Vælg robotplæneklipper eller motorplæneklipper?

Vælg robotplæneklipper eller motorplæneklipper? Du kan passe og pleje din have på rigtig mange forskellige måder. Der findes mange forskellige muligheder til hækken, træerne og ikke mindst græsplænen. Ved græsplænen er der forskellige typer af gødning og et hav af fifs til hvordan du skal passe den. Dog er det svært at finde ud af for de fleste, hvad der er det mest rigtige for dem, når det omhandler redskab til at trimme plænen med.

Her snakker vi selvfølgelig om en robotplæneklipper og en normal motorplæneklipper. Selv inde for netop disse to typer, er der rigtig mange forskellige modeller og typer. Men i første omgang, skal vi lige finde ud af hvad der passer bedst til dig – skal du have en robotplæneklipper eller en motorplæneklipper?

 

Motorplæneklipper

prisen er fordelen ved motorplæneklipper i forhold til robot

En motorplæneklipper kender vi. Det er den ellers bundsolide og lettere gamle metalbunke der står ude i skuret eller i garagen og kalder på at du skal lave noget larm 5-10 gange i måneden, og plæneklipperen skal gøres klar til foråret i form af vedligeholdelse.

Men når det nu er sagt, så er det faktisk ikke fordi en motorplæneklipper er så dårlig, som det måske kom til at virke.

En motorplæneklipper er utrolig effektiv, hvor en af de helt store fordele ved den er, at du er hurtigt færdig med at få en nydelig og nytrimmet græsplæne. Desuden så er du selv herre over at undgå de hundelorte der nu kan ligge i din have og så får du endda også lidt motion ud af det.

Sidstnævnte er altså værd at tage med, hvis du i nogen grad har overvejet at tabe dig en lille smule og måske ikke føler du kan finde tid til at begynde på det. Ved at slå din græsplæne med en motorplæneklipper får du hurtigt forbrændt nogle kalorier. Lidt musik i ørerne og du er godt i gang.

Til gengæld kan det også virke uoverskueligt nogen gange, når du skal klippe din græsplæne efter du lige er kommet hjem fra en 4 ugers ferie, med en motorplæneklipper. Her skal du typisk gøre det hele et par gange eller tre, for det er langt fra enhver motorplæneklipper der kan klare en græsplæne i vildt vokseværk.

 

Robotplæneklipper

overvej fordele og ulemper ved robotplæneklipper

Det nyeste af det nyeste indenfor græsplæne vedligeholdelses verdenen er en robotplæneklipper. En robotplæneklipper er utrolig smart, i og med at du ikke rigtig skal sørge for noget arbejde selv.

Når du køber en robotplæneklipper som den smarte Husqvarna Automower 315X, skal du sætte pejlings mærker(snor hele vejen rundt) ned i jorden i din have, som sørger for at din robotplæneklipper ikke kører ind i blomsterbedet eller over til naboen. Selvom det i princippet ikke skulle være en mulighed, så er det dog sket et par gange, men der må du bare være ekstra omhyggelig når du skal sætte det op.

En robotplæneklipper kan derfor også køre over en hundelort der er på din plæne. Det er måske ikke superlækkert når du engang skal rengøre den. En anden ulempe ved en robotplæneklipper er, at den tager meget længere tid om at slå græsset end græsklipningen ellers kunne være gjort for.

Den største ulempe ved en robotplæneklipper er også, at folk kan finde på at stjæle den. De fleste der har en robotplæneklipper sætter den til at klippe græsset om natten, så det er klar til morgenen. Derfor er det nemt for en tyv at gå ind i din have og tage din robotplæneklipper, og så smutte igen.

Se også: Hvorfor vælge en havetraktor til græsplænen?

 

Kort overblik

En motorplæneklipper er hurtigt at ordne plænen med og du får motion ud af det. Her ved du med 100% sikkerhed at din pæne bliver lige så fin som du vil have den og så er sådan en relativt billigt, hvor du med nogen modeller får mulighed for at brugen den som plænelufter også. Til gengæld larmer og fylder en motorplæneklipper en del. Det er desuden heller ikke altid at du har mulighed for at klippe dit græs 2-3 gange i ugen om i højsæsonen med en motorplæneklipper.

En robotplæneklipper er til dig der har noget i mod at klippe græsset selv med en motorplæneklipper. Der er dog risiko for at den bliver stjålet, at den køre over en hundelort eller to og så er den modsat en motorplæneklipper dyr.

Det handler om hvad dit behov er. Hvis du godt kan lide at nusse lidt om din have, så bør du tage en motorplæneklipper. Hvis du til gengæld bare vil have haven overstået, så bør du bruge de ekstra penge på en robotplæneklipper.

Husk at du til kanter eller ved meget høje ukrudtsplanter eller lign. med fordel kan benytte en græstrimmer.

En kommentar til “Vælg robotplæneklipper eller motorplæneklipper?”

Der er lukket for kommentarer.