Indholdsfortegnelse
En pladebukker, også kaldet kantplukker, benyttes til at bukke, valse, skære e.l. diverse materialer. Pladebukkeren kan være et ideelt værktøj til gør-det-selv personer, der ynder at have fuld kontrol over alle aspekter af arbejdet i huset, haven og værkstedet. Med en pladebukker kan du nemlig bukke tynde materialer efter dine egne behov. I denne artikel kan du læse om de pladebukkere, der har klaret sig bedst i test. Vi guider dig nemlig til de bedste modeller og vejleder dig også i, hvordan du finder frem til den rette variant til dig og dine behov.
#1 SCB 1050 Scantool bukkemaskine – Den bedste pladebukker
Du kan ikke gå helt galt i byen med denne pladebukker fra Scantool, da den kan benyttes til forskellige pladetykkelser grundet udviklingen med en høj overvang med særligt forspænd. Du har mulighed for at justere bukkevangens forspænd, så den passer til den enkelte arbejdsopgave.
Produktet har en arbejdslængde på 105 cm og en maksimal åbning på 4 cm. Derudover kan den klare en pladetykkelse på 1,25 mm. Du har mulighed for at bukke dine materialer til 93 grader. I alt måler maskinen 127 cm i længden, 49 cm i bredden og 105 cm i højden.
#2 AT200 pladesaks og bukker – Den bedste billige pladebukker
Hvis du ikke har brug for en kæmpe pladebukker, men nærmere end mindre model til små opgaver, så kan det være, at denne variant er lige noget for dig. Med denne pladebukker får du først og fremmest en pladebukker og pladesaks i én og samme produkt. Dette gør bl.a. produktet ideelt til modelbyggere.
Derudover er modellen yderst prisvenlig – og altså langt billigere end flere andre pladebukkere. Maskinen har en vægt på 11 kg, hvilket gør det muligt for dig at rykke rundt på den efter behov. Med en arbejdsbredde på maksimal 20 cm og maksimal tykkelse på ca. 1 mm (afhængigt af materialet), er den ideel til mindre arbejdsopgaver.
#3 3 i 1 pladebearbejdningsmaskine 305mm – Den bedste multifunktionelle pladebukker
Hvis du er på jagt efter en multifunktionel pladebukker, så skal du se nærmere på denne maskine. Her får du nemlig en model, der både kan benyttes til valsning, kantbukning og klipning. På den måde er du sikker på, at du får det optimale ud af din nye maskine. Denne model er desuden ideel til pladebearbejdning til karrosserier, modelbygning og byggepladser, så den kan både benyttes til privat eller professionel brug.
Ved købet af denne pladebukker, får du en maskine med et justerbart baganslag og kanbukkesegmenter. Det giver dig mulighed for at tilpasse maskinen til lige præcis dine behov. Modellen måler 45 cm i højden, 29 cm i dybden og 56 cm i bredden med en vægt på 45 kg. Den maksimale arbejdsbredde er dog 30,5 cm og maskinen kan klare materialer med en tykkelse på under 0,8 mm.
#4 AKM 610 A Bukkemaskine Holzmann – En pladebukker med god bukkevinkel
Er du på jagt efter en god pladebukker, der kan bukke materialer i flere bukkevinkler? I så fald er denne bukkemaskine fra Holzmann lige noget for dig. Det særlige ved denne model er nemlig, at den kan bukke materialer mellem 45 og 180 grader. Du har altså mulighed for at tilpasse materialet helt til dine behov, da maskinen har en stor ‘rækkevidde’. Derudover er maskinen i høj kvalitet og til en god pris, så du skal ikke gå på kompromis med kvaliteten for at få råd til en god pladebukker.
Maskinen er udstyret med et bekvemt exentrisk spændesystem og flytbare bukkeelementer. De profilerede elementer sikrer dog en høj præcision i bukningen. Du har mulighed for at arbejde med materialer med en tykkelse på ca. 1 mm (i hvert fald for metal). Maskinen kan endda også fastgøres til et bord, hvis man tilkøber et understel.
#5 Universal plade bearbejdningsmaskine Holzmann UBM 1070 – Til dig, der ønsker en bred arbejdslængde
Denne pladebearbejdsningsmaskine fra Holzmann er ideel til dig, der gerne vil kunne benytte din pladebukker til mere end ét formål. Med denne maskine er der nemlig et hav af anvendelsesmuligheder inden for det at skære, bukke og valse materialer. Produktet er endda udviklet med en automatisk fastspændingsanordning, som kan benyttes, når man skærer metalplader for at holde dem på plads, så der ikke sker uheld.
Maskinen kan klare metalplader med en tykkelse på op til 1 mm (kan skifte lidt til andre materialer) og har en maksimal bukkevinkel på 90 grader. Du får dog en effektiv arbejdslængde ved købet af denne maskine, da du her får mulighed for at brede dig på 101,6 cm. Det behøver altså ikke kun være små materialer, der skæres, bukkes eller valses med denne maskine.
Hvad kan man bruge en pladebukker til?
En pladebukker er et værktøj, der giver mulighed for at bukke, valse, skære o.l. hårde materialer, såsom stykker af metal i form af aluminium, messing, stål, nikkel, messing etc. Pladebukkerens funktion er altså at bøje diverse metalplader i den ønskede vinkel, når håndkraft ikke er nok – hvilket det dog sjældent er med disse materialer. Du kan få mange forskellige pladebukkere, hvoraf nogle egner sig bedst til privat brug, mens andre er udviklet til industriel eller professionel brug.
Derudover kan du ofte få din pladebukker i flere forskellige størrelser. Du har altså rig mulighed for at finde en maskine, der passer til lige netop dine behov. Når du først har investeret i en pladebukker, så er det faktisk primært dig selv, der sætter begrænsninger for dens brug, da pladebukkeren kan benyttes til mange formål.
Nogle mindre modeller egner sig f.eks. rigtig godt til modelbyggere, da de giver mulighed for at bukke mindre materialer, der kan formes efter behov. Man kan også udmærket benytte en pladebukker til at forme hylder, kasser e.l., hvis man er en gør-det-selv type, da man i så fald får mulighed for at lave nogle unikke genstande. Store varianter af maskinen kan f.eks. også benyttes til at lave skærme til biler eller både, samt metaltage til huse. De helt store modeller er dog primært til professionelt eller industriel brug.
Sådan virker en pladebukker
Opbygningen af en pladebukker kan naturligvis udmærket være forskellig fra model til model. Du skal derfor sørge for at læse brugsanvisningen til din variant på forhånd, så du er sikker på, at du får benyttet den på den rette måde. Herunder kan du dog læse om den gængse opbygning af en pladebukker.
En pladebukker vil oftest bestå af en plan overflade, hvor størrelsen afhænger af den enkelte model. Denne overflade er der, hvor man placerer den metalplade, der skal bukkes, valses, skæres etc. Derudover består maskinen af en klemme foroven og en klods forneden, hvor klemmen holder selve pladen fast, så den ikke rykker sig, mens klodsen bøjer pladen i den ønskede vinkel.
Hvilken vinkel kan min pladebukker bøje materialer i?
Den maksimale vinkel, som din pladebukker har mulighed for at bøje materialer i afhænger meget af den enkelte maskine. Nogle maskiner kan f.eks. maksimalt bøje i en 45 graders vinkel, mens andre kan klare helt op mod 180 grader. Dette er også en af årsager til, at man udmærket kan gøre sig nogle overvejelser om, hvad pladebukkeren skal bruges til på forhånd. I så fald er der nemlig større sandsynlighed for, at du får valgt en pladebukker, der kan alt det, som du har brug for.
Kantbukker eller pladebukker?
Det kan være lidt forvirrende, når diverse forhandlere skifter mellem at kalde en maskine for en kant- eller pladebukker. Reelt er det dog præcis den samme type maskine med de samme egenskaber. Du skal derfor ikke blive fuldstændig afskrækket, hvis din maskine kaldes en kantbukker frem for pladebukker – den kan stadig udmærket benyttes til at bukke dine plader i den vinkel du ønsker.
Mangler du andre redskaber til værkstedet?
På haveunivers.dk finder du en lang række tests af diverse værktøj og guides, der kan hjælpe dig med valget af din nye maskine. Ved at finde inspiration på vores lister, så kan du være sikker på, at du faktisk får bestilt noget kvalitetsværktøj hjem, der altid lever op til forventningerne. Samtlige produkter på vores hjemmeside er nemlig udvalgte grundet deres resultater i tests rundt om i verden. Du kan altså stole på de produkter, der figurerer her på hjemmesiden.
Hvis du allerede nu ved, hvilken type værktøj, maskine, redskab e.l. du står og mangler, så kan du med fordel bare søge på produktet via søgefeltet på hjemmesiden. Du vil således kunne se samtlige søgeresultater og dermed se, hvilke artikler det pågældende værktøj figurerer i. Du har også mulighed for at søge på et specifikt mærke, hvis du allerede nu ved, at du har en forkærlighed for Bosch, Gardena, Stiga etc.
Køb den rette værkstedsvogn
Enhver handymand har brug for sin egen værkstedsvogn. På den måde ved du præcis, hvor du finder alle dine mindre redskaber og værktøj, så du ikke pludselig står og mangler dem. Af den grund vil vi anbefale dig at købe en værkstedsvogn, hvis du ikke allerede har en stående i garagen eller værkstedet.
Der findes dog et hav af gode værkstedsvogne på markedet og det kan være lidt svært at finde ud af, hvilken variant, der passer bedst til dig, når udvalget er så stort. Frem for at lede internettet tyndt, så kan du med fordel læse vores guide til de bedste værkstedsvogne. I artiklen finder du nemlig de modeller, der har klaret sig bedst i test, samt gode råd til, hvordan du vælger den rette variant til dine behov. I vores store guide til værkstedsvogne finder du desuden både modeller med og uden værktøj inkluderet, med og uden hjul og med forskellige antal skuffer, så du har altså rig mulighed for at finde den rette model.
Husk sikkerheden i hjemmet og værkstedet
Vi vil anbefale dig at investere i en form for overvågningskamera, hvis du er nervøs for indbrud i hjemmet / værkstedet. Flere hjem har allerede en indbrudsalarm i huset, men det er faktisk de færreste, der tænker på at beskytte garagen / værkstedet. Det kan dog være en god ide med ekstra overvågning og sikkerhed selv her, da der ofte er redskaber, maskiner og værktøj for ekstremt mange penge i værkstedet.
Hvis du gerne vil højne sikkerheden, så kan du med fordel investere i et udendørs overvågningskamera. På den måde vil du ikke føle, at overvågningen påvirker din hverdag, men du får alligevel en vis ro i maven ved at vide, at dine maskiner og dit værktøj er mere i sikkerhed fra tyve. Læs vores guide og store test af udendørs overvågningskameraer, hvis du vil være sikker på, at du køber et velfungerende et af slagsen.