virker bedre mod hovedpine end hovedpinepiller.
Fra almindelig køkkenhave til permakøkkenhave
Det kan måske virke uoverskueligt at omlægge en almindelig køkkenhave til en permakøkkenhave, men man kan begynde med nogle helt enkle tiltag, og så lade projektet brede sig.
- Vælg flerårige grøntsager og urter. Dette er helt essentielt inden for permakultur, og det forhindrer, at man frigiver kvælstof til atmosfæren.
- Plant frugttræer og buske.
- Lav en kompost, og brug den til berige jorden, når du skal plante nyt. Man kan også bruge dyregødning, men brug aldrig kunstgødning.
- Begynd at opsamle regnvand. Anskaf en regnvandstønde og stil den under nedløbsrøret fra tagrenden. Brug regnvandet til at vande haven.
- Vælg økologi, når du køber planter og frø.
- Plant dine flerårige grøntsager der, hvor de naturligt har de bedste betingelser.
- Lad være med at klippe alt løv ned om efteråret, og lad gerne bladene fra træerne ligge på din græsplæne. Dette giver insekter og smådyr et sted at overvintre, og over tid vil bladene formulde.
- Har du ikke en hel have til rådighed, kan du begynde med et par krukker på altanen eller i din gård. Eksempelvis rabarber kan sagtens gro i et lille højbed, så alle kan være med. Det afgørende er ikke, at man har en hel have at slå sig løs i – det er snarere, at man behandler sine fødevarer som en del af et lille kredsløb, hvor affald bliver til kompost, der giver liv til nye planter.
- Del erfaringer med andre. Der er efterhånden masser af køkkenhaver, som dyrkes efter permakulturens principper, så der er god mulighed for at udveksle erfaringer om permakultur.
Jeg håber, at du har fået mod på at dyrke din køkkenhave efter permakulturens principper. Husk at du ikke behøver at omlægge hele din have på en gang – man kan altid starte i det små, og lade projektet udvikle sig over tid. Og hvis du begynder at tænke på dit havebrug som en del af naturen, er du allerede godt i gang.
FAQ
Hvad er en permakulturhave?
En permakulturhave er en have med vedvarende flerårige afgrøder, altså afgrøder der kommer igen år efter år. Du kan både dyrke blomster, krydderurter og grøntsager i permakulturhaven.
Hvorfor permakultur?
Permakultur er praktisk fordi du ikke skal så år efter år men derimod har flerårige afgrøder. Dertil er det mere naturligt, bæredygtig og skånsomt for naturen at dyrke jorden på denne måde.