NKT 153930
Denne NKT terrasseskrue er af topkvalitet og omtales derfor som NKT High End terrasseskrue. Perfekt til hårdt træ. Da den er både rustfri og syrefast, er den velegnet til barske miljøer.
Tjek prisen →Vil du bygge træterrasse, skal du have de rigtige terrasseskruer. Skruer til terrassebrædder findes i stort udvalg, og det er vigtigt at vælge de korrekte skruer. Terrasseskruer findes i mange størrelser og forskellige kvaliteter. Du skal vælge dine terrasseskruer, blandt andet så de passer i længden og i størrelsen på skruehovedet i forhold til den terrasse, du vil bygge.
Samtidig er det vigtigt, at dine terrasseskruer er af god kvalitet. Du skal tænke på, at terrasseskruer bliver udsat for mange slags vejrtyper, desuden går vi omkring på gulvet af terrassebrædder, spilder måske mad og drikke på terrassen og så videre.
Terrasseskruer skal kunne holde til en hel del. Især er det vigtigt, at dine terrasseskruer er rustfri, så de kan tåle at blive våde.
Hvilke er så de bedste terrasseskruer? Vi har undersøgt markedet og fundet frem til de 3 bedste. Tjek vores købsguide og bliv klogere på hvad du skal overveje når du skal vælge terrassseskruer.
For et godt overblik over de forskellige varianter kan du gå til vores sammenligningstabel.
# 1 NKT 153930 – Bedst i test
Denne NKT terrasseskrue er af topkvalitet og omtales derfor som NKT High End terrasseskrue. Perfekt til hårdt træ. Da den er både rustfri og syrefast, er den velegnet til barske miljøer.
Pros:
- TX20-kærv, smalt cylinderhoved
- Skruen er nem og hurtig at skrue i
- Det ikke er nødvendigt at undersænke skruen
- Skruen giver stærk og holdbar montage
- A4-kvalitet: Syrefast og rustfrit stål
- Lang holdbarhed
- Brug i barske miljøer som kystområder
Cons:
- Begrænset anvendelse, til hårdt træ
Derfor skal du vælge NKT 153930
NKT High End terrasseskrue er perfekt til at arbejde med montering af terrassebrædder ved specifikke behov som anvendelse af hårdt træ i barske miljøer. Nogle træsorter som fx mahogni har et højt syreindhold, konkret garvesyre, og her er det nødvendigt at bruge terrasseskruer af A4-kvalitet, som kan tåle syren. NKT High End terrasseskrue er således specielt fremstillet til montering af terrassebrædder i miljøer som kystområder, hvor det er vigtigt at benytte både de bedste træsorter og de bedste terrasseskruer.
NKT High End terrasseskrue har desuden et særlig groft gevind, der sikrer ekstra solid montering.
Det smalle cylinderhoved gør, at det ikke er nødvendigt at undersænke denne type skrue for at undgå vandindtrængning. Dette gør det hurtigere at bygge din nye træterrasse. Spidstypen S-cut lader dig i princippet køre dine skruer direkte i dine terrassebrædder, men netop fordi disse skruer er beregnet til hårdttræ, er det altid tilrådeligt først at bore for.
# 2 Essve CorrSeal Classic – Bedste billige
Disse Essve skruer hører til blandt de bedste rustfri terrasseskruer. De kan anvendes bredt både til at montere terrassebrædder, hegn, facadebeklædning og lignende udendørs konstruktioner. En virkelig glimrende allround skrue.
Pros:
- Fiberskær
- Reducerer iskruningsmomentet
- Mindsket risiko for, at træet sprækker
- Hovede med skærende riller, der undersænker skruen
- Fremstillet af hærdet stål med CorrSeal overfladebehandling
- Lang holdbarhed og gør skruerne
- Velegnede til barske, maritime miljøer
Cons:
- Skal monteres i siden af brættet
Derfor skal du vælge Essve CorrSeal Classic
Med disse terrasseskruer får du et af de bedste produkter, når du skal bruge skruer til forskellige formål udendørs. Skruerne kan anvendes både til montering af terrassebrædder på en underliggende trækonstruktion og til mange andre slags udendørs konstruktioner, fx hegn, plankeværk, facadebeklædning med mere.
Det er en glimrende allround skrue, du kan anvende både til din terrasse og til andre trækonstruktioner, hvad end dine specifikke behov nu er.
Skruerne er af en høj kvalitet, der gør dem velegnede også til barske kystmiljøer. Foruden udgaven af hærdet stål med CorrSeal overfladebehandling findes varianter af rustfrit stål, både A2 og A4 (syrefast). Alle typer Classic skruer har den pileformede spids med fiberskær, der reducerer iskruningsmomentet og tillige mindsker risikoen for at splitte træet.
Rillerne i hovedet undersænker skruen, så du får en pæn og plan overflade. Skruen letter på denne måde arbejdet for dig, fordi den på egen hånd sørger for undersænkning.
# 3 NKT Deck Pro 153988 – Bedste premium
Terrasseskrue med cylinderhoved, der lukker montagehullet og giver dig en terrasse uden synlige skruer. Det er rustfrie skruer i A4, altså også syrefaste, så de kan bruges til mange træsorter.
Pros:
- Cylinderhoved lukker montagehul og minimerer vandindtrængning
- Gevind giver sammentrækning af samlingen og meget tæt montage
- Kan anvendes i bærende trækonstruktioner, CE-mærket
- Kompatibel med værktøj i NKT Deck Pro terrasse-serie
- Høj kvalitet med lang holdbarhed
- Bredt anvendelig til mange typer trækonstruktioner og forskellige træsorter
- Velegnet også til barske kystmiljøer
Derfor skal du købe NKT Deck Pro 153988
Blandt de rustfri terrasseskruer er denne et af de bedste produkter generelt. Når det gælder en terrasseskrue specielt med henblik på skjult montage er dette den bedste rustfri terrasseskrue. Det er samtidig en skrue, du kan anvende ikke blot til din terrasse, men også generelt til mange slags trækonstruktioner. Ekstra godt er det, at du også kan bruge disse terrasseskruer til mange forskellige træsorter, både trykimprægneret træ og hårdttræ.
Det er et af de rigtige produkter, når du skal arbejde med trækonstruktioner i barske kystmiljøer. Skruens kvalitet i rustfrit stål i A4 kvalitet sikrer lang holdbarhed. Når der skrues er det desuden fint med kærven TX15, der sørger for hurtig og effektiv montage. Dette er en klar fordel især med tanke på bredden i anvendelsesområdet for denne skrue. Uanset træsort skrider arbejdet hurtigt frem med et flot resultat. En rustfri terrasseskrue, der placerer sig øverst blandt terrasseskruer til skjult montage.
Sådan vælger du de bedste terrasseskruer
Terrasseskruer er en type skruer, der er specielt fremstillet til brug ved konstruktion af træterrasser, først og fremmest når du skal lægge gulvbrædder på terrassen. Terrasseskruer er derfor ikke det samme som ‘træskruer’. Træskruer kan nemlig være beregnet til indendørs brug, og dermed er det ofte ikke rustfri. Rustfrit stål er det rigtige materiale for en terrasseskrue, fordi skruen jo skal kunne holde til skiftende vejrlig og seriøst slid.
Forskellige typer terrasseskruer
Der findes forskellige slags terrasseskruer på markedet. For at vælge de rigtige produkter skal du altså først og fremmest sikre dig, at der er tale om et rustfrit produkt. En terrasseskrue i rustfrit stål findes da i to varianter:
- A2: Rustfri terrasseskrue, der altså kan klare vejret, især vand. Denne skrue ruster ikke, og det er et must, især fordi rusten selvfølgelig ødelægger en sådan skrue over tid, men også fordi rusten vil misfarve din terrasse.
- A4: Rustfri terrasseskrue, der samtidig er syrefast. Denne skrue er behandlet, så den kan tåle blandt andet garvesyre. Dette er vigtigt i forbindelse med visse træsorter, især hårdttræ som teak og mahogni, men også for eksempel lærk og eg. Garvesyren fra disse træsorter ødelægger skruer, der ikke er syrefaste.
Når du vælger din terrasseskrue, er det derfor især vigtigt at vælge skruer af rustfrit stål. Derpå skal du tjekke den træsort, dine skruer skal anvendes til, for at vide om du skal købe A4-kvalitet, der også kan klare garvesyre. Måske spørger du, om det ikke er smartest at købe A4 i alle tilfælde, så du er garderet. Jo, det er smart at købe A4, men A2 har som regel den laveste pris, og de er ofte gode nok, hvis du fx lægger gulv af trykimprægneret træ.
Pileformet spids gør arbejdet nemmere
Ud over materialet af rustfrit stål er udformningen af terrasseskruen også vigtig. Nogle terrasseskruer har en særlig spids, og denne pileformede spids gør arbejdet nemmere, fordi du ikke behøver forbore hullet til din terrasseskrue. Hvis ikke du forborer, og dine skruer ikke har den rigtige spids, risikerer du at træet splitter. Risikoen for dette afhænger af træsort.
Formen på skruehovedet er vigtig
Terrasseskruer bør have et hoved, der enten er undersænket eller har form som en cylinder. Disse skruehoveder gør nemlig, at der ikke kan samle sig vand omkring dine skruer. Selvom en skrue af rustfrit stål ikke tager skade af vandet, så gælder det samme ikke for dine gulvbrædder. Hvis der konstant står vand i hullet omkring dine terrasseskruer, vil træet rådne efterhånden, og dermed slipper skruerne taget i brættet, som vil begynde at vippe.
Kvalitet
Grundlæggende er det altid godt at vælge kvalitet. Skruer til den laveste pris er ofte ikke særlig gode. Du skal i al fald helt sikkert vælge skruer af rustfrit stål og som sagt også en terrasseskrue, der har den rigtige udformning af hovedet. Dertil kommer, at en terrasseskrue bør vælges i forhold til træsort, når du skal vælge mellem A2 og A4. NKT High End terrasseskrue er et godt eksempel på en terrasseskrue af kvalitet, der tåler syre.
Hvor mange terrasseskruer skal du bruge
Når du vælger terrasseskrue, bør dit valg også afhænge af mængden af skruer, du har brug for. Hvis arealet, du skal lægge, ikke er særlig stort, er det økonomisk mere overkommeligt at vælge bedste kvalitet frem for laveste pris. Mængden af terrasseskruer udregnes pr. kvm, men dette afhænger af dine brædders bredde samt af afstanden mellem strøerne i den bærende konstruktion. På pakken står oftest angivet antal skruer pr. kvm ved forskellig afstand mellem strøer og forskellig størrelse brædder.
Kan terrasseskruer bruges til andet end træterrasser?
En del typer terrasseskruer kan anvendes bredt til udendørs konstruktioner. Det vil for eksempel sige, at en terrasseskrue som regel egner sig fint også til at lave hegn og plankeværk, facadebeklædning og lignende. Du skal dog lige tænke på, at din terrasseskrue måske har en længde, der ikke passer til fx facadebeklædning. Længden på din terrasseskrue skal være sådan, at den måler tre gange tykkelsen af dit bræt. På den måde får du nemlig to tredjedele af din terrasseskrue ned i strøen, og det er reglen.
Hvordan får jeg skjult borehullerne?
En rimelig nem måde er at skrue skråt ned i siden af brættet og ned i strøen. Hermed bliver skruerne skjult, når du sætter det næste bræt. Ulempen er, at det tager lidt længere tid, og samtidig er det sværere at få brættet til at sidde godt. Desuden er det bøvlet, hvis du senere skal udskifte et bræt, fordi du ikke kan komme til skruerne.
FAQ
Hvilke terrasseskruer er bedst i test?
De bedste terrasseskruer i test er NKT 153930 også kaldet NKT High End terrasseskrue. Den er af super kvalitet. Desuden er den særlig velegnet til hårdttræ, og de hårde træsorter er særligt holdbare og samtidig ofte de smukkeste.
Hvilken slags redskaber skal jeg bruge, når jeg arbejder med terrasseskruer?
En god skruemaskine er det vigtigste, eventuelt en boremaskine med korrekt størrelse bor til at forbore. Dertil en tommestok og et vaterpas.