Roser guide – Sådan får du smukke blomstrende roser i haven

Hvem kan ikke lide roser til haven? Flere af dem har en skøn duft og en elegante blomst, der står og nikker i sommersolen. Roser findes i rigtig mange danske haver. Men for mange har rosen fået ry for at være svær og besværlig at dyrke i det danske klima.

Med vores guide bliver du klogere på rosen, og du vil opdage, at det slet ikke er så svært at plante roser, og få dine roser til at vokse med succes.

Valg af roser

Når det kommer til roser til haven, er der et utal rosensorter at vælge mellem. Heldigvis er de delt op i grupper. Det kan være med til at skabe overblik, selvom der er forskellige måder at dele dem op på, fx efter art eller efter vækstform.

Hvis man opdeler roserne efter art, hedder de to hovedgrupper:
Vildroser og Haveroser.

Gruppen haveroser kan yderligere deles op i to undergrupper:
Historiske og Moderne.

De moderne roser deles op i yderligere 4 grupper:
Engelske roser, Tehybrider, Polyantharoser og Floribunda-grandifloraroser.

Nedenstående opdeling er dog baseret på rosens vækstform. Da det er den, der oftest betyder mest for os almindelige haveejere, når vi skal vælge en rose. Vi vil gerne have en rose, der ser ud på en bestemt måde, eller som skal passe til et bestemt sted, og som måske endda har en duft.

Parkroser

Bliver også ofte kaldet vildroser, (nogle steder blander parkroser og buskroserne sammen, men buskroser bliver ikke så høje som parkroser). Parkroser kan blive meget store, gerne omkring de 2 meter eller mere. Der findes dog også lavere sorter. De har tit mange torne og en tæt forgrening. De fleste parkroser blomstrer en gang om året i 3 – 4 uger i maj – juli alt efter sort.

Buskroser

Bliver ofte omkring 150 cm høje med en opret og elegant vækst. Buskroser får et væld af blomster på hver stilk. De findes både som engangsblomstrende og remonterende (dvs. de blomstrer flere gange på en sæson), og med halvfyldte og fyldte blomster.

Blomstringstidspunktet og -længden afhænger af sorten. Flere historiske roser, moderne roser og engelske roser bliver ofte kategoriserede som buskroser.

Klatreroser / slyngroser

Er på sin vis en variation af parkrosen. Klatrerosen findes i forskellige højder, fra et par meter til flere meter. De har brug for opbinding eller noget at vokse op ad og hen ad. De findes desuden i mange farver og dufte. De findes både som engangsblomstrende, blomstrende fra juni – juli, og stedseblomstrende (dvs. de blomstre fra juni indtil frosten kommer). Der findes både moderne og historiske roser i denne kategori.

Bunddækkende roser

Har en lav og kompakt vækst. De bliver ikke mere end 50 cm høje og breder sig en del, ligesom de får rigtig mange blomster, der ofte sidder i små buketter på deres grene. Blomsterne har normalt ingen duft, men kan være enkle, halvfyldte og fyldte. De kommer typisk i forskellige nuancer af rosa og er stedseblomstrende.

Der findes både moderne og historiske roser i denne kategori.

Buketroser / slotsroser

Dette er nok kategorien med de fleste sorter. Buketroser kan variere i størrelse fra 50 cm til 100 cm. Fælles for dem er dog, at de blomstrer fra juni til frosten kommer, og at deres blomster sidder i små buketter, som der er rigtig mange af. Deraf navnet. Derudover har de ingen duft, og blomsterne er ikke så store, til gengæld findes de i den største farvevariation.

Storblomstrende roser

Er den type roser man oftest tænker på, når man tænker på langstilkede roser. Det er roser med, som navnet siger, store smukke blomster. De er gerne fyldte, og nogle sorter har en stærk duft. Normalt får de kun en blomst pr. stilk.

Storblomstrende roser er mere sart end de andre rosentyper. I højde bliver de mellem 50 – 100 cm, og de blomstrer fra juni til frosten kommer. De findes i rigtig mange farvevariationer. Der findes både remonterende roser og det, man kalder tehybrider, en moderne rose, i denne kategori.

Placering af roser

Fordi der er så mange forskellige rosensorter med forskellige krav til voksested, bliver du nødt til at sætte dig ind i, hvad præcis den rose, du har valgt, kræver af placering, jord, mængde lys og gødning. Der er dog nogle generelle tommelfingerregler.

Roser foretrækker sol. Der er enkelte, der stadig kan blomstre i halvskygge. En let brise til roserne er også at foretrække. Det nedsætter risikoen for et svampeangreb, når roserne er våde efter regn. Der må dog heller ikke være for meget vind. De fleste roser er ikke vilde med at stå i kraftig træk.

Hvis du planter tæt på en husmur, skal du være opmærksom på at jorden tit er tør i dette område, så vælg enten en sort, der ikke er for krævende, som fx klatrerosen eller ryk roserne ca. 50 cm ud fra husmuren.

Tæthed

Vil du plante flere roser i samme bed, skal du tænke på, hvor tæt du sætter dem på hinanden. Afstanden mellem roserne afhænger af det udtryk, du ønsker i bedet, hvor hurtigt du ønsker, det lukker til, og hvor stor den pågældende rose bliver.

Hvis du planter roserne tæt, lukker de hurtigere til, men de kan også komme lidt for tæt på hinanden, så de kommer til at kæmpe om plads og næring, og sygdomme kan lettere spredes.

Hvis de står længere fra hinanden tager det længere tid, før de lukker bedet til, men så kan de også brede sig, som de har lyst. Nedenfor er nogle anbefalinger af, hvilken afstand der vil være passende mellem planterne.

  • Parkroser, 130 – 150 cm.
  • Buskroser, 70 – 100 cm.
  • Klatreroser / slyngroser, 130 – 150 cm.
  • Bunddækkende roser, 40 – 60 cm.
  • Buketroser / slotsroser, 40 – 60 cm.
  • Storblomstrende roser, 40 – 60 cm.

Sådan planter du roser

De roser, du har købt, kommer enten i potter eller som det, man kalder barrodsplanter. En barrodsplante er en plante uden klump omkring roden. Den er dyrket på en mark og taget op med maskine. De kan normalt kun købes om efteråret, da det er den bedste tid at plante på.

Barrodsplanter er oftest meget billigere end planter i potter, men de kommer gerne i bundter á 5 – 10 stk. eller mere. Det kan derfor bedst betale sig at købe barrodsplanter, hvis man har brug for mange roser.

Når du har valgt din rose, er det tid til at plante den. Hvis du har købt en barrodsplante, er det meget vigtigt, at holde roden beskyttet fra sol og vind, og opbevar gerne planten køligt, indtil den skal plantes ud.

For begge typer roser, potte og barrods, gælder det, at det er en god idé at sætte dem i vand en halv times tid, inden du planter, så rødderne er godt fugtet op.

Jord

Den jord, dine smukke roser plantes i, er også vigtig. De fleste roser vil gerne stå i en tung lerjord, der kan binde vand og næringsstoffer. Nogle få foretrækker en mere let jord. Det er muligt at købe rosenjord til forbedring af jorden i bedet. Rosenjord er en jordblanding, der passer godt til de krav, rosen har.

Har du et bed med gamle roser, du gerne vil plante nye roser i, skal du være opmærksom på at få skiftet jorden på grund af jordtræthed. Når du planter nye roser i et gammelt rosenbed, vil nematoder, der lever på og af rosens rødder, gå til angreb på de nye sarte rødder, og planterne vil mistrives.

Hvis du ikke har lyst til at grave de øverste 50 cm jord af og erstatte den med noget nyt, kan du så tagetes i jorden i en sæson. Det vil slå nematoderne ihjel, da de ikke kan leve på tagetes’ rødder. Du skal dog være over bedet og fjerne alt ukrudt, så nematoderne ikke overlever på ukrudtets rødder.

Plantning i haven

Du har valgt din placering til roserne, og du har forberedt bedet, nu skal du til at plante roser. Grav først et hul, der er dybt nok, til at podestedet kan komme 5 – 10 cm under jordoverfladen. Hvis du planter pottede roser, fjerner du potten og løsner rødderne i klumpen, så de kan sprede sig ud. Sæt rosen i jorden og fyld hullet op.

Hvis du har valgt at plante barrodsroser, graver du et hul, der igen er dybt nok, til at podestedet kan komme 5 – 10 cm under jordoverfladen, men også bredt nok, til at du kan brede rosens rødder ud, så de ikke bøjer og kan vokse i alle retninger.

Beskær roden let ved at fjerne døde og beskadiget rødder, og hvis noget af roden er meget længere end resten af roden. Det er vigtigt, at roden bliver bredt ud, når du planter den, så den ikke bliver deform, og rosen mistrives. Fyld jord i hullet.

Når rosen er plantet, giv den en god gang vand, så jorden kan sætte sig tæt omkring rødderne. Fyld eventuelt mere jord på, hvis vandet har fået den til at synke meget sammen.

Plantning i krukker

Ikke alle roser egner sig til at blive plantet i krukker, mest fordi deres vækstform ikke passer til en krukke, som fx parkroser, klatreroser og bunddækkende roser.

De engelske roser er ret hårdføre og passer fint til at blive plantet i krukker, ligesom buketrosen. Det er krukkens størrelse, der er afgørende for, om rosen trives. Husk at vælge en krukke med hul i bunden, så det overskydende vand kan løbe ud.

Fyld krukken op med den mængde jord, der passer til, at du kan sætte rosen ned i krukken, og podestedet kommer 5 – 10 cm ned under krukkens kant. Hvis din rose kommer fra en potte, fjernes potten og rødderne løsnes i klumpen. Sæt rosen i krukken. Hvis din plante er barrods, spredes rødderne ud i krukken, og der fyldes jord i op til kanten. Vand krukken grundigt.

Husk også at når du har roser i krukker, er planternes rødder mere udsatte for frost og kulde. For at sikre at din rose også overlever vinteren, kan du med fordel sætte den et beskyttet sted. De skal også have tilført mere gødning end roser i haven, da de jo kun har krukkens jord at vokse i.

Pasning af roser

Der er stor forskel på, hvordan de forskellige grupper af roser skal passes, men fælles for dem er, at de meget gerne skal have vand i tørre perioder, at de godt kan lide en gang god kompost, og hvis du ikke har plantet et bunddække under dem, skal der luges ukrudt.

Når du vander, er det bedst at give en masse vand på en gang i stedet for at sjatvande. Jo længere vandet trænger ned i jorden, jo mere træner du dine roser til at sætte dybe rødder, så de bedre selv kan finde vand.

Gødning

Start med at give en god gang grundgødning i foråret, omkring april, efter beskæring. Pas på med ikke at overgøde dine roser, da det kan svide rødderne og ødelægge den kommende blomstring.

Har du remonterende roser, altså roser der blomstre to gange på en sæson, skal de have gødning igen i juni – juli for at sikre en flot blomstring hen på sensommeren.

Roser skal ikke have gødning fra august til november, da du ellers kan risikere, at de sætter nye skud for tæt på vinteren, så de bliver ødelagt af frosten.

Det er dog en god idé at give dine roser et godt lag uomsat kompost i det sene efterår, november/december, der kan ligge og formulde i løbet af vinteren og give næring i foråret.

Beskæring af roser

Også når det gælder beskæring af roser, kan det betale sig at sætte sig ind i, hvordan du laver en korrekt beskæring af de forskellige roser. Nogle roser blomstre på andet års skud, så hvis du beskærer dem, får du ingen blomstring det år. Remonterende roser har gavn af at få klippet den afblomstrede blomst af.

Andre roser, som fx bundækkende roser, kan tåle en hård beskæring. Med hård beskæring menes, at grenene kan tåle beskæring med en hækkeklipper.

Generelle retningslinjer for beskæring

At lave en korrekt beskæring af roser er et stort emne. Der er dog nogle generelle tips til, hvordan du kan lave en god beskæring af de fleste roser. De gælder også for roser i krukker.

  • Roser skal først beskæres, når du er sikker på, at frosten er ovre.
  • Alle døde og visne grene fjernes.
  • Alle beskadigede og syge grene fjernes under skaden.
  • Der klippes altid ned til frisk ved. Grenen skal være ren hvid eller let gullig i midten. Hvis den er misfarvet, klippes ned til den er frisk.
  • Når der klippes i en frisk gren, klippes ca. 6 mm over et frisk udadvendt skud. Klip i et let skråt snit væk fra knoppen.
  • Grene der vokser indad og på tværs i rosen, fjernes.
  • Udtynd eventuelt rosen, hvis den er tæt i væksten. Fjern fire-fem år gamle grene, enten ved basen eller lige over et nyt skud.
  • Sideskud og længdeskud på planten afkortes til den ønskede længde. Efterlad gerne 3 – 5 sovende øjne, der kan blive til nye skud.
  • Vildskud hives forsigtig af ved deres udspring.

Flytning af roser

Roser kan sagtens flyttes i deres hvileperiode, som ligger fra oktober til april. I vækstperioden anbefales det ikke at forsøge at flytte dem.

Når du flytter roserne til et nyt bed eller en ny krukke skal du huske at vande rigeligt, så rødderne får masser af næring.

Skadedyr og sygdomme

Bladlus er nok det skadedyr, de fleste støder på. De formerer sig voldsomt og kan overtage rosen og ødelægge dens blade og knopper. Bladlus kan bekæmpes ved at øge biodiversiteten i haven og overlade dem til deres naturlige fjender. Du kan også fjerne dem med fingrene eller spule dem væk med haveslangen. Mere kemiske metoder er at sprøjte dem med insektsæbe eller gift.

Nogle af de mest typiske sygdomme, der angriber roser er:

  • Rosenmeldug

En svamp der viser sig som støvede og melede plamager på planten. Fjern de angrebne plantedele og brænd dem, så svampesporerne ikke overlever. Forebygges bedst ved at sørge for dine planter er sunde.

  • Rosenrust

en svamp der viser sig som små rustpletter på rosens blade. Fjern de angrebne plantedele og brænd dem, så svampesporerne ikke overlever. Forebygges bedst ved en god forårsbeskæring og ved at holde dine planter stærke og sunde.

  • Rosenstråleplet

En svamp der viser sig som mørke pletter på bladene, inden de bliver gule og falder af. Fjern de angrebne plantedele og brænd dem, så svampesporerne ikke overlever. Forebygges ved at vælge modstandsdygtige sorter. Holde dine planter sunde og raske og plant dem steder, hvor deres blade tørrer hurtigt efter regn.

FAQ

Hvornår klipper man roser ned?

Det gør man, når man er sikker på, at frosten er overstået. Ved de remonterende sorter kan du med fordel klippe de afblomstrede hoveder af, så vil rosen belønne dig med flere blomster.

Mine roser trives ikke, hvad gør jeg?

Tjek at de står rigtigt i forhold til de krav, sorten har. Beskær dem rigtigt og giv dem gødning, hvis de endnu ikke har fået noget. En rask rose er mere modstandsdygtig over for skadedyrsangreb og sygdomme.