Når de løvfældende planter har smidt deres blade, og vinterens mørke sætter ind, findes der heldigvis nogle vækster, der minder os om, at der stadig er liv derude i vinterhalvåret. De stedsegrønne planter står grønne året rundt og giver farve til et ellers bart landskab.
Der findes ikke bare stedsegrønne træer med nåle, der findes flere forskellige typer stedsegrønne vækster. Flere bladbærende buske beholder for eksempel også deres blade, når frosten kommer, så med lidt omhu, kan du have grønne plante i haven hele året.
Læs mere i min guide til stedsegrønne træer, hvis du vil finde ud af, hvilke stedsegrønne prydtræer til haven, du skal vælge.
Valg af stedsegrønne træer
Når vi tænker på stedsegrønne træer, tænker vi ofte på nåletræer af forskellige typer. Det er da også i denne gruppe, vi finder næsten alle stedsegrønne træer, der kan klare sig i det danske klima. Der findes ikke mange stedsegrønne træer med store blade. Umiddelbart er kristtorn det eneste bladbærende stedsegrønne træ, vi har herhjemme.
At have stedsegrønne træer og buske i sin have har mange fordele. Stedsegrønt er godt til den nemme have, de er nemlig forholdsvis nemme at have med at gøre. De stedsegrønne træer er med til at skabe læ og afskærmning, når andre træer har smidt deres blade, ligesom de giver ly og beskyttelse til havens fugle og dyr.
En anden god ting ved stedsegrønne træer er også, at du ikke skal feje blade op om efteråret. Selvom nåletræer skifter deres nåle ud, sker det løbende og lidt ad gangen, så det giver ikke samme mængde oprydning som ved løvtræer.
Plantning
Det er en stor fordel at vælge flere stedsegrønne træer til den nemme have. Mange af dem kræver ikke megen vedligehold, og de er ofte ikke kræsne med jorden, de står i. Plantning foretages helst om efteråret, så planten får tid til at etablere sig. Hvis du vil plante om foråret, skal du sørge for at vande godt hele sæsonen, især i tørre perioder.
Grav et hul der er noget større end klumpen. Løsn jorden i bunden og fyld jord i, så træet kan plantes i samme dybde, som det stod i i potten. Fyld hullet med vand og lad det trække ned i jorden. Er hullet til en stor klumpplante, kan du nøjes med at fylde det halvt med vand.
Tag træet ud af potten. Er klumpen på dit stedsegrønne træ pakket ind i et metalnet eller stofnet, skal du lade dette sidde på, da det er med til at holde sammen på klumpen. Du kan eventuelt klippe nogle små huller i nettet, men ellers skulle det rådne væk med tiden. Sæt træet i hullet og fyld godt op med jord. Har dit træ stofnet omkring klumpen, kan du løsn det omkring træhalsen. Træd forsigtigt jorden sammen om planten og vand igen.
Større træer kræver gerne en form for opbinding, så de ikke vælter eller gror skævt i vinden. Opbindingen skal gerne laves med en rem, der ikke beskadiger træet. Afhængig af størrelsen på træet, og hvor meget det blæser på stedet, kan du bruge alt fra 1 til 4 opbindingspæle.
6 stedsegrønne træer
Der findes utroligt mange forskellige sorter af stedsegrønt til danske haver, med en utrolig variation ikke bare i størrelse, men også i vækstform og nålefarve. Der findes noget for enhver smag.
Cedertræ (Cedrus)
Med sine blålige nåle og slanke, elegante grene adskiller det stedsegrønne cedertræ sig fra de grantræer, vi typisk ser i de danske skove. Den er heller ikke oprindelig for Danmark, men har været i landet siden 1700-tallet og klarer sig fint i det danske klima.
Det stedsegrønne cedertræ kan blive op til 40 m højt i dens naturlige omgivelser, men i dansk haver bliver den typisk omkring 6 m høj og 3 m bred. Der findes forskellige underarter af cedertræer, som alle er fuld hårdføre i Danmark.
Voksested
Cedertræer vokser både i sol og halvskygge. Det foretrækker at stå i en veldrænet og næringsrig jord.
Cypres (Chamaecyparis)
Uægte cypres eller dværgcypres er navne, der ofte bruges om Chamaecyparis, da Cupressus er den slægt, vi ville kalde ægte cypres. Ægte cypres kommer fra middelhavslandene og er derfor ikke egnet til det danske klima. Mens uægte cypres er fuld hårdfør.
Uægte cypres er et stedsegrønt nåletræ, der i den frøformerede ungdomsform ofte har nåleformede blade, men som i voksenform får skælformede blade. Nogle få sorter bibeholder deres nåle i voksenformen.
Der findes mange forskellige sorter af uægte cypres. Sorter med gullige nåle, nogle med blålige nåle og nogle med grønne nåle. Små krybende sorter på 50 cm, høje kegleformede sorter på 10 m og alle størrelser der imellem.
De høje stedsegrønne træer forveksles ofte med thuja. Uægte cypres har dog en bøjet eller C-formet top, hvor thujas top stritter lige op. Koglerne på en uægte cypres er runde og i starten gulgrønne, de bliver senere brune. På en thuja er de brune kogler aflange med lagdelte skæl, og de står op fra grenen.
Voksested
Uægte cypres foretrækker at stå i fuld sol til halvskygge i almindelig havejord. De mindre cypresser kan sagtens trives i en krukke, men skal frostsikres for at overleve. Uægte cypres skyder ikke fra gammelt ved. Det vil sige, hvis den skal beskæres, skal den kun beskæres i de grønne grene. Cypressen trives fint som solitærtræ ude på plænen.
Kristtorn (Ilex)
Kristtornen er et af de får stedsegrønne træer, der vokser i Danmark. Kristtorn ses ofte som busk, men den kan fås som træ. De grønne blade er tykke og stive og har små torne i bladkanten, deraf navnet.
Der findes nogle få forskellige sorter af kristtorn, blandt andet en med brogede blade. I foråret får kristtorn hvide blomster, og hele vinteren står de med røde bær. De røde bær spises gerne af fugle om vinteren.
Voksested
Kristtorn kan blive op omkring 10 m. Den foretrækker at stå skyggefuldt eller delvis i skyggen som det mindste. Den vokser i almindelig fugtighedsbevarende havejord. Kristtorn kan beskæres i løbet af sommeren.
Taks (Taxus baccata)
Taks er en af de mest alsidige stedsegrønne planter, både når det kommer til placering i haven og form. Der findes mange forskellige sorter med forskellige vækstformer, fra søjletræer med opretgående vækst til krybende buske. Fælles for dem er dog, at de har korte, bløde nåle. De fleste af arterne sætter små røde bær, der ligesom resten af planten er yderst giftig at spise.
En almindelig taks der får lov til at passe sig selv, bliver ikke meget mere end 3 m høj. Den har ikke så kraftig vækst og behøver kun beskæring en gang om året. Taks findes med både grønne nåle og med gulgrønne nåle afhængig af art og sort.
Voksested
Taks er meget hårdfør og kan klare sig i fuld skygge. Den kan også tåle en kraftig beskæring, derfor er den god til hække og til at forme til skulpturer eller lave til opstammede træer.
Thuja (Thuja)
Thuja minder meget om uægte cypres. Den har også skæl i stedet for nåle, og som træ, der kan blive op til 15 m, har den en kegleformet vækst. Den findes dog også i mindre sorter og fås med både grønne og gullige nåle.
Thuja bliver ofte brugt som hæk, fordi den har den tætte vækst hele vinteren, men ligesom uægte cypres skyder thuja ikke fra gammelt ved. Den skal derfor også kun beskæres i de grønne grene. Det kan være lidt en ulempe, at thuja ikke kan tåle en kraftig beskæring, da den derfor, med tiden, vil blive bredere og bredere og højere og højere.
Thuja kan heller ikke tåle urin, så har du hund eller står din thuja ud til vejen, hvor mange hundeejere lufter deres hund, kan din thuja få grimme pletter. Længerevarende kraftig blæst er også med til at gøre din thuja grim.
Voksested
Thuja trives i både fuld sol og halvskygge i en almindelig næringsrig havejord. Den kan fint stå som solitært træ midt på plænen.
Ædelgran (Abies)
En ædelgran er det træ vi i dag ofte bruger som juletræ. Tidligere var det rødgran, men da de hurtigt bliver tørre og taber nålene, hvilket ædelgranen ikke gør, er den klassiske ædelgran hurtigt blevet populær i de danske hjem.
Der findes omkring 50 arter af ædelgran. Fælles for dem er, at deres kogler er opretstående og falder fra hinanden, når de er modne. Det stedsegrønne nåletræ har nåle, der ikke stikker særlig meget, og de har en kraftig vækst, hvis de trives. Koreansk ædelgran (Abies koreana) og nordmannsgran (Abies nordmanniana) er de mest brugte i danske haver.
Voksested
Koreansk ædelgran er et stedsegrønt træ, der kan blive op til 10 m høj og 4 m bred, hvis den virkelig trives. Den foretrækker fuld sol, men kan vokse i halvskygge. Er ikke kræsen med hensyn til jordforhold.
Nordmannsgran kan blive op til 10 – 12 m høj og 3 m bred. Den får en tydelig keglet form. Den vil helst have fuld sol, men kan godt vokse i skygge. Den er heller ikke kræsen med hensyn til jordbundsforhold.
Stedsegrønne buske
Der findes rigtig mange stedsegrønne træer til haven, men der findes endnu flere stedsegrønne buske. Flere stedsegrønne træer der er nævnt ovenfor fås også i sorter, der egner sig til buske eller hække, men derudover er der nedenstående buske som kan bruges i haven.
- Buksbom (Buxus sempervirens)
- Dværgmispel (Cotoneaster, ikke alle arter)
- Enebær (Juniperus)
- Laurbærkirsebær (Prunus laurocerasus)
- Liguster (Ligustrum vulgare, ikke alle sorter)
- Mahonie (Mahonia)
- Rhododendron (Rhododendron, ikke alle arter)
Stedsegrønne hække
Mange vil gerne have en stedsegrøn hæk til at bevare privatlivet og give læ hele året. Nogle af de ovennævnte stedsegrønne træer kan også klippe til hæk, fx taks og thuja, ligesom flere af de ovennævnte stedsegrønne buske er typiske som stedsegrønne hække, som fx liguster, buksbom, laurbærkirsebær og cotoneaster.
For at du får en flot tæt stedsegrøn hæk, er det vigtigt, at du sikre dig, at den valgte hækplante også passer til voksestedet og at den plantes korrekt. Den skal kunne tåle beskæring, med mindre du har valgt at have en fritvoksende hæk, der kun skal klippes, hvis den har sygdomme eller vokser uhensigtsmæssigt.
Stedsegrønne planter i krukke
Er det muligt at have stedsegrønne træer i en krukke? Ja, det er det så bestemt, men som med alle planter i en krukke, skal man ofte opbevare dem frostfrit, når det fryser eller i det mindste beskytte krukken, da plantens rødder er mere udsatte i en krukke.
Det er oplagt at bruge mindre opstammede stedsegrønne træer til krukker. Det kunne fx være cotoneaster, der får hvide blomster i det sene forår og røde bær senere på året eller buksbom, der kan få en tæt kugleformet vækst, hvis den bliver klippet rigtigt. Du kan så plante sommerblomster under det opstammede træ.
Både uægte cypres og thuja findes i små størrelser og i dværgformer. Disse er også velegnede til at plante i en krukke. Efter nogle år kan de dog godt vokse sig for store, afhængig af krukkens størrelse, og så vil det være en god idé at plante dem ud i haven i stedet.
FAQ
Hvilke stedsegrønne træer vokser hurtigst?
Fordelen ved hurtigtvoksende træer er, at de hurtigt ser ud af noget. De kan hurtigt løse den opgave, de blev plantet for. Af de hurtigtvoksende stedsegrønne træer er ædelgran den, der vokser hurtigst. Den vokser ca. 40 cm i toppen og 20 cm i bredden om året, hvis den trives.
Findes der stedsegrønne buske med blomster?
Det gør der. Rhododendron er nok den med de flotteste og tydeligste blomster. Nogle rhododendroner kan endda blive til en meget høj busk. Liguster, laurbærkirsebær og cotoneaster får også blomster, men de er mere diskrete.