Det fleste kan godt lide et romantisk og landligt bondeidyl, og her kommer stokroser ind i billedet. Der er ikke noget mere romantisk end en smuk have med stokroser i alverdens farver. Hvis man gerne vil have idylliske stokroser i sin have, er der en række ting, som man bør vide. Stokroser kan blive mellem 120-200 cm høj, så de skal gerne kunne støtte sig op af fx en husmor. Du kan nemt genkende en stokrose på sine hjerteformede blade med en ru overflade og blomsterne, som ligner roser.
I artiklen får du en kort gennemgang af de forskellige stokrose frø, så du kan vælge lige netop den du ønsker i din have. Du får også svar på mange af de gense spørgsmål, der bliver stillet, når man skal dyrke stokroser i sin have. Du kan eksempelvis læse mere om placering af roserne, pasning og hvordan man tager frø fra sin stokrose.
Leder du efter et godt sted at købe stokroser til haven? Se hvilke butikker vi anbefaler her:
Webshop | Trustpilot score | Leveringstid | Link |
---|---|---|---|
1-3 dage | |||
2-4 dage |
Stokroser frø
Når du skal finde frø til dine stokroser, kan det være lidt af en jungle at finde rundt i. Der findes nemlig rigtig mange forskellige typer af stokroser, som alle er flotte på hver deres måde. Derfor får du en gennemgang af de forskellige stokrose frø typer, herunder.
Chater´s
Chater’s stokrose er en rose med flotte og fyldige blomster. Når du køber denne type frø får du blomster i 3 forskellige farver, som skaber en romantisk og idyllisk stemning. Frøblandingen indeholder nemlig bde lyserød, rød og gul. Denne type af stokrose har en lang blomstringstid, som strækker sig fra juli til september. Du kan desuden plante stokrosen på selv den mindste smule jord, og gør sig godt op ad husfacader og stenbroer.
Simplex Mix
Simplex Mix er en toårig blanding af stokroser, som både indeholder nuancerne hvid, pink, rosa og rubin. Denne type stokrose gør sig godt i diverse miljøer, men særligt i haven bag bondehuset eller foran et plankeværk, tager den sig godt ud. Simplex mix trives i næringsrig jord og skal have en solrig plads at vokse på.
Summer Carnival
Summer Carnival er også en blanding af stokroser, som kommer i nuancerne hvid, gul, mørkerød og rosa. Denne type af stokroser giver en fyldig blomst, som gør sig godt i bedet eller som snitblomst. Summer Carnival skal gerne dyrkes op ad husmure eller plankeværk, så de får den optimale støtte undervejs.
The Watchman
The Watchman er en lidt speciel stokrose, da er en meget dyb mørkerød nuance, der næsten ser ud til at være sort. Denne type af stokrose skal ligeledes dyrkes op ad en væg, så rosen får den støtte den behøver. Hvis du ønsker at din Watchman stokrose skal komme igen til næste år, kan du skære blomsterstanden af, inden den sidste blomst er visnet.
Fiesta Time
En Fiesta Time stokrose er knap så høj, som ovenstående stokroser, da den bliver mellem 120-150, hvor de andre typisk kan blive op til 200 cm. Dog har denne type af stokrose store fyldige blomster, som er i en cherisefarvet nuance. Denne stokrose blomstrer fra juni til oktober, så der er rig mulighed for at nyde den smukke rose. Ligesom mange andre stokroser, kan denne dyrkes op ad husmure eller plankeværk, men den kan også plantes i diverse bede, hvor den danner en flot baggrund til andre planter.
Plantning af stokroser
Det anbefales ofte, at man sår stokroser fremfor at plante dem fra en potte, da stokroser har et vanskeligt rodnet, som gør dem svære at plante på almindelig vis. Men hvis man gerne vil, er det også muligt at plante dem direkte i jorden. Det er desuden muligt, at plante stokroser næsten overalt, så længe jorden er næringsrig, der hvor du planter dem.
Såning af stokroser fra frø
Når du skal så dine roser skal det foregå i marts måned i en forholdsvis fugtig såjord. Du kan plante dem i en såbakke som denne; (https://www.blomsterverden.dk/shop/67-saa-og-prikle/8138-unik-mini-drivhus-med-selvvanding/), der fungerer som et mini-drivhus med selvvanding. Da potterne står på en kapillær måtte trækker den planterne vadet til sig efter behøv, det vil sige at du ikke skal være vande hele tiden, da der er en vandbeholder med. Den største fare ved at plante dem i såbakker er nemlig, at de hurtigt løber tør for vand og så tørrer ud. Det skal du dog ikke være bekymret for her.
Efter, at du har sået dine frø, skal de stilles et lyst sted ved stuetemperatur, indtil at frøene begynder at spire. Når roserne er begyndt at spire skal du plante dem om i små potter og stille dem i et drivhus eller et andet lyst sted, hvor der er plads. Du kan med fordel plante dem om i disse fiberpotter (https://www.blomsterverden.dk/shop/67-saa-og-prikle/3577-fiberpotte-rund-oe-6-cm-24-stk/), da du efterfølgende kan sætte dem direkte ud i jorden, da fiberpotten formuldre – så har du også sparet lidt plastik.
Stokroserne er klar til at blive sat i jorden omkring midten af april måned, hvor der ikke længere er risiko for frost i jorden. Når planterne er kommet i jorden er det desuden meget normalt, at roserne ikke blomstrer det første år efter såning. Hvis du har sået frøene tidlig, kan du dog være heldig, at du oplever førsteårsblomstring.
Placering af stokroser
Når du skal placere dine stokroser, uanset om du planter eller sår dem, er det vigtigt, at du finder den helt rette placering til dem, da stokroser trives bedst i solrige omgivelser, hvor jorden er fugtig og fuld af næring. Men når du leder efter en solrig placering i haven, er det vigtigt, at du ikke placerer dem i et område, hvor jorden er for tør.
En anden ting du bør være opmærksom på, når du placerer dine stokroser er, at de gerne skal leve op ad husmure og hegn. Et sådan sted virker ikke umiddelbart frugtbart, men grundet stokrosens pælerod og evne til at overvintre gør, at stokrosen kan leve der uden problemer.
Pasning af stokroser
Når du har plantet dine stokroser i jorden, så kommer du til næste del af dyrkningen – nemlig pleje af roserne. Det gode ved stokroser er, at når de først er i jorden, så kræver de næsten ingen pasning eller plejning. Men selvom de ikke kræver meget pasning, så er der få ting, som du skal være opmærksom på.
Vanding og gødning af stokroser
Selvom stokroser gerne skal stå et solrigt sted, er det også vigtigt at de har noget fugtigt og nærringsrigt jord at leve i. Det dur altså ikke, at jorden bliver for tør omkring planterne, og derfor er det vigtigt at få dem vandet i de perioder, hvor man ikke oplever megen regn. Hvis stokroserne tørster kan de blive syge, og få grimme pletter på bladene. Derfor hellere lidt for meget vand, end for lidt.
Stokroser behøver heller ikke gødning i løbet af sommeren, men hvis man gerne vil kæle lidt for roserne, kan man give dem lidt gødning eller kompost i foråret, når man vander dem. Dette giver stokroserne god mulighed for at få en frodig vækst af blomster i den kommende sæson.
Beskæring af stokroser
Når det kommer til stokroser og beskæring, skal man være opmærksom på om man har at gøre med en etårige og flerårige stokrose. Fordi de har forskellig førsteårsblomstring og levetid. Dog lever de fleste af varianterne mellem to og tre år i haven.
Hvis du gerne vil forlænge stokrosernes levetid kan du forsøge at beskære dem. Det eneste du skal gøre er, at fjerne de visne blomsterstande, så snart de kommer. Du skal også huske, at klippe roserne kraftigt tilbage, så stokroserne får mulighed for at blomstre på ny.
Stokroser og rust
Ligesom mange andre planter, kan stokroser også blive syge. Stokroser kan nemlig blive ramt af stokroserust, hvor bladene visner og stænglerne tørrer ind. Du kan se stokroserust ved, at bladene får gulorange prikker og stænglerne får en form for rødbrune sår. Der er dog måder, hvorpå du kan forebygge, at dette sker.
Først og fremmest, kommer stokroserust, når roserne får for lidt vand. Derfor er råd nummer et, at man skal huske at vande roserne, da det mindsker risikoen for rust. Du kan også forebygge spredningen af stokroserust, hvis uheldet skulle være ude. Det du kan gøre er, at fjerne alle de inficerede planter i tidlig forår og brænde dem, så du er sikker på, det ikke spreder sig.
Stokroser i krukke
Stokroser kan godt plantes i krukker, men man skal vælge den type af stokroser, som har et kompakt og kort rodnet. Rigtig mange stokroser får nemlig et stort og vanskeligt rodnet, hvilket kan gøre det svært at have dem i en krukke. Du kan også vælge, at plante nogle af de stokroser, som kan leve på relativt lidt plads, i en krukke uden der sker noget ved det. Men som hovedregel trives stokroser bedst i bede eller op ad husmure og plankeværk.
Stokroser formering – hvordan tager man frø fra stokroser?
Fordelen ved stokroser er, at de egentlig formerer sig selv ved, at de sår sig selv. Det vil sige at rosen selv spreder sine frø, når de er klar. På den måde kan man altså nyde stokroser i sin have i mange år, på trods af rosernes relativt korte levetid.
Hvis du gerne selv vil så frøene fra dine stokroser, kan du også tage frøene derfra. På stokroser sidder frøene fast i den flade grønlige frøkapsel, og er klar til at blive høstet, når de bliver brunlige omkring august måned. Det eneste du skal gøre er, at pille frøene ud af kapslerne og lade dem tørre til senere brug.